Gem annonce

Dygtig jurist til udvikling på det sociale ydelsesområde

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

København, Storkøbenhavn

Indrykket
07-03-2019

Har du lyst til at arbejde med jura og politik på et højt fagligt niveau og er du interesseret i beskæftigelsespolitik? Vil du gerne arbejde tæt på den politiske beslutningsproces og bidrage som en central spiller i forhold til at udvikle og implementere reglerne vedrørende sociale ydelser? Så har vi en spændende stilling i kontoret for Sociale Ydelser. 

 

Vi arbejder for et sundt og dynamisk arbejdsmarked 

I Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har vi ansvar for at skabe det bedst mulige grundlag for et sundt, dynamisk og effektivt arbejdsmarked, hvor flest mulige har job eller uddanner sig, og hvor virksomheder på alle niveauer har adgang til de medarbejdere de har brug for ufaglærte, faglærte, eller højt specialiserede vidensmedarbejdere. 

 

Vores arbejdsfelt er bredt og varieret og spænder fra at tilvejebringe og udvikle et kvalificeret vidensgrundlag for arbejdsmarkedspolitiske beslutninger, til implementering af beskæftigelsespolitikken i dialog med vores mange samarbejdspartnere. Alt hvad vi beskæftiger os med kvalificeres af høje faglige standarder og evidensbaseret viden, der på en gang skal forankre og inspirere de politiske beslutninger og omsætningen af dem til administrerbar dagligdag med betydning for millioner af mennesker. 

 

Du kan læse mere om os på www.star.dk.

 

Få fingrene i regelarbejde, ministerbetjening og før politiske processer sikkert i land 

I kontoret for Sociale Ydelser udvikler og implementerer vi lovgivningen vedrørende en række forskellige forsørgelsesydelser, herunder kontanthjælp, førtidspension og folkepension. Vi har endvidere ansvar for lovgivningen om boligstøtte og børnetilskud samt lovgivningen om Udbetaling Danmark. Vores arbejde omfatter politikudvikling, ministerbetjening, regelarbejde og implementering, herunder vejledning af kommuner og Udbetaling Danmark. 

 

Du vil i udgangspunktet blive tilknyttet kontorets kontanthjælpsteam, som har ansvaret for lovgivningen vedrørende kontanthjælp, uddannelseshjælp, revalideringsydelse, ledighedsydelse, ressourceforløbsydelse og flekslønstilskud. Vi har også mange opgaver og projekter, som går på tværs af kontoret, så du vil få mulighed til at beskæftige dig med et bredt spektrum af juridiske opgaver, ministerbetjening, udarbejdelse af notater om komplekse problemstillinger og være med til at føre politiske processer sikkert i land. 

 

Bliv vores nye kollega 

Vi forestiller os, at du:

  • er cand.jur.

  • har forståelse for og gerne erfaring med lov- og regelarbejde

  • har erfaring fra arbejde i en politisk ledet organisation og har kendskab til beskæftigelses- og socialpolitik

  • er god til at kommunikere i skrift og tale og kan omsætte både politik og jura til forståelige notater og budskaber

  • har lyst til at tage ansvar og er fleksibel og initiativrig

  • kan arbejde selvstændigt og befinder dig godt i teamsamarbejde i et tværfagligt miljø

  • kan holde mange bolde i luften og bevare overblikket i et miljø, der ofte er præget af korte deadlines.

 

Vi finder løsninger sammen 

Som en del af Beskæftigelsesministeriet er Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering med til at sætte rammerne for menneskers arbejdsliv, og vi er derfor forpligtet til at finde de bedste løsninger. Dem finder vi i fællesskab. Hos os er dørene åbne og barriererne lave. Vi deler vores viden og giver hinanden med- og modspil, så ideerne skærpes, inden de bliver til fælles løsninger. 

 

Hos os kommer du til at arbejde sammen med fagligt dygtige og dedikerede kolleger i en hverdag med højt tempo og store udfordringer. Hver dag byder på nye problemstillinger, og du skal derfor være parat til at tage opgaver ind fra højre og sætte hele dit faglige register i spil. Til gengæld får du gode muligheder for at gøre en positiv forskel for menneskers arbejdsliv. 

 

Løn- og ansættelsesvilkår 

Stillingen er fast fuldtidsstilling. Vi vil gerne have, at du starter hurtigst muligt og senest den 1. maj 2019. 

 

Du bliver ansat efter overenskomsten for akademikere i staten 

 

Dit daglige arbejdssted er Njalsgade 72A, 2300 Københavns S. 

 

Spørgsmål og ansøgning 

Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte teamchef, Tina Holgaard Madsen på tlf.nr. 7221 7692 eller kontorchef, Peter Truels Nielsen på tlf.nr. 7221 7777. 

 

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte fuldmægtig Andras Kjartansson Thomassen i Beskæftigelsesministeriets HR på tlf.nr. 7220 5139. 

 

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen. 

 

Send din ansøgning elektronisk via linket nedenfor. Vi skal have din ansøgning, cv og eksamenspapirer senest fredag den 22. marts 2019

 

Vi forventer, at afholde samtaler i uge 13 af 2019.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Del dette job

Praktisk information
Oprettet
07-03-2019
Udløber
22-03-2019
Kviknummer
LJA-71355785
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Jura
Ansøg nu
Job i virksomheden

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Lignende job

Statens og Kommunernes Indkøbsservice A/S Kunde- og leverandørservice - SKI

Del dette job

Virksomhedsinformation

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Adresse
Njalsgade 72A
2300
København S
Danmark
Praktisk information
Oprettet
07-03-2019
Udløber
22-03-2019
Kviknummer
LJA-71355785
Jobtype
Fuldtid
Fag
Jura
Beliggenhed
Gem annonce