Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

DI Rådgiverne søger en skarp student med gode kommunikationsevner

Dansk Industri, DI

København, Storkøbenhavn

Indrykket
02-06-2020

Dansk Industris branchefællesskab for rådgivningsvirksomheder, DI Rådgiverne, søger skarp studerende med politik- og talforståelse, der kan hjælpe med at synliggøre rådgiverbranchen og vores medlemmer.

Om os
DI Rådgiverne repræsenterer 700 rådgivervirksomheder, der omfatter næsten alle rådgiverfagligheder herunder blandt andet kommunikations-, PR/PA-virksomheder, analysevirksomheder, managementkonsulenter, arkitekter, rådgivende ingeniører og it-rådgivere. Vi bor i Industriens Hus på Rådhuspladsen i København.

Hvad vil vi
DI Rådgiverne arbejder for at gøre det lettere at drive og udvikle rådgivningsvirksomheder i Danmark. Branchen omsætter for knap 200 mia. kr. årligt ved at levere services og rådgivning til private virksomheder og offentlige myndigheder. Derfor er det helt afgørende, at vi i Danmark hele tiden arbejder med at forbedre mulighederne for at drive rådgivningsvirksomhed.

Det skal du hjælpe os med ved at sætte rådgivningsbranchen på den politiske dagsorden og kommunikere branchens dagsordener til både medlemmerne, politikere og den brede offentlighed.

Om jobbet
Jobbet består af en række fagligt udfordrende opgaver samt en række opgaver af mere administrativ karakter, der understøtter vores samlede kommunikation og synliggørelse.

Arbejdsopgaver:

  • Medansvarlig for DI Rådgivernes medlems- og eksterne kommunikation i tæt samarbejde med branchefælleskabets konsulenter.
  • Webmaster på vores to hjemmesider.
  • Videooptagelse og redigering
  • Redaktør på nyhedsbreve til medlemmerne.
  • Udarbejdelse af nyheder til web, sociale medier og nyhedsbreve.
  • Presse- og medieovervågning.
  • Grafiske opgaver til præsentationer, arrangementer, publikationer mv.
  • Hjælp ved arrangementer og andre ad hoc opgaver

Det er desuden vigtigt, at du kan tage fat og give en hjælpende hånd også med praktisk arbejde.                                                     

Om dig:

  • Du kan formidle vanskeligt stof til udenforstående.
  • Du er en dreven kommunikator både skriftlig og mundtlig kommunikation.
  • Du skal både kunne arbejde både selvstændigt og sammen med andre.
  • Du skal have evner for og lyst til at arbejde med web.
  • Du er i gang med en videregående uddannelse med fokus på kommunikation, journalistik eller anden samfundsvidenskabelig uddannelse og har gerne mindst to år tilbage.
  • Det er en fordel, men ikke et krav, at du har et godt kendskab til Episerver (CMS), APSIS (nyhedsbreve), Adobe Photoshop og Adobe Premiere Pro, Office-pakken, herunder især Word og PowerPoint. Men du skal nok blive lært grundigt op.
  • Du har gode sociale egenskaber og et godt humør.
  • Du tænker kreativt, har gå-på-mod, er grundig og struktureret og tager initiativ.

Du kan til gengæld forvente:

  • En arbejdsplads med udsyn over Rådhuspladsen i hjertet af København.
  • Engagerede og dygtige kolleger.
  • Udfordrende opgaver.
  • Et uformelt og humoristisk arbejdsmiljø.
  • Indblik i danske virksomheder, deres vilkår og hvordan en interesseorganisation som DI arbejder.

Du skal forvente en arbejdsuge på ca. 15 timer med fleksibilitet i forbindelse med eksamen.

Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte konsulent Mads Buhl på 2663 0222 eller mabu@di.dk   

Send din ansøgning og CV via ansøgningslinket snarest muligt og senest den 12. juni 2020 kl. 12.00 . Samtaler finder sted umiddelbart efter fristens udløb.


Vi hjælper Danmark med at vinde 
  Som medarbejder i DI er du en del af Danmarks største erhvervs- og arbejdsgiverorganisation. I DI har vi en klar mission om, at danske virksomheder skal vinde. For når virksomheder i Danmark vinder, så vinder hele Danmark.

I DI arbejder du sammen med omkring 550 kollegaer og vores mange eksterne samarbejdspartnere for at skabe de bedste vilkår for DIs medlemmer både i Danmark og internationalt. Du er med til at sikre, at vores virksomheders interesser er højt på dagsordenen hos politikere, myndigheder og andre institutioner. Og at virksomhederne får den bedste rådgivning, vejledning og støtte.

Vi værner om vores troværdighed, for den er afgørende for, at vi kan varetage vores medlemmers interesser. DI har en stærk stemme, og du vil opleve, at der bliver lyttet, når vi repræsenterer DI rundt omkring i hele landet ligesom du selv skal kunne lytte til vores medlemmer for at forstå deres behov.

Vi tror på viden
I DI er du omgivet af dygtige kollegaer. Vi har dyb respekt for viden, og vi tror på, at et højt fagligt niveau er helt afgørende for at nå vores mål. Derfor støtter vi dine muligheder for hele tiden at blive dygtigere og udvikle dig.

Vi giver dig de bedste rammer for, at du kan udfolde og udvikle dine evner. Det sker blandt andet ved at du har indflydelse på egne arbejdsopgaver og ved at støtte en positiv kultur, hvor vi lægger vægt på at hjælpe hinanden.
I Industriens Hus har du en arbejdsplads med topmoderne faciliteter, masser af liv og aktiviteter lige fra konferencer til udstillinger og udsigt til både Tivoli og Rådhuspladsen.

Læs mere om DI: di.dk/job

Bemærk
Vi sender altid en kvittering, når vi har modtaget din ansøgning, og vi sørger altid for, at alle ansøgere har hørt fra os, når en rekrutteringssag er afsluttet.

Vi har desværre på det seneste oplevet, at mails sendt fra os er opfanget i ansøgerens spamfilter. Vi beder dig derfor tjekke dér, hvis du undrer dig over, at du ikke har hørt fra os. Du kan alternativt skrive til os på job@di.dk.

Det er vigtigt, at du har en god oplevelse, når du søger job i DI, uanset hvor langt du når i processen.


Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Dansk Industri, DI

Adresse 1
H. C. Andersens Boulevard 18
1787 København V
Danmark
Web
Praktisk information
Oprettet
02-06-2020
Udløber
12-07-2020
Kviknummer
LJA-80373544
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
IT, web og teknologi, Kommunikation og medier, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu
Lignende job

Universitetet i Oslo

Universitetet i Oslo

Universitetet i Oslo

Del dette job

Virksomhedsinformation

Dansk Industri, DI

Adresse
H. C. Andersens Boulevard 18
1787
København V
Danmark
Praktisk information
Indrykket
02-06-2020
Ansøgningsfrist
12-07-2020
Kviknummer
LJA-80373544
Jobtype
Studenterjob
Kategori
IT, web og teknologi, Kommunikation og medier, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed