Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Datastærk medarbejder til HR Systemudvikling i Center for HR

Region Hovedstaden, Center for HR

Indrykket
28-05-2019

Center for HR har sat databaseret indsigt på dagsordenen. Vil du være med til at styrke beslutningsgrundlaget for regionens ledere ved at bruge data til at understøtte og optimere lokale arbejdsgange på hospitalerne? Så er du måske den, vi søger.

 

Center for HR er en del af Danmarks største sundhedsorganisation med 44.000 ansatte, hvor ca. 70 pct. er sundhedspersonale fordelt på syv hospitaler. Vi leverer uddannelse og kompetenceudvikling, ledelses- og organisationsudvikling, og vi yder rådgivning og service inden for løn, personalejura og arbejdsmiljø.

 

I Center for HR dyrker vi nysgerrighed og læring. Her får du mulighed for at udvikle dig i en retning, der gør dig til medskaber af fremtidens sundhedsvæsen. Du vil opleve en arbejdsplads, hvor vi forventer og giver plads til at du selv tager ansvar og initiativ. Vi vil styrke lederskabet i den enkelte, fordi det skaber faglig og personlig energi og gode resultater.

 

Region Hovedstaden ønsker i de kommende år i højere grad at udnytte det potentiale, der findes i eksisterende data. Som særligt fokusområde ønsker vi at understøtte de lokale lederes beslutninger ved at bruge data fra HR-systemer, vagtplanlægning og arbejdstilrettelæggelse Derfor søger vi en ny kollega, der kan hjælpe med at opbygge et miljø, hvor data fra regionens HR-systemer kan sammenstilles og gøres tilgængelige for regionens beslutningstagere i forståelige modeller.

 

Du bliver en del af sektionen HR Systemudvikling i Center for HR, hvor 14 fagligt specialiserede medarbejdere i dag har ansvaret for digitalisering af HR-processer, at drive udviklingen i HR systemlandskabet samt at understøtte de fremtidige behov for datadreven ledelse og beslutningsstøtte. Du vil komme til at arbejde i datateamet, der pt. har fire medlemmer.

 

Arbejdsopgaver

Din væsentligste opgave vil indledningsvis være at drive opbygningen af et datamiljø, hvorfra data fra regionens forskellige HR-systemer kan tilgås. Du vil både håndtere tekniske og i særdeleshed projektstyringsmæssige aspekter af dette.

 

Derudover kommer du sammen med dine kollegaer i datateamet til at arbejde med:

  • at udvikle datamodeller indledningsvis med fokus på at understøtte den lokale vagtplanlægning, senere med et mere generelt fokus på at udnytte de mulige gevinster ved at bruge personalerelaterede data

  • at skabe og udvikle rammer og retning for arbejdet med data i Center for HR

  • udtræk, analyser og formidling af store mængder data

  • at sætte databaseret indsigt på dagsordenen

  • levering af ad-hoc analyser til centrale og decentrale beslutningstagere samt bistå i analytiske initiativer på tværs af organisationen

 

Derudover skal du forvente også at komme til at deltage i et bredt spektrum af udviklingsorienterede opgaver på tværs af sektionen.

 

Kvalifikationer

Vi forventer, at du:

  • har en videregående uddannelse fx med en samfundsvidenskabelig, naturvidenskabelig eller ingeniørbaggrund alternativt tilsvarende erhvervserfaring

  • er god til at arbejde selvstændigt og skabe en langsigtet struktur for dit arbejde

  • har arbejdet med håndtering af store mængder data eksempelvis via SAS eller SQL

  • har kendskab til SQL-databasemodellering, -databasedrift og -sikkerhedshåndtering

  • har flair for tal, er analytisk skarp og kan pædagogisk kan formidle resultaterne til alle niveauer i organisationen både i tal og grafer (fx med udgangspunkt i PowerBI) og i tekst.

 

Herudover forventer vi, at du har blik for helheden og drives af at bringe kildedata og deres anvendelsesmuligheder ind i analytiske sammenhænge. Du har samtidig blik for at arbejde i et fagpolitisk miljø og er klar i din kommunikation skriftligt og mundtligt. Erfaring med projektledelse samt kendskab til sundhedsvæsnet er en fordel, men ikke et krav. Endelig er det vigtigt, at du kan trives i en omskiftelig hverdag i en udviklingsafdeling, hvor du selv vil have stor indflydelse på at definere mål og rammer for arbejdet.

 

Vi tilbyder

HR-systemudvikling består af 14 dedikerede medarbejdere, som arbejder for at sikre den fortsatte udvikling af og sammenhæng i HR-forretningen og samtidig skabe enkle løsninger for brugerne på HR-området. Vi arbejder for at levere data, der kan gøre en forskel for vores brugere, for at skabe et godt fagligt miljø og ha det sjovt, mens vi går på arbejde.

 

Du får mulighed for at indgå i et tæt tværfagligt samarbejde med de andre enheder i Center for HR, de øvrige centre og regionens hospitaler. Vi tilbyder et udfordrende og ansvarsfuldt job i landets største sundhedsorganisation, hvor der er stor indflydelse på egen arbejdstilrettelæggelse og gode faglige og personlige udviklingsmuligheder.

 

Yderligere oplysninger

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Sektionschef Hanne Lobedanz på tlf. 20 11 97 54 eller mail: hanne.lobedanz.soerensen@regionh.dk.

 

Ansættelsesforhold

Løn- og ansættelsesvilkår er med udgangspunkt i gældende overenskomst med mulighed for forhandling af eventuelle tillæg, der modsvarer dine kvalifikationer.

 

Stillingen er på 37 timer ugentligt.

 

Stillingen er med forventet tiltrædelse 1. august 2019.

 

Dit arbejdssted er Center for HR co./ Gentofte Hospital, Kildesgårdsvej 28, 2900 Hellerup.

 

Ansøgningsfrist

Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis senest den 16. juni 2018.

 

Vi forventer at holde 1. samtaler den 21. juni 2019. Eventtelt 2. samtaler afholdes 24. juni 2019.

 

Vi ser frem til at modtage din ansøgning gennem vores online rekrutteringssystem.

 

 

DET HANDLER OM LIV

Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstadens koncerncentre træder du ind i en verden af muligheder, indflydelse og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. I den samlede administration bliver du en del af noget større et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. 

Vi udvikler livet i regionen. Vores arbejde med rammer og fokus møder patienterne, når de er på regionens hospitaler. Vi understøtter medarbejderne i deres arbejde med patienter og forskning. Og vi arbejder sammen for at skabe grønne løsninger, flere arbejdspladser og en bedre region at arbejde og bo i.

 

Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv.

 

Vil du være med til at gøre en forskel?

 

Fakta

  • Koncerncentrene består af syv centre og et sekretariat

  • Vi arbejder med sundhed, it, HR, økonomi, kommunikation, ejendomme og regional udvikling

  • Vi servicerer det politiske niveau og hjælper med at omdanne beslutninger til handlinger

  • Vi er ca. 3.100 medarbejdere

  • Vi arbejder ud fra værdierne tillid, åbenhed, helhedssyn og professionalisme.


Del dette job

Kontakt

Region Hovedstaden, Center for HR

Adresse 1
Kildegårdsvej 28
2900 Hellerup
Danmark
Praktisk information
Oprettet
28-05-2019
Udløber
16-06-2019
Kviknummer
LJA-73646361
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Administration, Analyse, IT og web, Politik og samfund
Ansøg nu
Lignende job

Universitetet i Oslo

Universitetet i Oslo

Universitetet i Oslo

Del dette job

Virksomhedsinformation

Region Hovedstaden, Center for HR

Adresse
Kildegårdsvej 28
2900
Hellerup
Danmark
Praktisk information
Indrykket
28-05-2019
Ansøgningsfrist
16-06-2019
Kviknummer
LJA-73646361
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Administration, Analyse, IT og web, Politik og samfund
Beliggenhed