Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Dataudvikler til business intelligence team

Socialstyrelsen

Odense, Fyn

Indrykket
09-02-2021

Er du en sand datahaj, og kan du formidle data på en brugervenlig måde? Brænder du for datadrevet udvikling, hvor du skal bruge din analytiske sans og nysgerrighed samt har indflydelse på løsningerne?

 

Vi tilbyder

En spændende mulighed for at præge arbejdet med dataunderstøttet drift og udvikling af Socialstyrelsens styringsmæssige set up. Stillingerne indgår i et stærkt fagligt miljø i styrelsens Økonomienhed, og der er nære samarbejdsrelationer til IT og de øvrige stabsfunktioner.

 

Stillingsbeskrivelse

Økonomienheden er lige nu i gang med en spændende rejse, hvor data i stort omfang skal bidrage til at skabe grundlag for datadrevet ledelse og beslutningstagen i Socialstyrelsens interne drift. Vi anvender Microsoft Power BI til at visualisere ledelsesinformation i rapporter samt andre værktøjer til at understøtte datadrevet driftsstyring af styrelsens sagsområder. Derudover skal vi i gang med at opbygge et data warehouse for styrelsens forskellige fagsystemer. Dette arbejde vil være et væsentligt element i de ledige stillinger, hvorfor du vil komme til at arbejde med data til brug for udvikling af forretningen gennem analyser, monitorering og rapportering.

 

Stillingerne omfatter bl.a. arbejde med:

  • Ny- og videreudvikling af rapporter i Microsoft Power BI og Microsoft Report Builder

  • Optimering af datatilrettelæggelsen i forretningsområderne

  • Automatisering og systemunderstøttelse af datafangst samt validering af data

  • Omlægning af registreringsrutiner i praksis

  • Oversættelse af forretningsmæssige behov til styringsrelevant ledelsesinformation og prognoseværktøjer

  • Ad hoc data- og analyseopgaver.

 

Din profil

Vi forventer, at du har relevant erfaring med at arbejde med dataanalyse og datatilrettelæggelse. Det er vigtigt, at du kan arbejde med de talmæssige sammenhænge med en organisatorisk og forretningsmæssig forståelse. Du skal have kendskab til SQL-programmering, Microsoft Power BI og Microsoft Report Builder. Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men vi forventer, at du har en relevant akademisk uddannelse.

 

I dit daglige arbejde er du resultatorienteret og initiativrig. Du løser dine opgaver med sans for både detaljer og overblik, ligesom du evner at lytte til forretningen. Du er desuden humørfyldt og trives i en uformel omgangstone.

 

Desuden lægger vi vægt på, at du

  • kan arbejde selvstændigt, effektivt og målrettet

  • kan identificere behov og bidrage til udviklingen af nye og effektive løsninger

  • kan udvikle og optimere effektive arbejdsgange

  • kan omsætte teori til praktiske løsninger

  • kan vidensdele samt samarbejde godt internt og eksternt

  • udviser engagement og motivation både fagligt og socialt 

  • er omstillingsparat, ambitiøs og fleksibel

  • bidrager til egen læring og udvikling

  • formidler mundtligt og skriftligt klart og præcist med overbevisning og troværdighed

  • kan agere inden for rammerne af god embedsmandsskik.

 

Om Økonomienheden

Enheden er organiseret i tre teams budget, regnskab og Fælles BI. Budget består af 10 ACere og 4 studenter. Regnskab består af 8 regnskabsmedarbejdere og Fælles BI består af 4 medarbejdere (inklusiv de opslåede stillinger).

 

Budget varetager alle budgetterings- og økonomistyringsmæssige opgaver i relation til fagcentrene, departementsbetjening, direktionsbetjening mv.

 

Regnskab varetager alle registreringsmæssige opgaver i relation til regnskabsaflæggelsen og månedsluk. Der er i den daglige opgaveløsning et tæt samspil mellem budget og regnskab.

 

Fælles BI understøtter styrelsens ledere med relevante rapporter, datamæssige informationer mv. samt arbejder med styrelsens interne dataarbejde. Stillingerne i dette opslag er i Fælles BI.

 

Løn og ansættelsesvilkår

Det er tale om to fuldtidsstillinger med tiltrædelse den 1. maj 2021. Afhængig af uddannelsesmæssig baggrund, erfaringer og kompetencer vil ansættelse ske i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante organisation.

 

Hvis vi tilbyder dig stillingen, vil du blive bedt om at sende en privat straffeattest til brug for vurdering af, om du kan ansættes i stillingen. Ansættelse er således betinget af både fremlæggelse af straffeattesten og af tilfredsstillende oplysninger i attesten.

 

Stillingernes ansættelsesområde er Social- og Ældreministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdssted er Socialstyrelsen i Odense, Edisonsvej 1, 5000 Odense C.

 

Ansøgningsfrist og afholdelse af samtaler

Du sender din ansøgning og relevant dokumentation (CV og eksamenspapirer) elektronisk via stillingsopslaget på vores hjemmeside www.socialstyrelsen.dk. Der er ansøgningsfrist den 7. marts 2021.

 

Du kan blive bedt om at løse en mindre opgave som led i ansættelsessamtalerne, ligesom der vil indgå et testforløb for kandidater, som går videre til 2. samtalerunde.

 

Vil du vide mere?

Du kan få flere oplysninger om stillingen og Socialstyrelsen ved at kontakte konstitueret leder for Fælles BI John Poulsen, 41932411, jopo@socialstyrelsen.dk eller www.socialstyrelsen.dk.

 

Ansøgningsfrist:

07-03-2021

 

Arbejdstid:

Fuldtid

 

Arbejdssted:

Odense

 

Hjemmeside:

www.socialstyrelsen.dk

 

Kontakt os:

John Poulsen

Konstitueret leder af Fælles BI

41932411

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Socialstyrelsen

Adresse 1
Edisonsvej 1
5000 Odense C
Danmark
Adresse 2
Edisonsvej 1
5000 Odense C
Danmark
Praktisk information
Oprettet
09-02-2021
Udløber
07-03-2021
Kviknummer
LJA-81689259
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Analyse og information, IT, web og teknologi, Strategi og udvikling
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Socialstyrelsen

Adresse
Edisonsvej 1
5000
Odense C
Danmark
Praktisk information
Indrykket
09-02-2021
Ansøgningsfrist
07-03-2021
Kviknummer
LJA-81689259
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Analyse og information, IT, web og teknologi, Strategi og udvikling
Beliggenhed