Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Det Kongelige Akademi søger chef for kommunikati-on og ledelsessekretariatet

Det Kongelige Akademi - Arkitektur, Design, Konservering

København, Storkøbenhavn

Indrykket
20-09-2023

På Det Kongelige Akademi, som er en internationalt anerkendt forsknings- og uddannelsesinstitution inden for arkitektur, design og konservering, har vi ambitioner om et højt niveau i vores kommunikation og ledelsesunderstøttelse. Vi går op i at kommunikere vores viden og værdier til omverdenen og at medarbejdere og studerende er velinformeret om institutionen. Som leder af afdelingen for kommunikation og ledelsessekretariatet bliver du en væsentlig aktør i dette arbejde.

Om stillingen

Vi tilbyder en spændende position, som indebærer både personaleledelse, koordinering internt i organisationen og håndtering af eksterne interessenter. Til stillingen hører budgetansvar samt personaleledelse for lige nu 10 medarbejdere. Du vil have reference til prorektor, men vil på kommunikationsområdet have en tæt dialog med rektor.

Det er tale om en stilling med meget samarbejde med både øverste ledelse, administrative og faglige miljøer og med rig mulighed for selv at præge stillingen. Det Kongelige Akademi er karakteriseret ved et engageret miljø med god energi, stor ansvarsfølelse og høj faglighed.

Du får til ansvar at lede enhedens medarbejdere på en professionel og motiverende måde og sikre drift og målopfyldelse indenfor afdelingens opgaveportefølje, der består forskellige hovedarbejdsområder, herunder bl.a.:

  • Udvikle kommunikations- og pressestrategier og føre dem ud i livet med synlig effekt og sikre den løbende drift med intern og ekstern kommunikation på en række platforme herunder eksterne medier, nyhedsbreve, web, intranet og sociale medier
  • Varetage sekretariatsunderstøttelse af bestyrelse, rektorat, direktion og råd/udvalg hvilket bl.a. indebærer klassiske sekretariatsopgaver men også opgaver relateret til strategisk rammekontrakt med Uddannelses- og Forskningsministeriet, strategiopfølgning, politisk interessevaretagelse mv.
  • Understøtte kvalitetssikring af uddannelsesområdet, hvilke fx omfatter udvikling af kvalitetssystemet, løbende analyser og rapporter samt dialog med uddannelsesledelse og miljøer. Dertil kommer at understøtte akkreditering af nye uddannelser og institutionsakkreditering.

Din profil

Vi forventer, at du har en relevant videregående kommunikationsuddannelse, stor erfaring med kommunikationsfeltet samt dokumenteret erfaring inden for ledelse og koordinering af kommunikation og sekretariatsbetjening gerne fra komplekse vidensorganisationer som fx et universitet. Du er en stærk kommunikatør, der kan arbejde strategisk og med her og nu kommunikation til forskellige kanaler. Det er væsentligt, at du har gode skriftlige kommunikative kompetencer.

Du har stor empati og samarbejdsevner, som gør at du kan begå dig i et komplekst forsknings- og uddannelsesmiljø og du formår at skabe gode processer, herunder koordinere og lede mellem forskellige aktører og interessenter. Du er dygtig til at opbygge relationer med både ledere og de mange dygtige kollegaer.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning vil ske som chefkonsulent med personaleledelse i henhold til gældende overenskomst for akademikere i staten. Der vil være mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg afhængig af dine kompetencer og erfaring. Stillingen er en fast fuldtidsstilling og er til besættelse snarest muligt.  

Ansøgningen

Ansøgningen sendes elektronisk via Søg job, så den er Det Kongelige Akademi i hænde senest mandag den 23. oktober 2023 kl. 08.00.

Til ansøgningen vedlægges opdateret CV, dokumentation for uddannelse og evt. andre relevante bilag. Ansøgninger og ansøgningsmateriale modtaget efter ansøgningsfristens udløb medtages ikke. Ansøgninger vil blive behandlet fortroligt.

Det Kongelige Akademi forbeholder sig ret til at anvende personlighedstest og cases som led i rekrutteringsprocessen.

Yderligere oplysninger

Oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til prorektor Svend Lawaetz på tlf.: 41 70 15 03 eller mail slaw@kglakademi.dk

Læs mere om Det Kongelige Akademi på www.kglakademi.dk

Det Kongelige Akademi er en mangfoldig arbejdsplads, som anser diversitet for at være en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede ansøgere til at søge stillingen.


Om Det Kongelige Akademi

Det Kongelige Akademi - Arkitektur, Design, Konservering er et internationalt anerkendt akademi, der uddanner kandidater til højeste niveau og udvikler ny viden, der skaber værdi for uddannelser, samfundet og arbejdsmarkedet. Det Kongelige Akademi er en statsinstitution under Uddannelses- og Forskningsministeriet og har ca. 1.700 studerende og 350 medarbejderårsværk. Læs mere om Det Kongelige Akademi på vores hjemmeside www.kglakademi.dk

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Det Kongelige Akademi - Arkitektur, Design, Konservering

Adresse 1
Philip de Langes Allé 10
1435 København K
Danmark
Tlf
41 70 15 00
Praktisk information
Oprettet
20-09-2023
Udløber
23-10-2023
Kviknummer
LJA-85077230
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Forskning og undervisning, Jura, HR og personale, Kommunikation og medier, Ledelse, Strategi og udvikling
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Det Kongelige Akademi - Arkitektur, Design, Konservering

Adresse
Philip de Langes Allé 10
1435
København K
Danmark
Tlf: 41 70 15 00
Praktisk information
Indrykket
20-09-2023
Ansøgningsfrist
23-10-2023
Kviknummer
LJA-85077230
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Forskning og undervisning, Jura, HR og personale, Kommunikation og medier, Ledelse, Strategi og udvikling
Beliggenhed