Gem annonce
Faxe Kommune

Faxe Kommune,

Faxe
07-09-2018

Databeskyttelsesrådgiver til Stevns og Faxe Kommuner

Kontakt

Faxe Kommune

Frederiksgade 9
4690
Haslev
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
07-09-2018
Udløber:
30-09-2018
Kviknummer:
LJA-65261797
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
IT og web,
Jura
Beliggenhed
Beregn rute-/rejseplan
Fra:
Til:

Faxe og Stevns Kommuner ligger syd for hovedstadsområdet under en times kørsel fra København, og med gode offentlige transportmuligheder og motorvejsforbindelse. Kommunerne er rige på fantastiske naturoplevelser, historiske godser og herregårde samt et aktivt erhvervs- og foreningsliv. I Faxe er vi cirka 35.000 borgere og 2.600 medarbejdere og i Stevns er vi cirka 22.000 og 1.600 medarbejdere. Faxe Kommunes vision er: "Dit liv, din fremtid, dit job, dit hjem sammen udvikler vi sundhed, uddannelse, erhverv og bosætning" og Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 

Vi tilbyder en unik mulighed. 

Stevns og Faxe Kommuner søger sammen en databeskyttelsesrådgiver (DBR) pr. 1. januar 2019 til både at deltage i implementeringen af Databeskyttelsesforordningen samt det videre arbejde med at sikre overholdelse af forordningen i de to kommuner. 

Du skal rådgive ledelserne og organisationerne om persondatasikkerhed og føre tilsyn med, at borgernes persondata altid er beskyttet og behandles i overensstemmelse med reglerne for behandling af persondata i en kommune. 

Du vil have en bred samarbejdskontakt til begge kommuners forvaltninger, og da begge kommuners forvaltninger dækker mange forskellige fagområder tæt på borgerne, vil du forventes at opbygge indsigt i kommunernes alsidige virke. 

Stillingen indgår i Faxe og Stevns kommunale samarbejde, og er derfor fordelt mellem kommunerne, ligeledes vil der være tale om to ansættelsesforhold, som tilsammen udgør en fuldtidsstilling. Arbejdsstedet og -tiden vil være fordelt mellem kommunerne. 

Stillingen er placeret i kommunernes IT og Digitaliseringafdelinger, og du vil i dit daglige arbejde referere til IT- og Digitaliseringschefen i hhv. Faxe og Stevns Kommune. I rollen som databeskyttelsesrådgiver vil du have ret og pligt til at rapportere til begge kommuners øverste ledelse, når hensynet til databeskyttelse nødvendiggør dette. 

Arbejdsopgaver 

Du skal forestå både implementeringen af nye nødvendige Persondatabeskyttelsestiltag og sikre, at arbejdsprocedurer tilpasses og vedligeholdes i overensstemmelse med persondataforordningen. Du vil derfor både skulle indgå i anskaffelsen af nye systemer, sikre at de eksisterende systemer overholder lovgivningen både funktionelt og kontraktuelt. Ligeledes skal du være drivende i den løbende Awareness af kommunens ansatte, der skal sikre overholdelsen af lovgivningen. 

Arbejdsopgaver og ansvar 

Underretning og Rådgivning, f.eks. 

  • Orientere og rådgive kommunernes ledelse, systemansvarlige og ansatte om deres forpligtelser
  • indkøb af nyt IT-system inkl. kravsspecifikationer
  • om en given behandling overholder de generelle behandlingsregler
  • underretning om sikkerhedsbrister

 

Overvågning (ej dataansvar hos rådgiveren), f.eks.

  • indsamle oplysninger til at identificere behandlingsaktiviteter
  • analysere og kontrollere behandlingsaktiviteter
  • komme med anbefalinger

 

Rådgivning af kommunernes systemansvarlige om konsekvensanalyser, f.eks.  

  • skal/skal ikke?
  • fremgangsmåde
  • internt/eksternt?
  • hvilke tekniske og organisatoriske foranstaltninger til begrænsning af risici?

     

  • Kontaktpunkt for og samarbejde med Datatilsynet
  • Gennemførelse af Awareness kampagner i kommunerne
  • Fungere som kontaktperson for borgerne vedrørende egne data og behandling af deres personoplysninger

 

Der er etableret sparringsteam omkring funktionen i begge kommuner, og der er store muligheder for at indflydelse på funktionens og stillingens opbygning, da det er en nyetableret stilling. 

Dine kvalifikationer 

Den ideelle kandidat har ekspertise/flair for databeskyttelsesret og informationssikkerhed og kan omsætte lovkravene til praktiske processer og It-tekniske løsninger. 

Derudover har du meget gerne erfaring med eller kendskab til anvendelse af ledelsessystemer, særligt ISO 27001. Det er ikke et krav, at du skal have en bestemt uddannelsesmæssig baggrund, men vi forventer, at du har en relevant uddannelse på f.eks. kandidatniveau og erfaring med sikkerhedsarbejde og gerne den nuværende Persondatalovgivning. 

Yderligere kvalifikationer: Erfaring med myndighedsarbejde. Du er udadvendt, åben og kan lide at sætte dig ind i nye fagområder, da stillingen har kontakt med mange interessenter og mange forskellige fagprofiler. 

Da vi er placeret i et større geografisk område, er det nødvendigt med et kørekort og en høj grad af selvstændighed og gennemslagskraft, men også at du arbejder systematisk og struktureret. 

Gode kommunikationsevner i skrift og tale og gode evner til at kommunikere med mange forskellige modtagere, f.eks. Kommunalbestyrelsen, topledelse, ledere, og medarbejdere. 

Der lægges vægt på, at du har erfaring med at processtyre, og at du finder det berigende at samarbejde med flere mange forskellige fagområder og medarbejderniveauer. 

Løn og ansættelsesvilkår 

Vi tilbyder et spændende og udfordrende job med engagerede kolleger og en arbejdsdag, der giver plads til fritid og familieliv. Vi lægger vægt på høj faglig kvalitet, videndeling og god kollegial adfærd. 

Løn og ansættelsesforhold: Der er tale om en fast stilling på 37 timer. Ansættelsen sker efter gældende overenskomst mellem AC og kommunerne med mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer. 

Fast tjenestested kan aftales, alt efter praktiske omstændigheder. 

Ansøgning 

Send os din ansøgning samt kopi af eksamensudskrifter senest søndag den 30. september 2018. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 40 og 41. Ansættelsessamtalerne vil foregå på rådhuset i Stevns Kommune.

Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Centerchef, Ib Østergaard Rasmussen, (ibrab@faxekommune.dk) og/eller IT og Digitaliseringschef, Claus-Heinrich Schmidt, (claushs@stevns.dk

Der lægges vægt på, at du beskriver dine erfaringer med arbejdsområderne i din ansøgning. 

Skriv gerne at du har set jobbet hos Djøfs Jobunivers...

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Populære job

POLITISK CHEF TIL FINANSFORBUNDET

Finansforbundet
Frist: 
09-10-2018

Høje-Taastrup Kommune søger erhvervsservicechef

Høje Taastrup Kommune
Frist: 
01-10-2018
Lignende job
Statsministeriet
Storkøbenhavn
Frist:
22-10-2018
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
København, Storkøbenhavn
Frist:
03-10-2018