Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Cyber Security Risk Manager

Forsvarsministeriet

København, Storkøbenhavn

Indrykket
10-07-2020

Har du styr på risikovurderinger, og vil du hjælpe dem, der sikrer Danmark? Er du klar til at gøre en forskel i en organisation, hvor det handler om meget mere end compliance? Så kan du blive en del af et team af dygtige kolleger, som styrker sikkerheden i Koncern IT under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, der sikrer, at koncernen har det nødvendige materiel og it til at løse deres opgaver.

 

Om os

Forsvarsministeriet og dets styrelser arbejder hver dag for at beskytte dem, der beskytter Danmark. For os handler cyber- og informationssikkerhed om meget mere end compliance. Det handler om at højne det reelle sikkerhedsniveau, herunder at skabe både den tekniske og organisatoriske forandring, der er nødvendig for at imødegå truslerne.

 

Du bliver derfor en del af et stort fællesskab, hvor vi er drevet af en fælles vision og målsætninger. Det er en unik mulighed for at blive en del af noget større og komme på forkant med udviklingen både fagligt og personligt. Vi investerer gerne i din uddannelse og udvikling, så du har de bedste muligheder for at løfte din opgave.

 

Vi har en ambition om at være blandt de bedste inden for cyber- og informationssikkerhed. Vi kan kun tillade os at være så ambitiøse, fordi vi har nogle af de dygtigste medarbejdere på området. Og dem passer vi godt på!

 

Om stillingen

Med reference til CISO'en bliver du en nøglespiller i arbejdet med cyber- og informationssikkerhed. Du kommer til at bistå og rådgive styrelsen om gennemførsel af tekniske risikovurderinger af komplekse, og i mange tilfælde klassificerede, systemer og på baggrund af dem hjælpe de systemansvarlige med at forbedre sikkerheden.

 

Om dig

Du har tidligere arbejdet med risikovurderinger inden for cyber- og informationssikkerhed. Du har desuden forståelse for hvordan systemer kan angribes og omsætter derfor din tekniske viden til at identificere og vurdere sårbarheder. It- og netværksarkitektur er ikke fremmedord, ligesom du kommunikerer flydende med it-specialister.

 

Du er vant til at formidle din viden på en let og forståelig måde, og du kan omsætte risici til handling. Samtidig er du en god og hjælpsom kollega, der spreder god energi. Sammen kæmper vi for og med resten af Forsvaret, og en god holdånd er afgørende for vores succes.

 

Ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning vil ske i henhold til gældende overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg efter krav og kvalifikationer.

 

Som ansat i Forsvarsministeriet er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne godkendelse under hele ansættelsesforløbet.

 

Ansøgningsprocessen

Du er velkommen til at kontakte Chief Information Security Officer ved Forsvarsministeriet, afdelingschef, Claus Wiid Jakobsen, på 7281 0010, hvis du vil vide mere om stillingen.

 

For spørgsmål vedrørende løn - og ansættelsesvilkårene, kontakt HR-konsulent Ava Leonora Berg på telefon 32665136.

 

Ansøgningsfristen er den 9. august 2020, og vi forventer at gennemføre ansættelsessamtaler i ugerne efter. Vi vil bede dig om at søge stillingen via nedenstående link. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

 

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

 

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

 

Læs mere om Forsvarsministeriet som arbejdsplads på www.fmn.dk

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Forsvarsministeriet

Adresse 1
Holmens Kanal 42
1060 København
Danmark
Adresse 2
Holmens Kanal 42
1060 København
Danmark
Praktisk information
Oprettet
10-07-2020
Udløber
09-08-2020
Kviknummer
LJA-80635996
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
IT, web og teknologi, Kommunikation og medier, Ledelse
Ansøg nu
Job i virksomheden

Del dette job

Virksomhedsinformation

Forsvarsministeriet

Adresse
Holmens Kanal 42
1060
København
Danmark
Praktisk information
Indrykket
10-07-2020
Ansøgningsfrist
09-08-2020
Kviknummer
LJA-80635996
Jobtype
Fuldtid
Kategori
IT, web og teknologi, Kommunikation og medier, Ledelse
Beliggenhed