Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns universitet søger medarbejder til projektøkonomi i Økonomidriftsafdelingen

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

København, Storkøbenhavn

Indrykket
22-11-2018

Vi søger en selvstændig, engageret og kvalitetsbevidst medarbejder til vores projektøkonomiteam i Økonomidriftsafdelingen, der vil være med til servicere forskerne med alt fra budget til regnskab.

 

Med en årlig omsætning på ca. 3,3 milliarder, heraf 1 mia. på forskningsprojekter fordelt på ca. 2.000 stk., 12 institutter, 5 store centre og 3 hospitaler på forskellige lokaliteter er Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND) på Københavns Universitet et af Europas største sundhedsvidenskabelige fakulteter. Vi er en mangfoldig arbejdsplads med 8.500 studerende, 3.600 medarbejdere og landets største ph.d.-skole med i alt 1.600 ph.d.-studerende. 

 

Dette giver fakultetet et stærkt udgangspunkt i konkurrencen om de største forskertalenter og om nationale og internationale forskningsbevillinger. Det er vores mål at skabe ny og banebrydende viden, uddanne dygtige og innovative kandidater og bidrage til øget vækst og beskæftigelse i samfundet. Det vil vi opnå bl.a. ved en markant satsning på rekruttering og talentudvikling, avanceret infrastruktur, et godt arbejdsmiljø og strategiske samarbejder både nationalt og internationalt. 

 

Vi er ca. 50 medarbejdere Økonomidriftsafdelingen fordelt på et finansteam og to projektteams, hvert team ledes af en teamleder, der refererer til økonomidriftschefen.

 

Projektteamet består af ca. 15 medarbejdere. Som projektøkonom har du selvstændigt ansvar for at servicere forskere på et eller flere institutter og centre. Vi arbejder tæt sammen i teamet for at sikre effektiv opgaveløsning af høj kvalitet og vi lægger vægt på at have et fagligt miljø med sparring og videndeling. Rådgivning af vores brugere er en central del af jobbet. Det er derfor vigtigt, at du er udadvendt og trives med at samarbejde med mange forskellige mennesker. 

 

Vi søger en medarbejder til vores ene projektteam. Medarbejderen skal servicere ét institut og fysisk sidde på instituttet fire dage om ugen sammen med to andre projektøkonomer fra teamet. En dag om ugen sidder medarbejderen på Panum, sammen med resten af afdelingen. Instituttet ligger i kort gåafstand fra Panum.

 

Arbejdsopgaver:

 

  • Løbende kontakt med bevillingsgivere samt rådgivning af og assistance til bevillingshavere, i alle faser af økonomi- og projektstyringen

  • Yde økonomisk og administrativ rådgivning til bevillingshavere samt assistere med den økonomiske styring af projekter, herunder løbende opfølgningsmøder med bevillingshavere 

  • Yde økonomisk og administrativ rådgivning til Institutadministrator og økonomimedarbejder på Instituttet 

  • Varetage den administrative dialog med partnere, herunder krav til partnere samt indhentning af revision og partnerregnskaber

  • Kvartalsprognoser, månedlig budgettering og opfølgning samt afrapportering af projekter

  • Regnskabsaflæggelse og fakturering af projekter

  • Bistå forskere med udarbejdelse af budgetter i forbindelse med projektansøgninger

  • Samarbejde og sparre på tværs af organisationen med henblik på procesoptimering og risikostyring

  • Være opsøgende og løbende sikre den bedst mulige servicering

 

 

Kvalifikationer

Vi forventer at du:

 

  • Har en relevant uddannelse (fx kontoruddannelse, gerne med økonomi som speciale eller relevant akademisk uddannelse)

  • Har erfaring med varetagelse af eksternt finansierede projekter fra budgetfasen til regnskabsaflæggelse

  • Kendskab til EU bevillinger er en fordel men ikke et krav

  • Trives med at være opsøgende og indgå i et tæt samarbejde og dialog med de brugere, som vi servicerer

  • Har kompetencer i Excel og gerne erfaring med Navision, IndFak, og LDV

  • Har gode kommunikationsevner på dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt, da en væsentlig del af kommunikationen med forskerne er på engelsk

  • Er selvstændig, udadvendt og har gode samarbejdsevner

  • Udviser engagement og motivation både fagligt og socialt

  • Tænker i procesoptimering og initiativer til øget kvalitet og service 

 

 

Vi tilbyder

Vi tilbyder dig et fagligt spændende og udfordrende job, med fokus på høj kvalitet og service. Du bliver en del af en afdeling i udvikling, der har til formål at drive og understøtte den bedst mulige servicering af kerneforretningen på KU SUND. Vi har en uformel omgangstone i teamet og i afdelingen, hvor vi lægger vægt på samarbejde, sparring og dialog. Vi har fleksibel arbejdstid og tilbyder gode muligheder for videreudvikling af dine personlige og faglige kompetencer.

 

Læs mere om Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på http://sund.ku.dk/   

 

Løn- og ansættelsesvilkår 

Stillingen er tidsubegrænset og er på fuld tid med ansættelse pr. 1. februar 2019. Der er mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer.

 

Ansættelsen sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og HK/STAT og OAO-S-fællesoverenskomst med indplacering i løngruppe 3, sats 2, eller efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og akademikere i staten (AC-overenskomsten).

 

Ansøgning 

Send ansøgning vedlagt cv samt dokumentation for uddannelse elektronisk via KU's jobportal (klik på "SØG STILLINGEN" nederst i opslaget) så den er KU i hænde senest søndag den 9. december 2018. 

 

Ansættelsessamtaler afholdes torsdag d. 13. december 2018.

 

Vi ønsker at afspejle det omgivne samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

 

Yderligere oplysninger

Du er velkommen til at kontakte teamleder Laila Heldgaard Rasmussen, tlf.nr.: 35 32 69 23

 

Københavns Universitet giver sine knap 10.000 medarbejdere muligheder for at udnytte deres talent fuldt ud i et ambitiøst, uformelt miljø. Vi sikrer traditionsrige og moderne rammer om uddannelser og fri forskning på højt internationalt niveau. Vi søger svar og løsninger på fælles problemer og gør ny viden tilgængelig og nyttig for andre.

Del dette job

Kontakt
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Blegdamsvej 3B
2200 København
Praktisk information
Oprettet
22-11-2018
Udløber
09-12-2018
Kviknummer
LJA-68122420
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Økonomi og regnskab
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Adresse
Blegdamsvej 3B
2200
København
Danmark
Praktisk information
Oprettet
22-11-2018
Udløber
09-12-2018
Kviknummer
LJA-68122420
Jobtype
Fuldtid
Fag
Økonomi og regnskab
Beliggenhed