Gem annonce
Digitaliseringsstyrelsen

Digitaliseringsstyrelsen,

København
12-07-2017

Digitaliseringsstyrelsen søger ambitiøse studerende til opgaver inden for digitalisering af den offentlige sektor

Kontakt

Digitaliseringsstyrelsen

Landgreven 4, Postboks 2193
1017
København K
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
12-07-2017
Udløber:
13-08-2017
Kviknummer:
LJA-47646129
Jobtype:
Deltid
Studenterjob
Arbejdsområde:
Administration,
Analyse,
Kommunikation og medier
Beliggenhed
Beregn rute-/rejseplan
Fra:
Til:

Digitaliseringsstyrelsen søger to fagligt dygtige studentermedhjælpere, der har mod på varierede og udfordrende arbejdsopgaver inden for digitalisering af den offentlige sektor i Kontor for analyse og policy-udvikling (KAP) og Center for infrastrukturprojekter og udbud (CIU). Som student i Digitaliseringsstyrelsen vil du få indsigt i arbejdet i Finansministeriet og centraladministrationen. Du vil samtidig få analyse- og formidlingskompetencer, som du kan bruge i din videre karriere. 

Kontor for analyse og policyudvikling 

Kontoret udarbejder analyser og gennemfører projekter med det sigte at effektivisere og afbureaukratisere den offentlige sektor og skabe bedre service for borgerne her er digitale velfærdsløsninger, telemedicin og nye teknologier ofte en del af løsningen. Vores arbejde tager udgangspunkt i blandt andet regeringens sammenhængsreform, den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020 og økonomiaftalerne med regioner og kommuner. Vi arbejder tæt sammen med Finansministeriets departement, andre ministerier, KL, Danske Regioner og relevante interesseorganisationer, og du bliver en del af et stærkt socialt og fagligt kontor med 20 kollegaer. 

Center for infrastrukturprojekter og udbud

Centret gennemfører udbud af fællesoffentlig infrastruktur på vegne af hele den offentlige sektor. Vi står bl.a. overfor at skulle udbyde næste generation af Digital Post, MitID og NemLog-in3 i løbet af efteråret 2017. De tre løsninger er grundpillerne i digitaliseringen af den offentlige sektor i Danmark, og vi har derfor et tæt samarbejde med en lang række interessenter og myndigheder for at sikre, at de kommende løsninger tilgodeser de mange behov. På tværs af alle vores opgaver udarbejder vi desuden analyser, baggrundsnotater og beslutningsoplæg til vores direktion, departement og minister. 

Du kommer til at arbejde i et center med 40 engagerede medarbejdere i et godt kollegialt miljø, hvor vi ofte har travlt, men hvor vi altid har tid til at samarbejde og hjælpe hinanden.

Dine primære opgaver bliver, at  

  • understøtte vores arbejde fx med researchopgaver og at udarbejde notater.
  • understøtte samarbejde og kommunikation med interessenter, markedet og lign.
  • formidle analyseresultater og fællesoffentlige aftaler mv. på styrelsens hjemmeside.
  • bidrage til sekretariatsbetjeningen af tværoffentlige styre- og arbejdsgrupper, eksempelvis under den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020.
  • udarbejde præsentationer, oplæg og referater, samt hjælpe med mødeafvikling
  • løse diverse ad hoc-opgaver, og indsamle data til intern styring mv.

Vi forventer, at du 

  • er i gang med en samfundsfaglig uddannelse (scient.pol., scient. adm. eller lignende).
  • er analytisk stærk, ansvarsbevidst, en god formidler og omhyggelig i dit arbejde.
  • har lyst til at arbejde med politik og digitaliseringsprojekter, der rækker på tværs af den offentlige sektor.
  • er struktureret i din tilgang til opgaver og kan holde styr på flere sager på en gang.

     

  • har minimum et år tilbage af dit studieforløb.

Vi tilbyder til gengæld:

  • Indsigt i politiske beslutningsprocesser med mange forskellige interessenter.
  • Arbejdsopgaver i forbindelse med forskellige typer af analyser og kendskab til projektmetode mv.
  • Mulighed for selvstændigt ansvar i løsningen af opgaver.
  • Et godt arbejdsmiljø med en uformel tone og sociale aktiviteter, hvor du indgår som en ligeværdig kollega.

Ansættelsesforhold 

Arbejdstiden vil gennemsnitligt være 15 timer om ugen og tilrettelægges under hensyntagen til din undervisning og eksamener. Du ansættes som timelønnet studentermedhjælper i et af de to kontorer i henhold til organisationsaftalen for kontorfunktionærer. Vi forventer, at ansættelsen vil være pr. 1. september 2017 eller snarest derefter.

Ansøgning 

Din ansøgning med CV, eksamenspapirer og relevante bilag sendes senest den 13. august via statens e-rekrutteringssystem. Tryk på knappen Søg stillingen for at søge begge stillinger. 

Digitaliseringsstyrelsen opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Samtaler vil blive afholdt løbende. 

Mere information 

Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte Nicolai Sundstein på 4178 2060 / nicsu@digst.dk eller Tara Miller Jensen på 4013 1333 / takmj@digst.dk.   

Digitaliseringsstyrelsen er i front for et mere digitalt offentligt Danmark, der effektiviserer og frigør ressourcer samt moderniserer servicen til borgere og virksomheder. Digitalisering er et stærkt og afprøvet redskab, som kræver nytænkning, dialog og mod - samt et stærkt samarbejde mellem staten, kommunerne og regionerne. Digitaliseringsstyrelsen står i spidsen for, at denne store omstilling lykkes.

Skriv gerne at du har set jobbet hos Djøfs Jobunivers...

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Populære job

Politidirektør til Midt- og Vestsjællands Politi

Justitsministeriet
Frist: 
02-08-2017

Konsulent med flair for pensionsområdet og politik

Dansk Arbejdsgiverforening
Frist: 
10-08-2017

Analytisk stærk medarbejder til udvikling af ledelsesinformation

Moderniseringsstyrelsen
Frist: 
14-08-2017
Lignende job