Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Dygtig medarbejder (fuldmægtig) til økonomikontoret i Indenrigs- og Sundhedsministeriets departement

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

København, Storkøbenhavn

Indrykket
19-08-2024

Vil du være med til at arbejde for, at politiske beslutninger på indenrigs- og sundhedsområdet træffes på grundlag af et solidt økonomisk grundlag? Er du interesseret i økonomistyringen af et stort og komplekst ministerområde? Så er du måske vores nye kollega i Koncernøkonomi.

 

Om os

Koncernøkonomi er en del af Indenrigs- og Sundhedsministeriets departement. Ministeriet har bl.a. som sin hovedopgave at sætte rammerne for velfærdssamfundets bærende institutioner; for kommunerne og regionerne og for vores sundhedsvæsen. Vi arbejder for at skabe mest mulig sammenhæng og sundhed for borgerne.

 

I Koncernøkonomi er vi 14 medarbejdere, en tilskudschef og en kontorchef. Sammen har vi ansvaret for, at der er styr på økonomien for hele ministeriet. Det ansvar løfter vi i den daglige dialog med departementets øvrige kontorer, koncernens styrelser og Finansministeriet. Her er det vores kerneopgave at sikre, at økonomien i konkrete indenrigs- og sundhedspolitiske forslag og prioriteringer baserer sig på et solidt økonomisk grundlag, når de skal behandles af bl.a. ministeren, ordførerne samt Regeringens Økonomiudvalg og Koordinationsudvalg.

 

Vores arbejde er kendetegnet ved at have mange samarbejdspartnere både internt på ministerområdet samt eksternt i forhold til bl.a. Finansministeriet, KL, Danske Regioner, Rigsrevisionen og en lang række tilskudsmodtagere. Det er derfor en kernekompetence at være god til at opbygge relationer og være en stærk samarbejdspartner.

 

Din hverdag hos os

Vi søger en dygtig kollega til kontorets Budgetteam. Budgetteamet står for fastlæggelse og styring af de økonomiske rammer for ministeriet (fx finansloven, aktstykker og udgiftsopfølgning), for at udarbejde beslutningsoplæg til Regeringen og løse diverse budgetsager i koncernen.  I Koncernøkonomi er vi endvidere en tæt sparringspartner i økonomiske spørgsmål for de øvrige kontorer i departementet samt styrelserne på ministerområdet, både i forbindelse med større politiske sager eller udspil samt de mere driftsnære opgaver. Du vil derfor i jobbet både få et indgående kendskab til statslig økonomistyring, mulighed for at prøve kræfter med en række økonomiske og styringsmæssige opgaver, samt indsigt i hvordan beslutningerne på et stort politisk område bliver truffet.

 

Din konkrete opgaveportefølje vil blive fastsat afhængig af dine kompetencer og ønsker. Det vigtigste er, at du har mod på at tilgå problemstillinger analytisk, med økonomisk sans og med blik for tværgående politiske prioriteringer.

 

Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer

Du har en relevant samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse (f.eks. cand.scient.pol., cand.polit./oecon., cand.scient.adm., m.fl.). Du kan være nyuddannet eller have et nogle års erfaring.

 

Vi forventer, at du byder ind med din faglighed og nysgerrighed, og at du kan varetage et selvstændigt ansvar i opgaveløsningen. Vi skal nok sørge for en grundig indføring i opgaverne. Herudover er det vigtigt, at du løbende kan håndtere flere opgaver samtidig, og at du tager initiativ, arbejder struktureret og følger dine opgaver til dørs.

 

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har lyst til at arbejde i et fagligt miljø, hvor ambitionsniveauet er højt.

  • Er talstærk og systematisk med en god analytisk sans.

  • Har særlig interesse for økonomi og tal.

  • Har gode kommunikative evner, både mundtligt og skriftligt.

  • Trives i en afvekslende og til tider travl hverdag med både korte og lange frister.

  • Gerne vil bidrage til et godt arbejdsmiljø og ser dig selv som en del af et hold, både fagligt og socialt.

Herudover er det en fordel, men ingen betingelse, at du har erfaring med statslig økonomistyring.

 

Vi tilbyder

Indenrigs- og Sundhedsministeriet er karakteriseret ved, at arbejdsopgaverne løses i et højt tempo, og at resultaterne har stor betydning for samfundet. Du bliver en del af et ministerium med dygtige og engagerede medarbejdere, hvor du får lov til at prøve kræfter med et bredt felt af spændende arbejdsopgaver og får mulighed for at udvikle din faglighed og din politiske og procesmæssige forståelse. Omgangsformen er uhøjtidelig med højt til loftet, vi hjælper og bakker hinanden op og bidrager til, at det er sjovt at gå på arbejde.

 

Om ansættelsen

Du bliver ansat som fuldmægtig, efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

 

Kontakt os gerne

Få mere at vide om stillingerne ved at ringe til kontorchef Mads Grønnegaard-Kieler på tlf. 20 55 85 94 eller til fuldmægtig i Budgetteamet Anders Lemvig på tlf. 20 42 09 53

 

Er du interesseret?

Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis senest den 8. september. Første runde af ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 37.

 

Indenrigs -og Sundhedsministeriet har røgfri arbejdstid.

 

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen - uanset alder, køn, religion, handicap, etnisk baggrund.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Adresse 1
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Danmark
Adresse 2
Slotsholmsgade
København
Danmark
Praktisk information
Oprettet
19-08-2024
Udløber
08-09-2024
Kviknummer
LJA-85648490
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Akademisk arbejde, Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, Jura, HR og personale, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Adresse
Slotsholmsgade
København
Danmark
Praktisk information
Indrykket
19-08-2024
Ansøgningsfrist
08-09-2024
Kviknummer
LJA-85648490
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Akademisk arbejde, Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, Jura, HR og personale, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed