Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Dygtig juridisk studentermedhjælper til 'internt advokatkontor' i Erhvervsstyrelsen

Erhvervsstyrelsen

København, Storkøbenhavn

Indrykket
02-08-2022

Er du en dygtig stud.jur. med drive og appetit på faglige udfordringer? Bliver du motiveret af at finde løsninger på komplekse juridiske problemstillinger? Og vil du være med til at sikre høj juridisk kvalitet i alle Erhvervsstyrelsens aktiviteter? Så er du måske vores nye student i Team Jura!

Om stillingen

Team Jura i Erhvervsstyrelsen fungerer som styrelsens interne advokatkontor og er en stabsfunktion, der betjener direktionen, chefgruppen samt resten af huset med kvalificeret juridisk rådgivning inden for hele styrelsens omfattende ressort.

Omdrejningspunktet for vores rådgivning er forvaltningsret, statsforfatningsret, selskabs- og erhvervsret, udveksling af data mellem myndigheder, digitalisering, kontrol og tilsyn, lovproces, lovfortolkning og hjemmelsspørgsmål. Teamet koordinerer og kvalitetssikrer endvidere styrelsens kontrakter og udbudsprocesser og står for undervisning af vore kolleger i relevante juridiske emner.

Sammen med teamets andre studentermedhjælpere skal du hjælpe med at løfte de alsidige opgaver, som vores team har ansvar for.

Du skal bl.a. være med til at bistå samt i nogen grad selvstændigt arbejde med:

  • at gennemgå og rådgive om styrelsens kontrakter med private virksomheder, herunder også udbudsspørgsmål,
  • at vurdere spørgsmål om GDPR,
  • at yde juridisk rådgivning om aktindsigt samt bistå med at koordinere besvarelsen af anmodninger herom, og
  • teamets juridiske rådgivning og kvalitetssikring, herunder lave juridisk informationssøgning, udarbejde juridiske notater og korrespondance.

Stillingen giver dig rig mulighed for at udvikle din forståelse af komplicerede, samfundsrelevante juridiske problemstillinger, samtidig med at du opnår praktisk erfaring med juridisk rådgivning og kvalitetssikring.

Om dig

Du er i gang med din juridiske kandidatuddannelse og er fagligt dygtig og nysgerrig.

Som ansat i Team Jura er du en del af en vellidt serviceenhed, der er i kontakt med mange mennesker om forskellige problemstillinger hver dag. Vi forventer derfor, at du trives i rådgiverrollen og er imødekommende, servicemindet og god til at sætte dig ind i nye problemstillinger og reguleringsområder. Vi forventer også, at du har en skarp analytisk sans og er god til at formidle viden med henblik på rådgivning af ledelsen og medarbejderne.

Om os

Erhvervsstyrelsen er en del af Erhvervsministeriet og har omkring 1100 medarbejdere, som arbejder på fem forskellige lokationer i landet: Langelinie Allé, Dampfærgevej, Midtermolen, Slotsgade i Nykøbing Falster og Ferskvandscenteret i Silkeborg.

Denne stilling er placeret på Langelinie Allé.

Erhvervsstyrelsen er en ambitiøs og moderne myndighed. Vi lægger vægt på at skabe resultater af høj kvalitet, og vi er ikke bange for at gå nye veje for at finde løsninger. Derfor arbejder vi bl.a. med nye teknologier, digitale løsninger og data til at effektivisere vores drift og skabe værdi for virksomhederne. Vi lærer gerne af andre, og vi arbejder altid i partnerskab med andre myndigheder, organisationer og virksomheder.

Du kan læse mere om Erhvervsstyrelsen på www.erst.dk.    

Om ansættelsen

Ansættelse sker som AC-student efter overenskomst mellem AC og Finansministeriet. Der er tale om en deltidsstilling på 15-20 timer ugentligt, som fordeles på 3 dage i ugen, efter aftale/koordinering med de andre studentermedhjælpere. Vi tilbyder fleksibilitet i forhold til placering af arbejdstid og læseferier. Tiltrædelse pr. 1. september 2022 eller efter nærmere aftale.

Yderligere information om stillingen kan fås ved henvendelse til kontorchef Claus Ulrich Schousboe telefon +45 35 29 10 23. Oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår kan fås ved henvendelse til HR-rekrutteringspartner Iben Schulin-Zeuthen på tlf. 91 33 70 80.

Interesseret?

For at søge stillingen klikker du på linket Søg stilling i annoncen og følg instruktionerne. Din ansøgning, CV og eksamenspapirer skal være modtaget senest søndag den 21. august 2022

Vi forventer at holde samtaler i uge 34.

Læs mere om Erhvervsstyrelsen som arbejdsplads samt rekrutteringsprocessen her: https://erhvervsstyrelsen.dk/jobs-i-erhvervsstyrelsen

 

I Erhvervsministeriet tror vi på, at et inkluderende, mangfoldigt arbejdsmiljø styrker opgaveløsningen. Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund og lige muligheder for alle vores jobansøgere. Vi opfordrer alle til at søge stillingen uanset alder, køn, seksualitet, religion eller etnisk tilhørsforhold

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Erhvervsstyrelsen

Adresse 1
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Danmark
Praktisk information
Oprettet
02-08-2022
Udløber
21-08-2022
Kviknummer
LJA-83888385
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Analyse og information, Jura, HR og personale, Konsulent og rådgivning
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Erhvervsstyrelsen

Adresse
Langelinie Allé 17
2100
København Ø
Danmark
Praktisk information
Indrykket
02-08-2022
Ansøgningsfrist
21-08-2022
Kviknummer
LJA-83888385
Jobtype
Studenterjob
Kategori
Analyse og information, Jura, HR og personale, Konsulent og rådgivning
Beliggenhed