Synes du, som vi, at det er spændende at bruge data til at skabe bedre løsninger for kunder og brugere? Hvis du også som os foretrækker at finde frem til de bedste løsninger via dialog, sparring og samarbejde, så tror vi, at du er i gang med at læse en annonce om dit drømmejob. Du kan ikke alene se frem til spændende ansvar og masser af muligheder for at blive dygtigere. Du kan også glæde dig til at blive del af et team, hvor der er plads til at være lige den, man er.
Bredt ansvar fra behovsanalyse til udvikling og implementering af nye løsninger
I Djøf indsamler vi masser af data om vores medlemmers brug af vores tilbud og services. Hvad interesserer vores medlemmer sig for? Hvor mange melder sig på kursus X, Y, Z, og hvad er tilfredsheden? Hvor mange er meldt ind ved studiestart sammenlignet med sidste år? Hvad kan få medlemmer til at melde sig ud? Etc.
Al den viden skal vi selvfølgelig bruge til at give medlemmerne endnu større værdi, bedre service og mere målrettede tilbud. Det er her, at du og kollegerne kommer på banen. Du lytter til dine medlemsvendte kollegers ønsker til og behov for services. Du analyserer og dykker ned i data, og sammen med kollegerne i teamet udvikler du nye løsninger, der bl.a. bruger automatiseringer og skaber personaliserede brugeroplevelser.
Du kommer til at:
-
Forstå behovet i tæt dialog med forretningen og dine kollegaer i teamet.
-
Designe og udvikle datamodeller og digitale løsninger, der forbedrer og/eller gør os klogere.
-
Arbejde med dataintegrationer mellem systemer, fx mellem data warehouse og telefon- eller mailsystem.
-
Fortsætte med at levere data og modeller, der danner grundlag for at matche Djøfs aktuelle tilbud med det enkelte medlems præferencer.
Forretningsorienteret analytiker med kreativt mindset ift. udvikling af nye løsninger
Vi leder som nævnt efter dig, der har det bedst, når du er del af et hold, hvor samarbejde, sparring og vidensdeling er omdrejningspunktet for al udvikling. Det betyder også, at du skal kunne give og modtage konstruktiv feedback med et åbent sind.
Når dit game netop er datahåndtering, tager vi det for givet, at du er stærk på det analytiske samtidig med, at du har den nødvendige kreativitet til at finde nye løsninger. Vi er derfor også ret sikre på, at du altid tænker: Hvad kan og skal vi bruge det her til, og hvordan kan vi så få skabt en løsning, der dækker behovet optimalt?
Du har erfaring med flere af de følgende områder og teknologier:
-
Udtrække relevant data fra SQL databaser og APIer.
-
Udvikling af Machine Learning modeller i Python, herunder feature engineering.
-
Dataanalyse og rapportudarbejdelse. Vi bruger Power BI og Reporting Services.
-
Udvikling af systemintegrationer til at udtrække og overlevere data til og fra andre systemer.
-
Anvendelse af sourcecontrol som GIT eller lignede.
Derudover skal du være motiveret for at blive skarpere på nedenstående områder:
-
Data Warehousing.
-
Udvikling og vedligehold af C#/.Net applikationer.
-
MVC arkitektur (Model-View-Controller).
-
Agile arbejdsmetoder som fx Scrum.
Din nye arbejdsplads
Du kan se frem til at udfolde dine evner i lækre lokaler i hjertet af København lige ved siden af Nørreport Station når du altså ikke arbejder hjemmefra, for fleksibilitet er selvfølgelig en helt naturlig del af vores hverdag. Afdelingen består af tre teams, der alle har fokus på, hvordan vi sætter vores viden om medlemmerne i spil på en måde, der giver mest værdi for netop medlemmerne. I dit team er der en Product Owner, en BI udvikler, to BI konsulenter og en student.
Trivslen og arbejdsglæden er i top, hvad vores klimamålinger også viser. Vi tror selv, at det handler om, at to af vores vigtigste værdier er trivsel og rummelighed. Hos os er er der virkelig plads til alle. Nu glæder vi os bare til at byde dig velkommen i teamet.
Du kan glæde dig til:
-
God balance mellem arbejde og fritid samt et godt arbejdsmiljø, hvor vi vil og har tid til hinanden.
-
Mulighed for hjemmearbejde og fleksibilitet.
-
En populær personaleforening og jævnlige sociale og faglige arrangementer.
-
Gode muligheder for faglig udvikling vi støtter konferencedeltagelse, uddannelse etc.
-
6 ekstra feriedage om året + fri på andre udvalgte dage i året.
-
Betalt frokostpause og lækker, vegetarvenlig frokostordning.
-
Andre attraktive vilkår - fx sundhedsforsikring, forlænget periode med fuld løn under barsels-/forældreorlov, fleksibel pensionsordning, børns sygedage, omsorgsdage m.m.
-
At være en del af en stærk organisation i udvikling og vækst.
Læs mere om Djøf som arbejdsplads på www.djoef.dk/arbejdsplads.
Det med småt
Stillingen er fuld tid på 37 timer inkl. frokostpause med start 1. december 2022 eller snarest muligt.
Din arbejdsplads vil være i Djøf i Gothersgade 133, 1123 København. Løn og pension efter kvalifikationer med udgangspunkt i relevante aftaler.
Kontakt og ansøgning
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte chef for Data og Analyse, Kaspar Kinnberg på telefon 23 66 24 78.
Send din ansøgning, cv og eksamenspapirer via ansøgningslinket her på siden.
Ansøgningsfristen er mandag den 10. oktober 2022. Vi behandler ansøgningerne løbende, og vi lukker processen, når vi har fundet den rigtige kandidat. Så jo før du søger, jo bedre er dine muligheder.
Vi glæder os til at høre fra dig.