Gem annonce

Departementet for Finanser og Ligestilling søger en akademisk medarbejder med indsigt i ligestillingsområdet

Grønlands Selvstyre

Nuuk

Indrykket
13-07-2022

Departementet for Finanser og Ligestilling søger en akademisk medarbejder med indsigt i ligestillingsområdet

Er du dialogorientret og god til sammen med andre at rykke ved eksisterende opfattelser og skabe kulturforandringer og ønsker du at være med til at sætte ligestilling yderligere på dagsordenen så kan det være dig vi søger i Departementet for Finanser og Ligestilling som vores anden ligestillingsmedarbejder. Kontoret er en nyoprettet enhed med foreløbigt to medarbejdere tilknyttet den juridiske afdeling. Stillingen ønskes besat som enten chefkonsulent eller kontorchef.

Om jobbet

Departementet for Finanser og Ligestilling søger en medarbejder med indsigt i strukturelle forhold og ligestillingsudfordringerne i Grønland. Du kan med udgangspunkt i overordnede mål igangsætte processer som vil forbedre ligestillingen i Grønland på både kort og langt sigt. Du har fokus på de udfordringer som skyldes de mere formelle rammer men også de som vedrører vores daglige liv. Vi arbejder med at fremme ligestilling i bredeste forstand. Det er derfor en væsentlig opgave at koordinere ligestillingsindsatser på tværs af departementerne, tilvejebringe data og udarbejde beslutningsgrundlag. Du vil også skulle medvirke ved revision af Ligestillingsloven.

Du skal evne at se såvel detaljer som helheder og bidrage til løsninger. Har du en positiv indstilling og kan styrke forandringsprocesser, har du et godt udgangspunkt. Derudover trives du med projektstyring, og kan forberede og afholde seminarer, møder og konferencer.

Du vil blive en del af departementets juridiske afdeling og arbejde tæt sammen med en yderligere ligestillingsmedarbejder og Naalakkersuisoq. Om ansættelsen sker som chefkonsulent eller kontorchef, afhænger af dine personlige og faglige kompetencer. For indplacering som chefkonsulent vil der blive lagt vægt på mangeårig relevant faglig erfaring. For indplacering som kontorchef vil der tillige blive lagt vægt på ledererfaring.

Dine arbejdsopgaver

  • Udarbejde strategier og kommunikationsplaner
  • Bearbejde data og sætte ord på analyser
  • Indgå i projektgrupper og andre samarbejder og sammenhænge omkring vidensdeling
  • Håndtering af politiske sager, herunder høringer og 37 spørgsmål
  • Bidrage i forbindelse med udarbejdelse af departementets forskellige publikationer
  • Efter behov deltage i departementets øvrige opgavevaretagelse.

Vi forventer, at du:

  • Er selvstændig med fokus på at skabe resultater
  • Har relevant uddannelse
  • Har gode formidlingsevner på skrift såvel som i tale på grønlandsk og dansk
  • Har en stærk kommunikativ profil
  • Er systematisk, struktureret og arbejdsom
  • Erfaring med tværgående samarbejde
  • Arbejder effektivt og løsningsorienteret
  • Har sekretariats- eller ledererfaring
  • Det vil være en væsentlig fordel med erhvervserfaring særligt fra en politisk styret organisation

Vi tilbyder:

  • Et spændende og ansvarsfuldt job
  • At blive en del af et godt fagligt miljø med fokus på gensidig feedback og kort vej til handling
  • At komme tæt på det politiske niveau
  • Varierede og tværgående arbejdsopgaver
  • Høj grad af indflydelse inden for den overordnede målsætning
  • En uformel omgangstone

Om os

Departementet er en del af centraladministrationen, som er underlagt Naalakkersuisut. Departementet har aktuelt 33 medarbejdere fordelt over flere afdelinger omfattende økonomi, jura, landsplanlægning og ligestilling. Under departementet er tilknyttet Skattestyrelsen, Økonomi- og Personalestyrelsen samt Grønlands Statistik.

Vores hovedopgave er betjening og rådgivning af Naalakkersuisoq for Finanser og Ligestilling samt koordinering af den finanspolitiske dagsorden. Vi står for udarbejdelse af bevillings- og skattelovgivning, tilsyns- og analyseopgaver, realisere de politiske mål for ligestilling mellem mænd og kvinder, arbejdet med den økonomiske og fysiske planlægning samt økonomiske reformer.

Arbejdstiden er 40 timer ugentligt.

Departementet ønsker at fremme ligestilling uanset køn, etnisk baggrund, religiøs overbevisning eller handicap. Ligeledes ser vi livserfaring og personlig modenhed som en fordel.

Kendskab til det grønlandske samfund og sprog samt forståelse for grønlandske samfundsforhold er en absolut fordel.

Yderligere oplysninger

Nærmere information om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingschef Morten W. Selvejer på tlf. +299 34 65 28 eller e-mail mws@nanoq.gl.

For nærmere oplysninger om Grønlands Selvstyre se www.naalakkersuisut.gl.

Ansøgning

Ansøgningsfrist den 11. august 2022 kl 12:00.

På grund af afholdelse af ferie forventes samtalerne først at finde sted ultimo august/primo september.

Ansøgning bedes vedlagt CV og komplette eksamenspapirer incl. karakterudskrifter fra den samlede uddannelse samt relevante udtalelser, anbefalinger og referencer.

Løn og ansættelsesforhold

Lønnen  med faste løndele i LR 36 udgør pr. 1. april 2022 månedligt Kr. 50.291 og årligt Kr.  603.496 inkl. pension

Der vil i udgangspunktet ske ansættelse på overenskomstvilkår, hvor ansøger i forvejen måtte være tjenestemand i henhold til tjenestemandslove for det offentlige Grønland, kan der ske ansættelse på tjenestemandsvilkår.

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Tjenestemænd i staten og ansatte efter en række AC-overenskomster, bl.a. overenskomsten mellem DJØF og Finansministeriet, har ret til tjenestefrihed uden løn i forbindelse med ansættelse under Grønlands Selvstyre. Indenrigsministeriet har ligeledes henstillet til kommuner og regioner, at der vises imødekommenhed over for ansøgninger om tjenestefrihed uden løn ved ansættelse under Grønlands Selvstyre. Bestemmelserne om tjenestefrihed omfatter også ægtefælle/samlever til personer, der ansættes under Grønlands Selvstyre.

Arbejdstiden er i udgangspunktet 40 timer ugentligt, og der er til stillingen knyttet en rådighedsforpligtelse på 320 årligt og 80 i kvartalet og bestemmelserne om godtgørelse for mistede fridage ikke finder anvendelse.

Bolig

Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Der kan ikke anvises bolig til personer, der i forvejen har en personalebolig eller en anden bolig ejet af kommunen eller Grønlands Selvstyre. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning. Det er ikke muligt at holde større husdyr eksempelvis hund eller kat i personale- eller vakantboligen.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke Send ansøgning.

Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Del dette job

Alternativ adresse



Praktisk information
Oprettet
13-07-2022
Udløber
11-08-2022
Kviknummer
LJA-83823642
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Akademisk arbejde, Analyse og information, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Grønlands Selvstyre

Praktisk information
Indrykket
13-07-2022
Ansøgningsfrist
11-08-2022
Kviknummer
LJA-83823642
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Akademisk arbejde, Analyse og information, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Beliggenhed
Gem annonce