Gem annonce

Digitaliseringskonsulent til Borgercenter Voksne i Socialforvaltningen, Københavns Kommune (vikariat på 12 måneder)

Københavns Kommune, Socialforvaltningen

København, Storkøbenhavn

Indrykket
08-10-2020

Brænder du for digitalisering og velfærdsteknologi, som kan understøtte det sociale område, og er du motiveret for at arbejde med udviklings- og implementeringsprocesser i en politisk styret organisation?

 

Så er du måske vores nye medarbejder i digitaliseringsteamet i Borgercenter Voksne.

 

Vi leder efter en digitaliseringskonsulent til en tidsbegrænset stilling, der skal understøtte arbejdet med velfærdsteknologi og digitalisering i organisationen.

 

Borgercenter Voksne er en del af Socialforvaltningen i Københavns Kommune. Vi har et stærkt fokus på, hvordan digitale løsninger kan anvendes til at understøtte de sociale indsatser både ift. borgerrettede ydelser, forvaltning af lovgivning og som driftsunderstøttende værktøjer.

 

Borgercentret har ansvaret for kommunens indsats over for udsatte voksne, voksne med misbrug og voksne med sindslidelser. Vi har myndighedsansvaret og ansvaret for driften af en lang række dag- og døgntilbud, behandlingstilbud samt den sociale hjemmepleje, herunder fem myndighedsenheder og seks udførercentre med hver sine lokale afdelinger og tilbud. Stillingen er placeret i vores centrale stab, der arbejder med at understøtte og udvikle indsatsen over for målgruppen. Staben har ca. 110 medarbejdere fordelt på tre stabsområder. Du bliver tilknyttet staben for HR, Jura og digitalisering.

 

Som digitaliseringskonsulent skal du blandt andet:

  • agere bindeled mellem forretningen, det centrale digitaliseringskontor i Socialforvaltningen og Koncern IT i forhold til udvikling og implementering

  • koordinere implementering af digitale projekter således, at behovene i de respektive driftsenheder og lokale tilbud inddrages, og der sikres sammenhæng til andre, relaterede tværgående projekter

  • kunne køre et projekt igennem fra idé til færdig løsning, herunder afklaring og specificering af forretningskrav, leverandørkontakt, løsningsdesign, projektplanlægning og implementering, så det opfylder krav om IT-sikkerhed og GDPR

  • udvikle, gennemføre og facilitere workshops målrettet brugere at de digitale systemer primært medarbejdere som anvender systemerne eller rådgiver og vejledere borgere i brug af systemerne

  • koordinere tilpasning af eksisterende systemer i forhold til fx ny lovgivning, politiske mål og tekniske muligheder samt bidrage til drift og vedligehold af disse

  • udarbejde indstillinger til beslutning hos fx direktionen og borgercentrets ledelse

 

Vi forventer, at du hurtigt kan sætte dig ind i de eksisterende digitale udviklingsprojekter i borgercentret og formår at etablere gode relationelle kontakter til den brede palette at samarbejdspartnere, som du får på tværs af organisationen.

 

Vi forventer, at du:

  • har en akademisk uddannelse som modsvarer stillingens krav. Du har gerne et par års erhvervserfaringen inden for feltet, men kan også være nyuddannet

  • har erfaring med eller kendskab til at arbejde med digitaliseringsprojekter, implementering, evaluering af projekter og kan gennemskue en digitaliseringsopgave i forhold til størrelse, kompleksitet og driftsmæssig ressourcetræk

  • har teknisk forståelse. Erfaring med eller kendskab til GDPR, databehandleraftaler, SLA og andre aftaler, der knytter sig til digitaliseringsprojekter, er en stor fordel

  • trives med facilitering og vejledning, har gode kommunikative evner og kan oversætte teknisk sprog til de mennesker, som skal arbejde med systemerne

  • motiveres af at drive en opgave eller en proces, kan forfølge målet og sikre endelig forankring

  • motiveres af at sparre med kolleger og har en analytisk, reflekterende og praktisk tilgang til opgaveløsningen

 

Du vil indgå i et fagligt stærkt arbejdsfællesskab med gode faglige udviklingsmuligheder og videndeling om opgaveløsningen.

 

I Teamet for Digitalisering vil du sammen med dine fire øvrige kollegaer arbejde med spændende digitale løsninger, som understøtter borgercenterets kerneopgave. Din kontaktflade bliver stor, og du vil komme til at arbejde tæt sammen med ledere og medarbejdere fra eget borgercentre, Socialforvaltningens øvrige borgercentre og ledere og medarbejdere fra de centrale IT-afdelinger.

 

Vores arbejdsdag er præget af travlhed og deadlines, men der er altid plads til et godt grin. Du skal derfor trives med et højt arbejdstempo i en afdeling, hvor der er højt til loftet. Det er også vigtigt for os, at du ønsker at være en del teamets og stabens sociale fællesskab. Du får fast arbejdssted i lokalerne på Islands Brygge.

 

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er et vikariat på 12. måneder og med tiltrædelse hurtigst muligt senest den 1. december 2020.

 

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst, afhængig af dine kvalifikationer og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

 

Yderligere oplysninger

Du kan læse mere om Borgercenter Voksne på centerets hjemmeside: www.kk.dk/bcv. Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte stabschef Anne Hare på 2711 7232 eller projektleder Marianne de Lemos på 2046 0467.

 

Søg via nedenstående link senest torsdag den 22. oktober 2020

 

Samtaler afholdes den 26. oktober 2020. Du vil ved denne samtale blive bedt om at forholde dig til en case, som bliver udleveret, når du møder til samtale.

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Københavns Kommune, Socialforvaltningen

Adresse
Islands Brygge 37
2300 København S
Danmark
Praktisk information
Oprettet
08-10-2020
Udløber
22-10-2020
Kviknummer
LJA-81248668
Jobtype
Vikar/barsel
Arbejdsområde
IT, web og teknologi, Konsulent og rådgivning, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu
Job i virksomheden

Del dette job

Virksomhedsinformation

Københavns Kommune, Socialforvaltningen

Adresse
Islands Brygge 37
2300
København S
Danmark
Praktisk information
Indrykket
08-10-2020
Ansøgningsfrist
22-10-2020
Kviknummer
LJA-81248668
Jobtype
Vikar/barsel
Kategori
IT, web og teknologi, Konsulent og rådgivning, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed
Gem annonce