|   
Gem annonce

Direktør til Socialforvaltningen i Københavns Kommune

Københavns Kommune, Socialforvaltningen

København, Storkøbenhavn

Indrykket
06-10-2020

Socialforvaltningen (SOF) i Københavns Kommune søger en fagdirektør, der vil være med til at sikre, at borgerne i Københavns Kommune får et kvalificeret socialfagligt tilbud, der tager udgangspunkt i den enkelte borgers behov og lever op til de politiske målsætninger og prioriteter.

 

København skal være en by med plads til alle også københavnere med særlige behov. En by, hvor alle kan leve et værdigt liv. En by, hvor vi tager hånd om dem, der har brug for ekstra hjælp i hverdagen. En by, hvor alle har en plads i fællesskabet.

 

SOF er med 7.000 engagerede medarbejdere og et budget på ca. seks mia. kr. landets største socialforvaltning. Det giver gode muligheder for at sætte en ambitiøs dagsorden og udvikle nye løsninger på centrale velfærdspolitiske udfordringer.

 

SOFs fornemmeste opgave er at sikre et godt, meningsfuldt og værdigt liv for københavnere med særlige behov.

 

Som fagdirektør i SOF kan du sammen med den øvrige direktion gøre en forskel for borgerne i Københavns Kommune. Du fungerer godt og konstruktivt i direktionsteamet, hvor I sammen har det overordnede ansvar for, at kommunes udsatte borgere oplever høj faglighed og kvalitet i deres kontakt med SOF. Sammen arbejder I for, at SOF skaber resultater for borgerne og når de politiske målsætninger.

 

Du har det daglige ansvar for, at forvaltningens tre borgercentre lever op til de målsætninger, som socialudvalget har udstukket. Du har også ansvaret for, at borgerne oplever sammenhæng i indsatsen på tværs af borgercentrene, ligesom du skal arbejde aktivt med at styrke samarbejdet med andre sektorer gennem deltagelse i en række tværsektorielle fora.

 

Du skal brænde for socialområdet og for en ledelseskultur, der sikrer, at forvaltningens tilbud er præget af tillid, dialog, medindflydelse og fokus på borgernes ønsker og behov. Du skal være med til at formidle socialstrategiens vision og fastholde kurs og mål i en hverdag præget af høj kompleksitet og behov for klar prioritering af ressourcerne. Du skal understøtte trivsel og arbejdsfællesskaber mellem medarbejdere og ledere på alle niveauer.

 

Du spotter og prioriterer de vigtigste strategiske opgaver, der sikrer borgerne et godt og værdigt liv. Du evner at udvikle og tilpasse organisationen til nuværende og fremtidige krav til den faglige indsats. Samtidig skaber du tydelig faglig ledelse gennem ledelsesstrengen fra det politiske udvalg over koncerndirektion og borgercentrene til forvaltningens mange tilbud og enheder.

 

Alt i alt søger vi en fagdirektør, der

  • har betydelig ledelseserfaring fra en politisk ledet organisation og kan omsætte politiske beslutninger og strategiske mål til konkrete forandringer i organisationen

  • sørger for, at politikerne oplever en professionel og fagligt kompetent betjening, der giver dem mulighed for at træffe kvalificerede beslutninger og omsætte politiske og strategiske mål til virkelighed

  • sammen med koncerndirektionen sætter en ambitiøs og visionær strategisk retning og ramme for SOFs udvikling og drift

  • prioriterer, så kommunens udsatte borgere får bedst mulig service og velfærd for pengene

  • er visionær, har et naturligt drive og kan skabe energi i organisationen

  • understøtter, at SOF er en attraktiv arbejdsplads med fokus på kerneopgaven, som bliver ved med at kunne tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere

  • kommunikerer tydeligt, retningsgivende og engageret

 

Ansættelsesbetingelser

Den forventede tiltrædelse er med virkning fra den 1. januar 2021. Ansættelsen sker på kontraktvilkår.

 

Lønnen udgør årligt 1,25 mio. kr. Hertil kommer pension på 20,17 %.

 

Nærmere information

Du er velkommen til at kontakte administrerende direktør Mikkel Boje på 2157 9197, direktør Søren Munk Skydsgaard på 4115 1063 eller Malene Svensson fra Zeuthen Storm på 4057 5629 for en fortrolig drøftelse af dine muligheder i forhold til stillingen.

 

Søg via nedenstående link senest søndag den 25. oktober 2020

 

Der afholdes to samtalerunder, som forventes gennemført i uge 44 og 45. Kandidater, der går videre til anden samtalerunde, bliver inviteret til test og dybdegående interview hos Zeuthen Storm.

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Københavns Kommune, Socialforvaltningen

Adresse 1
Bernstorffsgade 17
1577 København V
Danmark
Praktisk information
Oprettet
06-10-2020
Udløber
25-10-2020
Kviknummer
LJA-81239415
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Ledelse, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu
Lignende job

Samsø Kommune

Syddjurs Kommune

Fagbevægelsens Hovedorganisation

Del dette job

Virksomhedsinformation

Københavns Kommune, Socialforvaltningen

Adresse
Bernstorffsgade 17
1577
København V
Danmark
Praktisk information
Indrykket
06-10-2020
Ansøgningsfrist
25-10-2020
Kviknummer
LJA-81239415
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Ledelse, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed
Gem annonce
   |