Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Den centrale Økonomiafdeling, søger en økonomikonsulent til det specialiserede børneområde

Rødovre Kommune

Rødovre, Storkøbenhavn

Indrykket
10-04-2019

Om jobbet

I Rødovre Kommune har vi ikke udflytningsplaner til gengæld brænder vi for den forskel vi gør for BYENS BORGERE

 

Rødovre Kommune får mange flere indbyggere i disse år. Samtidig er vi i gang med at forny os som velfærdskommune med visionen Sammen om Rødovre. Det mærker vi i kommunens centrale økonomiafdeling, hvor vi arbejder på tværs af kommunens områder og tæt på det politiske niveau.

 

Vi søger en ny kollega i Økonomi & Analyse, som skal arbejde med både den strategiske og daglige økonomistyring af det specialiserede børneområde.

 

Arbejdsopgaverne vil variere og udvikle sig over tid, men kerneopgaven for økonomikonsulenten for et fagområde er at:

 

  • understøtte og supportere fagchefen samt bidrage til at kvalificere beslutningsgrundlag i forhold til områdets økonomistyring

  • servicere og understøtte lederne og de administrative medarbejdere i deres daglige økonomiopgaver

  • koordinere, kvalitetssikre og indberette områdets budget, budgetopfølgning og regnskab.

 

 

Du bliver en del af det team, der arbejder med Social- og Sundhedsforvaltningens økonomistyring. Det består af seks økonomikonsulenter, hvoraf den ene har den koordinerede funktion for teamet. Derudover er det forventningen, at du tillige vil få et særligt tæt samspil med det team, der arbejder med Børne- og Kulturforvaltningens økonomistyring.

 

Din profil

Vi lægger vægt på, at du kommer med en relevant faglig ballast om økonomistyring, det vil sige en samfundsvidenskabelig eller anden økonomiuddannelse. Det er en fordel, hvis du har erfaring med offentlig økonomistyring og kendskab til det specialiserede børneområde, men det er ikke en forudsætning den viden kan vi give dig, blot du har god dataforståelse.

 

Du trives med at skulle sætte dig ind i nye ting, og du er god til at arbejde med tal og data og formidle deres betydning. Du har lyst til et job med en stor faglig spændvidde og en bred grænseflade til øvrige faggrupper. Du kan begå dig sammen med andre, og du kan få ting fra hånden.

 

Du arbejder struktureret og systematisk, og du kan holde fast i principper og metoder. For dig er det naturligt, at beslutningsoplæg er understøttet af solide data. Du trives med en uhøjtidelig tone og kan tåle at blive udfordret, og du har modet til selv at udfordre andre.

 

Derfor skal du vælge os

Vores opgaver i Økonomi & Analyse handler om økonomi og styring i bred forstand, lige fra strategisk planlægning til at få tallene på plads i kommunens økonomisystem. Der er derfor god mulighed for at få brugt og udviklet mange kompetencer i en alsidig, og aldrig ligegyldig hverdag.

 

I Økonomi & Analyse hvor vi er 30 medarbejdere - har vi et højt fagligt niveau så der er gode udviklingsmuligheder i den daglige sparring og videndeling med kompetente og erfarne kollegaer, derudover prioriterer vi faglig udvikling blandt andet i form af videreuddannelse.

 

Løn og ansættelsesvilkår

I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

 

Hvis du vil vide mere

Se mere på www.rk.dk. Du er også velkommen til at kontakte chefkonsulent Christian Hjorth tlf. nr. 36 37 75 49 eller økonomi- og analysechef Malene Roost 36 37 70 56.

 

Arbejdssted: Økonomi og Analyse Rådhuset, Rødovre Parkvej 150.

 

Ansøgning

Send din ansøgning online med relevante bilag og referencer, så vi har den senest 4. juni 2019. Klik på knappen Ansøg online/Søg jobbet for at sende din ansøgning.

 

Ansættelsessamtaler 19. juni 2019.

 

Om os

Vi ser mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle uanset køn, alder, race, religion eller etnisk baggrund til at søge job hos os. Vi tilbyder vores medarbejdere en trivselsordning med kaffe og the, samt en sundhedsordning med bl.a. fysioterapi, helbredstjek og massage.

Del dette job

Kontakt

Rødovre Kommune

Adresse 1
Rødovre Parkvej 150
2610 Rødovre
Danmark
Tlf
36 37 70 00
Praktisk information
Oprettet
10-04-2019
Udløber
04-06-2019
Kviknummer
LJA-72427178
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Konsulent og rådgivning, Økonomi og regnskab
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Rødovre Kommune

Adresse
Rødovre Parkvej 150
2610
Rødovre
Danmark
Tlf 36 37 70 00
Praktisk information
Indrykket
10-04-2019
Ansøgningsfrist
04-06-2019
Kviknummer
LJA-72427178
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Konsulent og rådgivning, Økonomi og regnskab
Beliggenhed