Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Datatilsynet søger generalister med interesse for it og databeskyttelse

Datatilsynet

København, Storkøbenhavn

Indrykket
22-04-2021

Vil du være med til at gøre en forskel for databeskyttelsen i Danmark, og har du lyst til at blive klogere på informationssikkerhed, så er du måske en af vores nye kollegaer i Datatilsynets enhed for Vejledning og Informationssikkerhed.

I Datatilsynet er et af vores store mål, at personoplysninger i hele samfundet behandles tilstrækkeligt sikkert. I den forbindelse udfører vi en række tilsynsopgaver, men vi har også en meget væsentlig opgave i at hjælpe virksomheder og myndigheder med at finde det rigtige sikkerhedsniveau, når det gælder personoplysninger.

Vi tilbyder en stilling, hvor du i samarbejde med vores dygtige it-sikkerhedskonsulenter, jurister og kommunikationsmedarbejdere løser en vigtig samfundsmæssig opgave, og hvor du får mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt i et uformelt miljø præget af høj faglighed, engagement, arbejdsglæde og samarbejde på tværs.

Om stillingerne og opgaverne

I tæt samarbejde med dine kolleger vil din primære opgave være at håndtere de mange sager om brud på persondatasikkerheden og omsætte de mange erfaringer fra sagsbehandlingen til vejledning, som er konkret, nemt forståelig og tilstrækkeligt handlingsorienteret for alle dem, som ude i samfundet behandler og derfor skal passe på vores personoplysninger.

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • At læse, vurdere og klassificere de anmeldelser af brud på persondatasikkerheden, som vi modtager fra myndigheder og virksomheder,

  • at bistå med vores risikobaserede tilsynsaktiviteter, herunder at skabe et grundlag for, at kan vi sætte ind på de områder og over for de myndigheder og virksomheder, hvor vores tilsyn vil have størst effekt,

  • at skabe overblik og systematisere den viden, som vi får gennem vores tilsyn og løbende sagsbehandling,

  • at være omdrejningspunkt for samarbejdet med eksterne interessenter på sikkerhedsområdet, f.eks. ved at sikre at relevante interessenter bliver hørt og involveret i vores løbende vejledningsarbejde,

  • at udarbejde vejledninger, tjeklister og andet informationsmateriale målrettet virksomheder og myndigheder.

Vægtningen mellem de enkelte opgaver vil afhænge af dine kompetencer og erfaringer.

Om dig  

Vi forestiller os, at du har nogle års erfaring fra andre offentlige institutioner, konsulenthuse, virksomheder eller lignende. Vi forventer ikke nødvendigvis, at du har viden om it-sikkerhed eller databeskyttelse, men vi forventer, at du kan sætte dig ind i nye og svære sagsområder, og at du har blik for at formidle viden herom til andre. Vi lægger samtidig vægt på. at du har en relevant samfundsvidenskabelig uddannelse på kandidatniveau som fx cand. scient. pol, cand. polit. eller lignende.

Du trives i en afvekslende hverdag med store og små opgaver og med at have forskellige roller som tovholder, koordinator og sagsbehandler på egne drifts- og mindre udviklingsopgaver i tæt samarbejde med dine kolleger og ledelsen.

Som person forventer vi endvidere:

  • At du har særdeles gode analytiske evner, kan overskue komplekse problemstillinger og har sans for detaljen,

  • at du trives i samarbejdet med kolleger og eksterne interessenter,

  • at du tager ansvar for dine arbejdsopgaver og

  • at du har gode evner til at formulere dig mundtligt og skriftligt.

Vi sætter endvidere stor pris på et godt humør, et glimt i øjet og en uhøjtidelig kollegial omgangstone.

Om os

Datatilsynet er den centrale, uafhængige tilsynsmyndighed på databeskyttelsesområdet, der fører tilsyn med overholdelse af reglerne for behandling af personoplysninger. Vi rådgiver og vejleder, behandler klagesager og gennemfører tilsyn hos myndigheder og virksomheder, ligesom vi også deltager i internationalt arbejde, bl.a. i EU. Datatilsynet består af omkring 60 medarbejdere (jurister, it-sikkerhedskonsulenter, kontorfunktionærer og studentermedhjælpere m.fl.).

Vi tilbyder et udviklende job på en dynamisk arbejdsplads, der har alsidige og udfordrende opgaver og fokus på høj faglighed, kvalitet og service. Vi har et stærkt og uhøjtideligt socialt fællesskab, og du vil kunne sparre med og søge inspiration hos dygtige og engagerede kolleger og ledere.

Du kan også læse mere om Datatilsynet på www.datatilsynet.dk

Løn- og ansættelsesvilkår

Du vil blive ansat i Datatilsynet, og stillingerne er fuldtidsstillinger med tiltrædelse fra nu og i løbet af det næste halve år.

Du vil blive ansat og aflønnet som fuldmægtig i henhold til overenskomst for akademikere i staten. Herudover vil der være mulighed for at forhandle et tillæg afhængig af dine erfaringer og kvalifikationer.

Du kan søge

Stillingerne søges elektronisk på www.justitsministeriet.dk under Karriere.

Den motiverede ansøgning vedlægges CV, karakterudskrifter fra både bachelor og kandidat, herunder bachelorbevis, og eventuelle udtalelser fra tidligere arbejdsgivere.

Ansøgningsfristen er søndag 23. maj 2021 kl. 23.59.

Vi indkalder løbende til samtaler.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge stillingerne.

Yderligere oplysninger

Hvis du har spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte kontorchef i enheden for Vejledning og Informationssikkerhed Frederik Siegumfeldt på tlf. 33 19 32 50.


Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Datatilsynet

Adresse 1
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
Danmark
Praktisk information
Oprettet
22-04-2021
Udløber
23-05-2021
Kviknummer
LJA-81996999
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Akademisk arbejde, Analyse og information, IT, web og teknologi, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu
Lignende job

Universitets- Og Hogskoleradet

Universitets- Og Hogskoleradet

Del dette job

Virksomhedsinformation

Datatilsynet

Adresse
Carl Jacobsens Vej 35
2500
Valby
Praktisk information
Indrykket
22-04-2021
Ansøgningsfrist
23-05-2021
Kviknummer
LJA-81996999
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Akademisk arbejde, Analyse og information, IT, web og teknologi, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed