Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Dommerfuldmægtig - afgørelsen er din!

Domstolsstyrelsen

Indrykket
29-04-2021

Vi søger dygtige jurister, som trives med at træffe selvstændige beslutninger.

Som dommerfuldmægtig får du:  

  • Et meget selvstændigt arbejde med stort ansvar fra starten

  • Et højt kvalificeret, juridisk arbejde inden for alle retsområder

  • En stor kontaktflade til borgere, virksomheder, myndigheder mv.

 

Vi forventer, at der kommer ledige stillinger ved flere retter i den kommende tid. Du kan derfor søge, uanset hvor i landet du ønsker at arbejde.

Et målrettet uddannelsesforløb

Du vil som dommerfuldmægtig indgå i et udfordrende fagligt miljø med et stærkt kollegialt fællesskab og mulighed for sparring. Du får hurtigt dine egne sager, som du har ansvaret for at behandle og træffe afgørelse i. Som en naturlig del af dit arbejde har du meget kontakt med rettens brugere, der vil forvente en professionel og effektiv behandling med høj faglig kvalitet.

I løbet af de første år som dommerfuldmægtig gennemgår du et målrettet uddannelsesforløb, hvor du rokerer mellem rettens specialafdelinger: Fogedretten, skifteretten mv. Forløbet er en kombination af intern oplæring ved retten og en række grunduddannelseskurser, der udbydes af Domstolsstyrelsen. Sideløbende med arbejdet i specialafdelingerne vil du blive oplært i behandlingen af civile sager og straffesager.

Du kan læse meget mere om uddannelsesforløbet her.

Efter afslutningen af grunduddannelsen fortsætter du som dommerfuldmægtig ved domstolene, og du kan søge ledige dommerfuldmægtigstillinger, som opslås ved interne opslag. Domstolenes grunduddannelse giver dig et solidt fundament for en fortsat karriere ved domstolene eller på en anden juridisk arbejdsplads.

Vi forventer, at du:

  • Har særdeles gode teoretiske kvalifikationer

  • Er parat til at træffe beslutninger af stor betydning

  • Kan arbejde selvstændigt og har gennemslagskraft

  • Er interesseret i samfundsforhold

  • Udviser respekt og ordentlighed i din kommunikation og omgang med andre

 

Vi søger både jurister med erfaring og jurister, der er nyuddannede. Det vil være en fordel, hvis du er geografisk fleksibel.

Ansættelse og løn

Som dommerfuldmægtig bliver du ansat med retterne som ansættelsesområde. Grunduddannelsen gennemføres som udgangspunkt ved én ret, men vi forventer, at du jævnligt rokerer mellem de enkelte retter i løbet af din karriere.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til akademikeroverenskomsten.

Mere om stillingen og os

Du kan læse mere om domstolene og jobbet som dommerfuldmægtig på www.domstol.dk under punktet Job i topmenuen.

For yderligere oplysninger om stillingerne og arbejdet som dommerfuldmægtig kan du kontakte Asger Weber, Domstolsstyrelsen, på tlf. 2332 2766.

Når du har besluttet dig for at søge

Stillingerne søges elektronisk på www.domstol.dk under Job.

Du skal vedhæfte CV, afsluttende bachelor- og kandidatbevis, der angiver karakterer og karaktergennemsnit, samt eventuelle udtalelser.

Skriv tydeligt i din ansøgning, hvor i landet du vil være interesseret i at blive ansat.

Ansøgningen skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest mandag den 24. maj 2021, kl. 12.00.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i Domstolsstyrelsen i uge 22, 23 og 24.

Vi opfordrer enhver, der er interesseret og kvalificeret, til at søge stillingerne uanset personlige forhold som alder, køn, race, etnisk tilhørsforhold mv.


Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Domstolsstyrelsen

Danmark
Praktisk information
Oprettet
29-04-2021
Udløber
24-05-2021
Kviknummer
LJA-82030167
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Jura, HR og personale, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu
Lignende job

Universitets- Og Hogskoleradet

Universitets- Og Hogskoleradet

Del dette job

Virksomhedsinformation

Domstolsstyrelsen

Praktisk information
Indrykket
29-04-2021
Ansøgningsfrist
24-05-2021
Kviknummer
LJA-82030167
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Jura, HR og personale, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed