Processpillet er et af Djøfs unikke landsdækkende tilbud til jurastuderende, hvor studerende procederer mod hinanden i Østre- og Vestre Landsret, og finalisterne procederer i Højesteret. Alt sammen i tæt samarbejde med højtprofilerede advokater, jurister og dommere, og er således en unik mulighed for at udvide sit netværk og bruge sin akademiske teori i praksis.
Dine arbejdsopgaver som frivillig i projektgruppen
- Du er ansvarlig for projektet sammen med din projektgruppe, heri ligger budgetansvar, planlægning, koordinering og markedsføring, med sparring fra en Djøf konsulent
- Udarbejdelse af årets case i samarbejde med en erfaren advokat
- Samarbejde og kontakten mellem Processpillet og jurister, advokater og dommere
- Udvælgelse af deltagere og kommunikation med disse
- Afvikling af Processpillet bl.a. i Højesteret.
Din profil
- Du er jura- eller erhvervsjurastuderende, og har erfaring med eller interesse for arbejdsret
- Du er engageret i at give dine medstuderende en unik oplevelse med Processpillet
- Du er god til at koordinere, planlægge og arbejde i en gruppe
- Du er god til, eller interesseret i, at bruge sociale medier til, at sprede budskabet om processpillet 2023
- Du er medlem af Djøf.
Planlægningen starter i august 2022 med løbende statusmøder (1-2 pr. måned online eller fysisk), og afvikles i foråret 2023. Timeantallet er varierende og koncentreret omkring november, december, februar og marts.
Der vil være rejseaktivitet i forbindelse med planlægningen og afviklingen af Djøf og Danske Advokaters Arbejdsretlige Processpil 2023, udgifterne hertil dækkes af Djøf.
Lyder det som et match?
Så send en motiveret ansøgning på max side, hvori du beskriver din motivation for opgaven, og hvordan du forestiller dig at skabe et stærkt Processpil. Vedlæg også dit CV og send til lmh@djoef.dk, senest onsdag den 6. juli 2023 kl. 12.00.
Har du spørgsmål eller lignende kan du kontakte Line Merete Høj, Chefkonsulent i Djøfs Netværk og Arrangementer på lmh@djoef.dk eller tlf. 33 95 99 71.
Læs mere om Djøf og Danske Advokaters Arbejdsretlige Processpil her www.djoef.dk/processpil.