Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Direktør

Dansk Affaldsforening

København, Storkøbenhavn

Indrykket
16-09-2021

Ledelse af forandring og organisationsudvikling

Dansk Affaldsforening er en interesseorganisation bestående af kommunale affaldsvirksomheder. Dansk Affaldsforening skal fremme medlemmernes interesser på affaldsområdet.

Foreningen har 56 medlemmer bestående af kommuner, fælleskommunale affaldsselskaber og modtagestationer i Danmark og på Færøerne. Medlemmerne indsamler og håndterer husholdningsaffald og erhvervsaffald fra 98 kommuner for 5,6 mio. borgere.

Den aktuelle situation

Affaldssektoren i Danmark befinder sig i en kompleks og udfordrende transformering. Regeringens vedtagne klimaplan sætter ny retning på området. Rammer og vilkår er under stor forandring. Det udfordrer affaldsselskabernes måde at løfte deres opgaver på - herunder deres rolle som lokal bæredygtighedsambassadør og selskabernes fokus på flere bundlinjer i regnskabet. Samtidig åbner denne forandringsproces for nye muligheder og potentialer for sektoren. Medlemmerne, som varierer meget i størrelse og opgaver, har og får i de kommende år behov for kompetent interessevaretagelse og rådgivning i denne omstillingsproces.

Direktøren skal løbende varetage den strategiske og organisatoriske orientering og involvering af bestyrelsen. Han/hun skal løbende sikre en kompetent varetagelse af medlemmernes interesser generelt. På de eksterne linjer skal direktøren desuden formå at repræsentere foreningens interesser i offentligheden. Direktøren leder foreningens sekretariat.

Forventninger til den nye direktørs resultater

Det forventes, at direktøren etablerer sig som en engageret, tillidsvækkende og kompetent direktør, som er drevet af en oprigtig interesse for affaldsområdet og klimaspørgsmål i bred forstand. I sin ledelse skal han/hun formå at opnå følgeskab i et godt og konstruktivt samarbejde med bestyrelsen. Direktøren skal på kort sigt lykkes med at etablere en indledende kontakt til relevante interessenter, herunder KL, centraladministrationen og andre relevante brancheorganisationer. I det hele taget forventes direktøren at udvise kompetent lederskab i relation til bestyrelsen og sekretariatet

På længere sigt

Sammen med bestyrelsen forventes direktøren at beskrive en fremtidig strategi for foreningens indsatsområder, og sammen med bestyrelsen og medlemskredsen udvikler han/hun organisationen, så den på bedste vis er i stand til at varetage medlemmernes interesser i den nye kontekst. Direktøren skal bidrage til, at foreningen fortsat opleves som en kompetent rådgiver og dialog- og samarbejdspartner på affaldsområdet og på den måde medvirke til, at medlemmerne oplever Dansk Affaldsforening som deres centrale og værdiskabende organisation.

Din baggrund og dine erfaringer

Den ideelle kandidat besidder i alt væsentlighed følgende erfaringer og færdigheder:

  • Relevant uddannelse på kandidatniveau, gerne suppleret med en lederuddannelse

  • (Personale)ledelseserfaring

  • Erfaring med bestyrelsesbetjening i en politisk organisation

  • Solid erfaring med interessevaretagelse

  • Gerne erfaring fra miljø-, energi- eller forsyningssektoren

  • Betydelig erfaring med mediehåndtering samt strategisk og politisk kommunikation

  • Er vant til at basere beslutninger på baggrund af grundig analyse

  • Har viden om og forståelse for regulering af offentlig infrastruktur, rammerne for kommunernes driftsaktiviteter og effektivt offentligt ejerskab

  • Har netværk og relationer i (branche)relevante faglige og politiske miljøer

 

Ansøgning og proces

Mercuri Urval medvirker til rekrutteringsprocessen. Yderligere information om stillingen, de ønskede kvalifikationer og ansættelsesprocessen findes i job- og kravprofilen, som du kan læse her.

Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til i fortrolighed at kontakte partner hos Mercuri Urval Jesper Lund enten på tlf. 4045 3435 eller via mail: jesper.lund@mercuriurval.com. Alle henvendelser vil blive behandlet fortroligt, og Dansk Affaldsforening vil ikke blive orienteret uden forudgående aftale herom. Endvidere kan bestyrelsesformand Mads Jakobsen for Dansk Affaldsforening, kontaktes på telefon: 2032 3486 eller mail: maj@struer.dk

Ansøgning og CV uploades senest den 3. oktober 2021 kl. 23.59 hos Mercuri Urval via søgeknappen på siden her (referencenummer DK-08595).

Første samtalerunde gennemføres den 7. oktober 2021, og anden samtalerunde den 27. oktober 2021. Der vil være testforløb mellem samtalerne.


Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Dansk Affaldsforening

Adresse 1
Vester Farimagsgade 1, 5. sal
1606 København V
Danmark
Praktisk information
Oprettet
16-09-2021
Udløber
03-10-2021
Kviknummer
LJA-82669188
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Ledelse, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Dansk Affaldsforening

Adresse
Vester Farimagsgade 1, 5. sal
1606
København V
Praktisk information
Indrykket
16-09-2021
Ansøgningsfrist
03-10-2021
Kviknummer
LJA-82669188
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Ledelse, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Beliggenhed