Gem annonce

Direktionssekretariatet i Økonomistyrelsen søger skarp AC-medarbejder med gode samarbejdsevner og et køligt overblik

Økonomistyrelsen

København, Storkøbenhavn

Indrykket
10-07-2020

Kunne du tænke dig at komme helt tæt på direktionens hverdag i en central styrelse under Finansministeriet? Vil du bidrage til at sætte retningen for, hvor Økonomistyrelsen skal hen de næste år? Og befinder du dig godt i en koordinerende og udadvendt rolle? Så er stillingen som AC-medarbejder i Økonomistyrelsens direktionssekretariat måske noget for dig.

 

Om stillingen

Som AC-medarbejder i Økonomistyrelsens direktionssekretariat får du et unikt indblik i styrelsens beslutningsgange. Du vil være med til at tilrettelægge og eksekvere styrelsens strategiske og organisatoriske udvikling. Du kommer helt ind i maskinrummet hos direktionen og skal bidrage til, at vi som styrelse leverer resultater rettidigt og af høj kvalitet. Endvidere vil du opnå et kendskab til mange af de politiske processer, som Finansministeriet driver.

 

Du skal primært arbejde inden for følgende tre opgaveområder:

 

1. Direktionsbetjening:

  • Håndtere sager, der tilgår direktionen, herunder sagsgangene mod Finansministeriets departement og centraladministrationen generelt

  • Forberede direktionens møder og klargøre mødemateriale, både til eksterne og interne møder

  • Ad hoc understøttelse af direktionen, herunder koordination af møder og aftaler.

 

2. Projektstyring og løbende forretningsudvikling

  • Projektledelse af en række tværgående forretningsudviklingsprojekter

  • Løbende udarbejdelse af idéoplæg til nye forretningsudviklingsprojekter

  • Koordinator for netværk, som direktionen driver eller deltager i. 

 

3. Strategiudvikling- og opfølgning

  • Udarbejdelse af styrelsens styringsdokumenter

  • Opfølgning på mål- og resultatplan, driftsdokument og kontorernes arbejdsprogrammer.

 

Om dig

Vi forventer, at du har en samfundsvidenskabelig uddannelse og har erfaring gerne fra et departement eller en styrelse.

 

Derudover forventer vi, at du:

  • er analytisk skarp og leverer skriftlige produkter af høj kvalitet

  • kan bevare det kølige overblik i et ofte travlt arbejdsmiljø

  • har gode samarbejdsevner og udviser en høj grad af dømmekraft

  • kan forklare komplicerede problemstillinger på en kort og præcis måde 

  • interesserer dig for vores styrelses arbejde og gerne for det politiske landskab generelt

  • har god procesforståelse og kan lede et projekt fra A til B

  • vil bidrage til at skabe en imødekommende stemning i statens (måske) bedste direktionssekretariat.

 

Om os

Direktionssekretariatet består af en teamleder, en HK-direktionssekretærer, to AC-medarbejdere (herunder denne stilling), en presserådgiver og en kommunikationsmedarbejder.

 

Direktionssekretariatet understøtter direktionen, der består af en direktør og to vicedirektører. Du bliver en del af et team, hvor tempoet ofte er højt, og kvaliteten af vores leverancer skal være i orden. Vi samarbejder i høj grad på tværs i teamet om alt fra årsrapporter til LinkedIn-opslag. Tonen er fri, og vi prioriterer at have en god og sjov hverdag.

 

Ansættelsesvilkår

Du ansættes efter overenskomst for akademikere i staten og vil blive indplaceret som fuldmægtig eller konsulent på baggrund af dine kvalifikationer.

 

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Økonomistyrelsen, Digitaliseringsstyrelsen, Statens It og Statens Administration.

 

Yderligere oplysninger

Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte teamleder i direktionssekretariatet Laura Nyholm Christensen på lanch@oes.dk eller 2159 5174.

 

Ansøgning

Din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag sendes via statens e-rekrutteringssystem - tryk på knappen Søg stillingen. Indsend senest den 9. august 2020.

 

Vi forventer tiltrædelse pr. 1. oktober 2020 eller hurtigst muligt.

 

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Digitaliseringsstyrelsen, Statens Administration, Statens It og Økonomistyrelsen.

 

Økonomistyrelsen opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Økonomistyrelsen

Adresse
Landgreven 4
1301 København K
Danmark
Praktisk information
Oprettet
10-07-2020
Udløber
09-08-2020
Kviknummer
LJA-80636892
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Akademisk arbejde, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Økonomistyrelsen

Adresse
Landgreven 4
1301
København K
Danmark
Praktisk information
Indrykket
10-07-2020
Ansøgningsfrist
09-08-2020
Kviknummer
LJA-80636892
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Akademisk arbejde, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed
Gem annonce