Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Direktør til Vejle Musikteater

Vejle Musikteater

Vejle, Syd- og Sønderjylland

Indrykket
07-05-2019

Direktøren for Vejle Musikteater er en central og synlig figur i Vejle Kommunes kulturliv. Direktøren står i spidsen for et hus, der favner både det brede og det smalle, det sikre og det eksperimenterende og et hus, der opererer både inden for og uden for egne rammer. Huset skal være et kraftcenter, der står stærkt som venue for kulturelle oplevelser, og som leverer ud af huset. 

 

Som direktør for Vejle Musikteater bliver du den samlende figur, der skal kommunikere præcist indadtil og udadtil, have et skarpt blik for bevægelser i branchen og som kører en solid forretning, hvor det sikre skaber fundament for eksperimenter. Du skal desuden kunne agere i en politisk styret organisation, hvor der er mere end én bundlinje. 

 

Sammen med 13 medarbejdere og ledere får du ansvaret for at fastholde en imponerende udvikling og sætte en tydelig og visionær retning for Vejle Musikteater. Teatret er et fyrtårn i Vejle Kommunes kulturliv, og du skal være en stærk kaptajn, kommunikatør og ansigtet udadtil. Samtidig er huset en del af kommunens samlede kultur- og idrætsområde, der med en ny politik i hånden arbejder i en fælles retning, arbejder sammen på tværs og spiller hinanden gode. 

 

Du kommer med et stærkt netværk i branchen, og du befinder dig bedst i krydsfeltet mellem det kommercielle og det kulturelle. Sammen med foreninger, kulturaktører og dine kolleger på området folder du teatrets aktiviteter ud over matrikelgrænsen og bidrager til en hverdagskultur og store begivenheder, hvor publikum og borgere i alle aldre, livsfaser og interessesfærer får chancen for at opleve, blive udfordret og reflektere. 

 

Vejle Musikteater er et veldrevet hus med et loyalt publikum og en bred opbakning blandt Vejle Kommunes borgere. Visionen er at bringe mennesker og oplevelser sammen, og det personlige møde mellem mennesker er en hjørnesten i at nå det mål. Huset vil danne rammen om kulturelle oplevelser både for de mange og for de få, der alle vil forundres, forarges og fornøjes. Alle gæster skal berøres, og medarbejderne skal trives også når de stiller spørgsmålstegn ved arbejdsgange eller uskrevne regler. I Vejle Musikteater holder man øjet på bolden og udvikler gennem undren. 

 

Som aktør i et konkurrencepræget marked skal direktøren for Vejle Musikteater have et skarpt blik for den merkantile del af porteføljen og forstå at udvikle forretningen inden for de rammer, teatret har som kommunal kulturinstitution. Samtidig skal direktøren have næse for det kunstneriske og kulturelle både i bredden og dybden. Det er i foreningen af de tre perspektiver, at en ny direktør for Vejle Musikteater lykkes. 

 

Du er en involverende, delegerende og tillidsfuld leder, der formår at skabe et hus med plads til begejstring, og hvor dygtige folk har lyst til at arbejde. Du kan sætte retning, og du er en stærk netværker, der både kan samarbejde med den unge græsrod og pleje relationen til sponsorer. Vi kalder vores ledelsesværdier Ledelse med vilje, og vi forventer, at du er her for at gøre en forskel for livet i Vejle Kommune. 

 

Ansættelsesvilkår 

Stillingen besættes på overenskomstvilkår i henhold til chefaftalen. Lønnen fastsættes efter forhandling på baggrund af din profil og kompetencer. Tiltræden forventes 1. august 2019. 

 

Om os

Læs mere om stillingen og os i vedhæftede job- og personprofil her

 

Ansøgningsfrist 

30. maj 2019 

 

Læs mere på www.vejle.dk/ledigejob

Del dette job

Kontakt

Vejle Musikteater

Adresse 1
Vedelsgade 25
7100 Vejle
Danmark
Praktisk information
Oprettet
07-05-2019
Udløber
30-05-2019
Kviknummer
LJA-73151194
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Kultur, Ledelse
Ansøg nu
Lignende job

Universitetet i Oslo

Universitetet i Oslo

Del dette job

Virksomhedsinformation

Vejle Musikteater

Adresse
Vedelsgade 25
7100
Vejle
Danmark
Praktisk information
Indrykket
07-05-2019
Ansøgningsfrist
30-05-2019
Kviknummer
LJA-73151194
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Kultur, Ledelse
Beliggenhed