Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Djøf søger en mediechef, der kender vejen til forsiden

Djøf

København, Storkøbenhavn

Indrykket
30-10-2020

Djøf søger en initiativrig mediechef med et stærkt netværk, der kan sætte dagsordenen og fortsætte arbejdet med at sikre, at Djøf er en markant stemme i den offentlige debat. Du skal kunne tænke strategisk og flytte dagsordener på både kort og lang sigt. Som mediechef i Djøf bliver du ansvarlig for vores politiske SoMe- og pressearbejde.

 

Vi forestiller os, at du:

  • Er formidabel til at sælge historier ind i medierne.

  • Er uddannet journalist og/eller har stor erfaring med medier gerne fra TV eller aviser.

  • Er en stærk formidler og god til at se historier i tal, analyser og rapporter.

  • Er en holdspiller, der evner at få alle med og sørger for, at vi leverer resultater.

Og så forventer vi, at du:

  • Er initiativrig, har mange ideer og et stort drive.

  • Kan skabe en tydelig retning og opnå store resultater.

  • Har en god politisk næse og kan se og videreudvikle skarpe pressehistorier.

  • Kan rådgive Djøfs direktion og bestyrelse i SoMe- og pressespørgsmål med stor ildhu og omhu.

  • Kender til politiske organisationer og formår at navigere mellem mange interessenter.

  • Evner at videreudvikle Djøfs daglige SoMe- og pressearbejde.

Om Djøf

Djøf er i rivende udvikling og har for nylig budt medlem nummer 100.000 velkommen.

 

Vi repræsenterer samfundsvidenskabelige problemknusere i både den private og offentlige sektor, der er afgørende, når de store udfordringer skal løses. Og som hver dag knokler for at udvikle Danmark til gavn for alle.

 

Djøferne spiller en stor rolle i det politiske maskinrum, i udviklingen af fremtidens offentlige sektor, i den grønne omstilling og i en stribe af landets største virksomheder i det private erhvervsliv.

 

I Djøf har vi lavet en ny strategi: Form fremtiden sammen

 

Vores ambition er at få samfundet til at finde sammen - i fælles interesse og på tværs af forskelligheder. Og at sætte dagsordenen i spørgsmål med stor betydning for både djøferne og samfundet.

 

Arbejdet er allerede i fuld gang. Både når det kommer til ligestilling, teknologiens betydning for samfundet, retssamfund/jura og forvaltningspolitik. Du skal hjælpe os med at tage de næste skridt.

 

Om jobbet

Vi søger en ny mediechef, da vores tidligere er blevet forfremmet.

 

Som mediechef bliver du ansvarlig for at markere Djøf i medierne både de traditionelle og de sociale. Og både gennem reaktive og proaktive initiativer og indsatser.

 

Vi spiller på mange tangenter I Djøf. Vores medlemmer kommer fra både den offentlige og private sektor og er på mange forskellige stadier af deres liv; fra studerende til pensionister, fra medarbejdere til topledere. Som mediechef bliver det dit ansvar at fortælle de gode historier om det samfundsbidrag, djøferne leverer hver dag.

 

Samtidig bliver du ansvarlig for at sikre, at Djøfs TechDK Kommission, Djøfs Jurapanel, Djøfs Ligestillingskomité og Djøfs Corona Task Force fortsat sætter dagsordenen. Og det bliver dig, der skal sikre, at vores nye grønne strategi kommer ud at leve i omverdenen.

 

Du kommer til at arbejde på tværs af huset samt rådgive bestyrelse og direktion. Og du får ansvaret for vores politiske SoMe- og pressearbejde.

 

Som mediechef bliver du faglig ansvarlig for en pressechef, en SoMe-manager samt en presseorienteret studentermedhjælper. Derfor er det afgørende vigtigt, at du er en dygtig leder, der vægter godt kollegaskab og samarbejde.

 

Vi tilbyder:

  • Rig mulighed for at præge arbejdsdagen.

  • Et stort ansvar og mulighed for at forme og udvikle vores medieindsats.

  • En fagligt udfordrende hverdag i et højt tempo i en afdeling og et hus fyldt med dygtige eksperter.

  • En centralt beliggende arbejdsplads tæt på Nørreport Station.

  • Og så vægter vi et godt og humørfyldt samarbejde med hele huset.

Vilkår

Løn og pension efter kvalifikationer med udgangspunkt i relevante aftaler.

 

Har du spørgsmål, kan du kontakte chef for Public Affairs Jakob Stig Jørgensen på telefon 29 70 94 95. Læs mere om Djøf som arbejdsplads på www.djoef.dk/arbejdsplads.

 

Ansøgningen

Send din ansøgning, CV og eksamenspapirer via ansøgningslinket her på siden. Din ansøgning skal være modtaget senest fredag den 13. november 2020 kl. 9.00. Vi forventer at holde samtaler i uge 47 og 48.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Djøf

Adresse 1
Gothersgade 133
1123 København K
Danmark
Tlf
33 95 97 00
Adresse 2
Gothersgade 133
1123 København K
Danmark
Praktisk information
Oprettet
30-10-2020
Udløber
13-11-2020
Kviknummer
LJA-81328596
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
IT, web og teknologi, Kommunikation og medier, Konsulent og rådgivning, Ledelse, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Djøf

Adresse
Gothersgade 133
1123
København K
Danmark
Tlf: 33 95 97 00
Praktisk information
Indrykket
30-10-2020
Ansøgningsfrist
13-11-2020
Kviknummer
LJA-81328596
Jobtype
Fuldtid
Kategori
IT, web og teknologi, Kommunikation og medier, Konsulent og rådgivning, Ledelse, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Beliggenhed