Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Data- og analysemedarbejder, der med data vil gøre en forskel for undervisning af unge og voksne

Børne- og Undervisningsministeriet - Styrelsen for It og Læring

København, Storkøbenhavn

Indrykket
09-09-2022

Ønsker du at sætte dine stærke kompetencer inden for databehandling i spil?  Og vil du bidrage til udviklingen af politik, analyser og beslutningsgrundlag, der er med til styrke kvaliteten i undervisning af unge og voksne? Så er du måske den datamedarbejder, som vi søger i Kontor for data på Ungdomsuddannelser og VEU i Styrelsen for It og Læring.

 

Styrelsen for It og Læring (STIL) er et omdrejningspunkt for Børne- og Undervisningsministeriets arbejde med data. I vores datakontorer indsamler, analyserer og formidler vi data på alle ministeriets områder: Dagtilbud, grundskoler, gymnasier, erhvervsskoler og voksenuddannelse (VEU). Disse data og analyser er afgørende for både kvalitets- og politikudvikling i ministeriet og på tværs af børne- og undervisningssektoren.

 

Vi har store ambitioner, som du kan blive en del af!

Vi ønsker, at alle vores data skal bringes mest muligt i spil både internt i ministeriet, men også blandt sektorens mange aktører. Det sker bl.a. i vores datavarehus på www.uddannelsesstatistik.dk, der har over 500.000 besøg om året, samt i ministeriets interne analysemiljø. Vi har også ambitioner om at omsætte flere af de produktionsdata, som ligger i styrelsens it-systemer, så de kan indgå i arbejdet med bl.a. politikudvikling og tilsyn.

 

Opgaver

I Kontor for data på Ungdomsuddannelser og VEU varetager vi en række dataindsamlinger fra institutioner og centrale it-systemer, som vi kvalitetssikrer til statistik- og analysebrug. Samtidig formidler vi i tæt samspil med den øvrige organisation disse data, så de bidrager til gode analyser og stærke beslutningsgrundlag.

 

Du får erfaring med flere dele af denne jord-til-bord-proces, hvor du vil:

  • Udarbejde statistik og data til analyser til beslutningsgrundlag, ministersager og præsentationer

  • Bidrage til at udvikle nye indikatorer og dataområder samt optimere eksisterende data-processer

  • Formidle data til brug for at følge udviklingen på området, fx i antal elever, som starter eller falder fra, eller trivsel blandt eleverne

  • Bidrage til, at vi i STIL kan få endnu mere ud af de mange data, som findes i vores it-systemer til fx politikudvikling og tilsynsarbejde

  • Samarbejde i en travl hverdag med kolleger med stærk data-, it- og statistikfaglighed samt kolleger med andre fagligheder i Børne- og Undervisningsministeriet.

 

Vi har i øjeblikket flere ledige stillinger. To af stillingerne er i Team EUD, der primært beskæftiger sig med data om de 102 erhvervsuddannelser og de elever, som går på dem.

 

En af stillingerne er i Team FGU/VEU, der beskæftiger sig med både unge, som har brug for mere undervisning efter grundskolen (den forberedende grunduddannelse FGU) og de voksne, som løbende har brug for både forbedrende, almen eller erhvervsrettet efteruddannelse.

 

Vi søger både medarbejdere, som kan have et par års relevant erfaring eller er tal- og metodestærke nyuddannede,  samt én medarbejder med flere års erfaring, der kan være fagligt fyrtårn og være med til at gøre hele teamet endnu bedre.

 

Du vil passe godt ind, hvis du har nogle af nedenstående kompetencer og interesser:

  • Du har en akademisk uddannelse inden for samfundsvidenskab, naturvidenskab eller IT med særlig interesse for data, statistik, analyse og gerne politisk styrede organisationer

  • Du har stærke kompetencer inden for kvantitativ metode og erfaring med statistikprogrammer som fx SAS, SQL, STATA, R eller tilsvarende. Herunder at kunne formidle data og analyser til målgrupper, som normalt ikke arbejder med tal og data

  • Du har muligvis allerede erfaring for at arbejde med store datamængder, registre, databaser eller datavarehusløsninger

  • Du kan have hands on-erfaring med udvikling af dashboards, kuber eller bagvedliggende dataprocesser.

  • Du er analytisk og systematisk, men også idérig og evner at se muligheder i de data, du arbejder med.

  • Du er en teamplayer og bakker op om et åbent og ærligt samarbejde

  • Du kan have kendskab til børne- og undervisningsområdet eller et af de øvrige velfærdsområder, og du kan lide at arbejde i en politisk styret organisation, hvor tempoet er højt og dagsordener kan skifte

 

Vi tilbyder

Vi er en arbejdsplads med mulighed for at arbejde hjemme et par dage om ugen og med generel fleksibilitet, under hensyn til opgaverne og samarbejdet med kollegaer i dit team.

 

Samtidig tilbyder vi et alsidigt, selvstændigt og udfordrende job med gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Vi understøtter opkvalificering og oplæring i de vigtigste værktøjer, som anvendes hos os. Vi har et højt ambitionsniveau, og vores opgaver bliver løst af dygtige og engagerede medarbejdere.

 

STIL arbejder agilt det betyder blandt andet, at vi arbejder teambaseret med en høj grad af transparens i opgaveløsningen, og at vi arbejder tæt sammen og hjælper hinanden med at løse vores opgaver. I de agile teams varetages forskellige roller, som fx analytikere, scrummaster og product owner.

 

For de rette kandidater er der ved ansættelse eller gennem den løbende udvikling over tid mulighed for at varetage flere af disse roller i de agile teams, ligesom du kan have mulighed for at trække dine opgaver i en mere teknisk retning, da STIL er en videnstung it-organisation med mange udviklingsmuligheder og teknologier.

 

Om os

STIL beskæftiger ca. 370 medarbejdere i København og Aarhus. STIL er en styrelse under Børne- og Undervisningsministeriet. Ved at styrke brugen af it og læring understøtter vi ministeriets målsætning om at skabe fagligt stærke uddannelser til alle.Vi bringer data og analyser aktivt i spil for at styrke læring og beslutningsgrundlag lokalt og centralt.

 

Du kan se mange af de statistik- og analyseprodukter, vi laver på www.uvm.dk/statistik og på hjemmesiden for ministeriets datavarehus www.uddannelsesstatistik.dk

 

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst i staten med mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg. Du vil blive ansat som fuldmægtig, special- eller chefkonsulent afhængig af erfaring og kompetencer.

 

Stillingerne ønskes besat hurtigst muligt og senest pr. 1. december 2022.

 

Styrelsen for It og Læring har hovedkontor i Vester Voldgade i København, som vil være det primær arbejdssted for stillingen.

 

Lyder det som noget for dig?

Send os elektronisk din ansøgning, CV og dokumentation for uddannelse (eksamensbeviser både fra bachelor og kandidat) inden ansøgningsfristen søndag d. 25. september 2022. Vi holder løbende samtaler og ellers umiddelbart efter ansøgningsfristen.

 

Hvis du går videre til 2. samtalerunde, vil du blive bedt om at udfylde en kognitiv test.

 

Hvis du vil høre mere om stillingerne er du er velkommen til at kontakte kontorchef Mia Aistrup tlf. 2921 3506 eller mail mia.aistrup@stil.dk.

 

I Styrelsen for It og Læring ønsker vi en sammensætning af medarbejdere, der afspejler det omgivende samfund, og vi vurderer udelukkende ansøgere på baggrund af kvalifikationer og kompetencer.

 

Læs mere om Styrelsen for It og Læring på www.stil.dk og mød en medarbejder.

 

Ansøgningsfrist

25-09-2022

 

Tiltrædelsesdato

Start hurtigst muligt

 

Arbejdstid

37 timer

 

Arbejdssted

Vester Voldgade 123, 1552 København V

 

Hjemmeside

http://www.stil.dk/

 

Kontakt

Mia Aistrup

Kontorchef

E-mail

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Børne- og Undervisningsministeriet - Styrelsen for It og Læring

Adresse 1
Vester Voldgade 123
1552 København V
Danmark
Adresse 2
Vester Voldgade 123
1552 København V
Danmark
Praktisk information
Oprettet
09-09-2022
Udløber
25-09-2022
Kviknummer
LJA-84014163
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Akademisk arbejde, Analyse og information, Jura, HR og personale, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Børne- og Undervisningsministeriet - Styrelsen for It og Læring

Adresse
Vester Voldgade 123
1552
København V
Danmark
Praktisk information
Indrykket
09-09-2022
Ansøgningsfrist
25-09-2022
Kviknummer
LJA-84014163
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Akademisk arbejde, Analyse og information, Jura, HR og personale, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed