Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Direktør til Præhospitalt Center, Region Sjælland

Region Sjælland

Næstved, Sydsjælland inkl. Møn

Indrykket
12-02-2025

Har du modet og lysten til at stå i spidsen for det præhospitale område af sundhedsvæsnet? Og er du drevet af at finde nye og innovative løsninger, der skal skabe mere sammenhæng i vores ydelser til gavn for vores borgere i akutte og kritiske situationer. Så har vi en unik og spændende toplederstilling til den rette kandidat.

Ledelse af en kompleks transformationsproces

Der venter den kommende direktør for Præhospitalt Center i Region Sjælland en spændende og kompleks ledelsesopgave. Præhospitalt Center skal som en del af reformarbejdet i det samlede sundhedsvæsen have et tydeligt strategisk fokus på at skabe et sammenhængende og nært sundhedsvæsen i en ny samlet Region Østdanmark.

Dette kalder på nye løsninger og måder at samarbejde på, og vi søger derfor en strategisk, udviklende og helhedsorienteret direktør, der brænder for det præhospitale og akutte område, som kan og vil bidrage til, at vi sammen finder nye veje til et styrket og mere integreret præhospitalt samarbejde mellem sygehusene, kommunerne, praktiserende læger og det nære sundhedsvæsen.

Direktøren får ansvar for mange store opgaver i et sundhedsvæsen under forandring, herunder at:

  • udvikle en god proces for og et godt samarbejde på alle niveauer om dannelsen af Region Østdanmark.
  • sikre følgeskab til nye rammer og løsninger, og at ledere og medarbejdere oplever involvering og tryghed i processen.
  • sikre en udvikling af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen i lyset af sundhedsreformen gennem et styrket samarbejde med aktører i og udenfor Region Sjælland.
  • sikre fortsat udvikling af det præhospitale område også på nationalt og internationalt plan så det lever op til forventningerne til en moderne serviceorganisation i verdensklasse med fokus på, at alle borgere har let og lige adgang til sundhedsvæsenet.
  • understøtte akutberedskabet med fokus på yderområder, herunder en særlig indsats og tæt dialog med øvrige virksomhedsområder i regionen, så der i fællesskab kan skabes nye og flere digitale løsninger til gavn for borgerne i regionens yderområder.
  • sikre sikker drift og konsolidering af nye virksomhedsområder i en foranderlig tid.

En unik mulighed

Som Direktør for Præhospitalt Center får du ansvaret for en moderne og driftstung organisation på ca. 600 medarbejdere. Det er en arbejdsplads præget af højt tempo og stor kompleksitet i opgaveløsningen med relationel koordinering som et vigtigt element for at opnå gode løsninger. Vores indsats strækker sig fra akutbehandling på skadestedet til sikker transport til hospitalet altid med fokus på høj kvalitet, veluddannet personale og løbende forskning for at forbedre patientforløb. Præhospitalt Center er internationalt anerkendt for sin innovative tilgang til udvikling i akutberedskabet med mange unikke tiltag.

Hvad tilbyder vi?

  • En unik toplederstilling i en spændene organisation med et stærkt fundament og fokus på faglighed, drift og innovation.
  • Stor indflydelse på det præhospitale og akutte område i den kommende dannelsesproces af Region Østdanmark
  • Et tæt samarbejde med dedikerede ledere og medarbejdere i en meningsfuld organisation, der redder liv hver dag.

Stillingen aflønnes på kontrakt i henhold til chefaftalen.

Hvem er du?

Vi søger en visionær og handlekraftig leder, der har solid erfaring med strategisk ledelse og ledelse af ledere. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med komplekse organisationsforandringer, f.eks. sammenlægninger, og med det præhospitale og det akutte område.

Du er dygtig til at opbygge relationer og skabe tillid både internt og eksternt. Din lederstil er nærværende, anerkendende og inddragende, og du formår at sætte en tydelig retning, som skaber mening og følgeskab blandt medarbejdere og ledere.

Du kan læse meget mere om stillingens indhold og forventninger til direktøren i stillingen job- og personprofil

Dagligdagen i Præhospitalt Center kan være meget omskiftelig med uforudsigelige opgaver. Tag gerne et kig på vores Facebook- og LinkedIn-profil, hvor du kan følge med i hverdagen i Præhospitalt Center.

Om Region Sjælland

Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 19.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Navn: Martin Magelund Rasmussen

Email: martra@regionsjaelland.dk

Stilling: Koncerndirektør

Telefon: 24 76 49 25

ARBEJDSSTED: Præhospitalt Center

QUICKNR.: 040421

JOBTYPE: Fuld tid

OPSLÅET: 12. februar 2025

ANSØGNINGSFRIST: 4. marts 2025

ANSÆTTELSESSTARTDATO: 1. maj 2025

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Region Sjælland

Danmark
Adresse 2
NULL
Danmark
Praktisk information
Oprettet
12-02-2025
Udløber
04-03-2025
Kviknummer
LJA-85946710
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Ledelse, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling, Sundhed
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Region Sjælland

Praktisk information
Indrykket
12-02-2025
Ansøgningsfrist
04-03-2025
Kviknummer
LJA-85946710
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Ledelse, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling, Sundhed
Beliggenhed