Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Direktionssekretær til Departementet for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø

Grønlands Selvstyre, Departementet for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø

Nuuk

Indrykket
04-01-2023

Direktionssekretær til Departementet for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø

 

Departementet for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø søger en ny kollega, der skal arbejde tæt sammen med departementschefen og koordinere og følge op på opgaver på tværs af afdelingerne i departementet. Der er mulighed for ansættelse i en 32-timers eller 40-timers stilling.

 

Tiltrædelsesdato: fra d. 1. marts 2023 eller snarest efter aftale.

 

Hvem er vi?

Departementet består af ca. 45 medarbejdere, der er fordelt på fem afdelinger: Afdelingen for Miljø og Beredskab, Afdelingen for Natur og Selvforsyning, Afdelingen for Landbrug, Energi og Klima, Afdelingen for Service, Økonomi og Personale samt Ledelsessekretariatet. Miljøstyrelsen for Råstofområdet, Pinngortitaleriffik (Grønlands Naturinstitut), Asiaq og Nukissiorfiit er desuden underliggende enheder til departementet. Du vil blive del af en arbejdsplads med gode kollegaer, en uformel omgangstone og hvor trivsel og udvikling prioriteres højt.

 

Dit job

Du vil indgå i et ledelsessekretariat, der servicerer og understøtter departementets ledelse ift. daglig drift, planlægning og politiske prioriteter. Du skal være med til at sikre, at sagsgange og arbejdsdage forløber smidigt og effektivt.

 

En typisk arbejdsdag? Sådan én findes sjældent, og det passer dig rigtig godt. Du får energi af, at hver dag er forskellig, og du sjældent ved hvad dagen bringer, når du møder ind om morgenen. Du er virkelig god til hurtigt at få overblik over dagens opgaver, prioritere dem og få dem løst.

 

Dine to faste, overordnede opgaver består af henholdsvis sekretariatsfunktionen for departementschefen og varetagelsen af Grønlands deltagelse i det nordiske samarbejde for miljø og klima. Disse to ansvarsområder kommer tilsammen til at tage ca. halvdelen af din tid:

 

Direktionssekretær

  • Sekretariatsbetjening af departementschefen, herunder kalenderstyring, mødeforberedelse og besvarelse af henvendelser.

  • Mødereferater, f.eks. fra Chefgruppemøder og møder i Lokalsamarbejds- og sikkerhedsudvalg.

  • Koordinering og opfølgning på sager til Naalakkersuisoq, Naalakkersuisut og Inatsisartut.

 

Det er vigtigt, at du er nysgerrig og har lyst til at sætte dig ind i departementets forskellige fagområder.

 

Nordisk samarbejde

  • Du kommer til at varetage mødeforberedelse og -deltagelse for Naalakkersuisoq for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø i Nordisk Ministerråd for Miljø og Klima. Forud for møderne forberedes en mødepakke til Naalakkersuisoq, baseret på materiale udsendt af ministerrådets sekretariat. I samarbejde med departementets faglige afdelinger udarbejder du relevant baggrundstekst og talepunkter til mødepakken.

  • Som Grønlands repræsentant og medlem af Embedsmandskomiteen for Miljø og Klima er din fornemmeste opgave at varetage Grønlands interesser og koordinere Grønlands arbejde i miljø- og klimasektoren. En del af arbejdet består i at sende materiale i høring, og dermed indsamle den nødvendige viden til at kunne give Grønlands mening til kende, samt at orientere de rette ledere og kollegaer om, hvad der foregår i Nordisk Miljø- og Klimasektoren.

 

Øvrige opgaver i Ledelsessekretariatet

Dine øvrige opgaver i Ledelsessekretariatet afhænger ofte af, hvilke henvendelser der kommer enten fra politisk side, pressen, borgerne eller kommunerne. Det kan f.eks. være:

  • Besvarelse og koordinering af høringer og andre henvendelser til departementet.

  • Bidrage til lovforberedende arbejde.

  • Bidrage til at sikre solide beslutningsgrundlag.

  • Bidrage til at politiske prioriteringer og mål bliver gennemført.

  • Være med til at styrke departementets kommunikationsindsats.

 

Derudover vil du have en afgørende rolle som den, der træder til og hjælper i de faglige afdelinger, når de har behov for ekstra bemanding.

 

Som en del af Ledelsessekretariatet vil du have et unikt indblik i de forskellige afdelinger. Du vil bruge det indblik til at gøre ledelsen opmærksom på områder, som kan koordineres bedre på tværs af departementet.

 

Kvalifikationer

Du har det godt med politisk opmærksomhed om de opgaver, du løser, og det er en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation. Du vil have en tydelig servicefunktion i departementet, så det er vigtigt, at du er imødekommende, diplomatisk og hjælpsom. Da udarbejdelse og kvalitetssikring af skriftligt arbejde også er en central arbejdsopgave, er det påkrævet, at du har gode kommunikationsevner og kan formulere dig, så svært stof bliver let forståeligt og i øjenhøjde med modtageren.

 

Vi forventer, at du:

  • har en videregående uddannelse, eller anden relevant faglig baggrund

  • trives i en travl hverdag med skiftende dagsorden og arbejdsopgaver

  • har stærk ordenssans, arbejder struktureret og er god til at sikre overholdelse af frister

  • har overblik, ansvarsfølelse og en positiv tilgang til arbejdsopgaverne

  • er proaktiv, kan arbejde selvstændigt og selv tage initiativ

  • har forståelse for politiske beslutningsprocesser, gerne fra en lignende tidligere stilling

  • har gode sprogkompetencer på grønlandsk, dansk og engelsk

  • kan lide at skrive notater, oplæg og lignende ofte inden for korte tidsfrister

  • har gode formuleringsevner og skriftligt flair

  • har kendskab til det grønlandske samfund og kultur

  • har forståelse for at arbejde på en flerkulturel arbejdsplads

  • kan samarbejde med mange forskellige mennesker og fagligheder

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Der er mulighed for ansættelse i en 32-timers ellers 40-timers stilling. Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

 

Bolig

Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

 

Vil du vide mere?

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til departementschef Natuk Lund Olsen (+299 346476 / natl@nanoq.gl).

 

Ansøgningsfrist

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser samt andre relevante dokumenter ved at trykke Send ansøgning. Vi modtager ikke e-mail-ansøgninger.

 

Ansøgningsfrist: 25. januar 2022

 

Der afholdes løbende ansættelsessamtaler.

 

Ansøgningsfrist:

25. januar 2023

 

Kontaktperson:

Mettelise Hansen

 

Ansættelsestype:

Fuldtid

 

Ansættelsesform:

Overenskomstvilkår

 

Arbejdsområde:

Ledelse

 

Geografisk område:

Kommuneqarfik Sermersooq

 

Departement:

Departementet for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø

Imaneq 1A - 801

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Grønlands Selvstyre, Departementet for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø

Adresse 1
Imaneq 1A - 801
3900 Nuuk
Danmark
Adresse 2
Imaneq 1A - 801
Danmark
Praktisk information
Oprettet
04-01-2023
Udløber
25-01-2023
Kviknummer
LJA-84392099
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Analyse og information, Jura, HR og personale, Kommunikation og medier, Konsulent og rådgivning, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu
Job i virksomheden

Grønlands Selvstyre, Departementet for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø

Del dette job

Virksomhedsinformation

Grønlands Selvstyre, Departementet for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø

Adresse
Imaneq 1A - 801
Danmark
Praktisk information
Indrykket
04-01-2023
Ansøgningsfrist
25-01-2023
Kviknummer
LJA-84392099
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Analyse og information, Jura, HR og personale, Kommunikation og medier, Konsulent og rådgivning, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed