Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Digitaliseringsstyrelsens juridiske kontor søger ambitiøse jurister med interesse for digitalisering

Digitaliseringsstyrelsen

København, Storkøbenhavn

Indrykket
21-12-2020

Interesserer du dig for offentlig ret og fremtidens regulering? Eller er du skarp på kontrakts- og udbudsret? Så søger vi to jurister, der vil være med til at understøtte udviklingen af fremtidens digitale Danmark.

 

Om stillingerne

Du bliver en del af Digitaliseringsstyrelsens Kontor for Jura, der understøtter styrelsens centre, fagkontorer og direktion bredt med juridisk rådgivning og opgaveløsning. Rådgivningen omfatter bl.a. forvaltningsret og databeskyttelsesret samt kontrakts- og udbudsret. Kontoret bistår med gennemførelse af styrelsens store it-udbud samt kvalitetssikring af styrelsens indkøb både ved indgåelse af nye kontrakter, men også ved kontraktstyring og ændringer af eksisterende kontrakter. Derudover har kontoret ansvaret for udarbejdelse af styrelsens lovforslag og koordinering af aktindsigtssager.

 

Du vil skulle varetage en række juridiske opgaver, der fastlægges efter dine konkrete kompetencer, eksempelvis:

  • Deltagelse i analyser og udviklingsprojekter med juridiske og tværfaglige udfordringer.

  • Sikring af at juridiske krav indtænkes fra start i styrelsens digitaliseringsprojekter.

  • Udarbejdelse, implementering og fortolkning af regulering.

  • Planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af indkøb og udbud.

  • Rådgivning i forbindelse med indgåelse, styring og ændring af kontrakter.

  • Koordinering af aktindsigtssager.

  • Generel juridisk rådgivning bredt til styrelsens centre, fagkontorer og direktion.

 

Derudover vil du også skulle bidrage til styrelsens arbejde med at understøtte et øget fokus på juridiske krav i forbindelse med udvikling af digitale løsninger hos landets øvrige myndigheder.

 

Om dig

Du har en uddannelse som cand.jur. eller cand.merc.jur., et højt fagligt niveau og interesse for digitalisering. Du trives med tempo men formår samtidig at udvise den fornødne grundighed i opgaveløsningen. Du har stærke analytiske evner og formulerer dig velstruktureret og præcist i både skrift og tale. Du udviser holdånd, helhedsforståelse og har gode evner for samarbejde på tværs af faggrupper.

 

Det er en fordel men ikke et krav, hvis du tillige har:

  • kompetencer inden for offentlig ret,

  • erfaring med eller interesse for kontrakts- og udbudsret,

  • kendskab til lovgivningsprocessen, herunder gerne erfaring med udarbejdelse af lovforslag og administrative forskrifter,

  • kendskab til beslutningsprocesser i en politisk styret organisation,

  • lyst til at arbejde med udviklingsprojekter om digitalisering og

  • solid dømmekraft og kan arbejde selvstændigt.

 

Samtidig skal du have lyst til at bidrage til et godt kollegialt fællesskab fagligt såvel som socialt.

 

Om os

I Digitaliseringsstyrelsen er vi ca. 300 medarbejdere, der hver dag går forrest i arbejdet for et mere digitalt offentligt Danmark med borgere og virksomheders behov i centrum. Vi sætter barren højt og har et klart fokus på din trivsel og kompetence- og karriereudvikling.

 

I Kontor for Jura er vi ca. 20 medarbejdere, der arbejder i faglige teams inden for offentligret, databeskyttelsesret samt kontrakts- og udbudsret. Du vil blive en del af et stærkt fagligt miljø med gode muligheder for faglig sparring og udvikling. Vi vægter samarbejde og socialt fællesskab højt både i kontoret og på tværs af styrelsen.

 

Ansættelsesvilkår

Du ansættes efter overenskomst for akademikere i staten og vil blive indplaceret som fuldmægtig eller konsulent på baggrund af dine kvalifikationer.

 

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Økonomistyrelsen, Digitaliseringsstyrelsen, Statens It og Statens Administration.

 

Flere oplysninger

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Jørgen Breddam på telefon 23 60 21 24 eller teamleder Pernille Døssing på telefon 51 48 91 57.

 

Ansøgning

Hvis stillingen har din interesse, så tryk på Søg stillingen og send din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag. Vi skal modtage din ansøgning senest torsdag den 14. januar 2021.

 

Vi forventer at holde 1. samtaler primo uge 3 og 2. samtaler ultimo uge 3. Vi håber at kunne byde dig velkommen i kontoret senest den 1. marts 2021.

 

I Digitaliseringsstyrelsen opfordrer vi alle interesserede uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Digitaliseringsstyrelsen

Adresse 1
Landgreven 4
1017 København K
Danmark
Praktisk information
Oprettet
21-12-2020
Udløber
14-01-2021
Kviknummer
LJA-81506411
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Jura, HR og personale, Konsulent og rådgivning
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Digitaliseringsstyrelsen

Adresse
Landgreven 4
1017
København K
Danmark
Praktisk information
Indrykket
21-12-2020
Ansøgningsfrist
14-01-2021
Kviknummer
LJA-81506411
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Jura, HR og personale, Konsulent og rådgivning
Beliggenhed