Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Datatilsynet søger et antal juridiske chefkonsulenter

Datatilsynet

København, Storkøbenhavn

Indrykket
22-03-2019

Brænder du for og har konkret erfaring med persondataret? Har du samtidig flair for it og/eller strafferet? Er du en dygtig og erfaren jurist, der kan balancere tilsyns-, rådgivnings- og vejledningsopgaver med konkrete klagesager og juridisk sparring? Så er du måske en af vores nye kollegaer.

 

Et antal attraktive og spændende stillinger som chefkonsulenter i Datatilsynet er ledige til besættelse snarest muligt. 

 

Om dig

 

Vi lægger vægt på, at du har en juridisk kandidateksamen (cand.jur.) og betydelig erfaring med offentlig forvaltning, herunder gerne persondataret. Det er en fordel, hvis du samtidig har arbejdet med it og/eller strafferet, herunder mødt som anklager eller forsvarer i straffesager.

 

Du bliver en del af en myndighed, der er under forandring, og hvor du vil blive udfordret fagligt og personligt. Vi forventer derfor også, at du: 

 

  • Har gode analytiske evner og en høj faglig integritet med fokus på såvel kvalitet som drift

  • Er vant til at formulere dig skarpt og præcist både på skrift og i tale, 

  • Er udadvendt, arbejdsom, tillidsvækkende og fleksibel, 

  • Er god til at arbejde selvstændigt og sammen med andre,

  • Har lyst til at arbejde med forskellige opgaver og ofte med korte varsler og frister,

  • Har udvist flair for ledelsesopgaver - på både praktisk og strategisk niveau - og kan deltage i udviklingen af Datatilsynets fokusområder og strategier, og 

  • Har gå-på-mod, engagement og lyst til at indgå i et ungt miljø med et godt socialt fællesskab. 

 

 

Om stillingen

 

I samarbejde med en kontorchef vil dine vigtigste arbejdsopgaver blive:

 

  • at rådgive og vejlede borgere, virksomheder og offentlige myndigheder om persondataret,

  • at planlægge og udføre tilsyn hos offentlige myndigheder og private virksomheder,

  • at koordinere og være ansvarlig for Datatilsynets behandling af tilsyns- og klagesager inden for visse områder, herunder sikre høj faglig kvalitet og effektivitet i sagsbehandlingen, 

  • at supervisere/vejlede fuldmægtige i forbindelse med sagsbehandlingen, herunder om forvaltningsretlige spørgsmål, og

  • at være ansvarlig for Datatilsynets udtalelser vedrørende lovforslag, bekendtgørelser mv. på en række områder.

 

 

Løn- og ansættelsesvilkår 

 

Ansættelsesområdet er Datatilsynet, og stillingen besættes på overenskomstvilkår. Du vil blive ansat som chefkonsulent i henhold til overenskomst for akademikere i staten. Der vil herudover kunne aftales tillæg afhængig af erfaring og kvalifikationer. 

 

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Datatilsynet må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.  

 

Endvidere er sikkerhedsgodkendelse en forudsætning for ansættelsen, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse. Sagsbehandlingstiden for dette er typisk 1-2 måneder.

 

Om Datatilsynet

 

Datatilsynet er den centrale, uafhængige tilsynsmyndighed på databeskyttelsesområdet, der fører tilsyn med overholdelse af reglerne for behandling af personoplysninger. Vi rådgiver og vejleder, behandler klagesager og gennemfører tilsyn hos myndigheder og virksomheder, ligesom vi også deltager i internationalt arbejde, bl.a. i EU. Datatilsynet består af omkring 60 medarbejdere (jurister, it-sikkerhedskonsulenter, kontorfunktionærer og studentermedhjælpere m.fl.). 

 

Vi tilbyder gode arbejdsforhold og stor fleksibilitet i en ofte travl hverdag. Du vil endvidere få et udviklende job på en dynamisk arbejdsplads, der har alsidige og udfordrende opgaver og fokus på høj faglighed, kvalitet og service. Vi har et stærkt og uhøjtideligt socialt fællesskab, og du vil altid kunne sparre med og søge inspiration hos dygtige og engagerede kolleger og ledere. 

 

Ansøgning og øvrige oplysninger

 

Har du lyst til at blive en del af Datatilsynet, skal du søge stillingen elektronisk på www.justitsministeriet.dk under Karriere.  

 

Ud over din ansøgning bedes du vedhæfte CV, relevante eksamenspapirer med karakterer og eventuelle udtalelser fra tidligere arbejdsgivere.  

 

Ansøgningsfristen er senest mandag den 22. april 2019 kl. 24.00.

 

Vi forventer at afholde samtaler løbende.

 

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen uanset alder, køn, race, religion eller etnisk baggrund. 

 

Yderligere oplysninger 

 

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Cristina A. Gulisano på tlf. 33 19 32 20. 


Del dette job

Kontakt

Datatilsynet

Adresse 1
Borgergade 28, 5. sal
1300 København K
Danmark
Tlf
3319 3200
Praktisk information
Oprettet
22-03-2019
Udløber
22-04-2019
Kviknummer
LJA-71820838
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Jura, Konsulent og rådgivning
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Datatilsynet

Adresse
Borgergade 28, 5. sal
1300
København K
Tlf 3319 3200
Praktisk information
Indrykket
22-03-2019
Ansøgningsfrist
22-04-2019
Kviknummer
LJA-71820838
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Jura, Konsulent og rådgivning
Beliggenhed