|   
Gem annonce

Controller til Uddannelse København

Uddannelse København

København, Storkøbenhavn

Indrykket
28-04-2021

Vil du være med til at styre økonomien i Uddannelse København og at sikre ledelsen økonomisk overblik til effektiv udnyttelse af det tildelte budget?

Uddannelse København har en helt central rolle i kommunens ambitioner om at skabe gode og attraktive praktikpladser for erhvervsuddannelseselever og studerende, som er i praktik i Københavns Kommune. Der er årligt ca. 1.400 lønnede elever på 10 forskellige erhvervsuddannelser og ca. 4.000 studerende i praktik fra otte forskellige professionsbachelorstudier i kommunen. Enheden har et omkostningsbudget på 345 mio. kr. og et indtægtsbudget på 79 mio. kr.

Lidt om det vi tilbyder

Uddannelse Københavns strategiske mål er, at vi

  • ansætter og uddanner erhvervsuddannelseselever og studerende svarende til kommunens arbejdskraftbehov

  • tilbyder kvalitet i praktikuddannelsen, og at

  • bidrager til at elever og studerende bliver så dygtige, at Københavns Kommune vil ansætte dem

 

Uddannelse København består af 55 dedikerede ledere og medarbejdere, der samarbejder om at nå de fælles mål. Organisatorisk bliver du en del af ledelsessekretariatet med reference til chefen for Uddannelse København. Afdelingen består af ni erfarne medarbejdere med forskellige uddannelsesmæssige baggrunde.

Du kommer til at arbejde på tværs af Uddannelse Københavns afdelinger og have berøringsflader ud i de syv forvaltninger i Københavns Kommune.

Du skal være både specialist og generalist. Jobbet indebærer, at du skal kunne arbejde i detaljen samtidig med, at du kan organisere og analysere store mængder data set i et større perspektiv. Det kan give dig energi at se dine solide prognoser understøtte de ledelsesmæssige beslutninger, og du tager ansvar og selvstændige initiativer til at understøtte Uddannelse Københavns mål.

De særlige opgaver og udfordringer, som den kommende controller i første omgang skal finde gode løsninger på i samarbejde med kolleger, er at:

  • opbygge en ny fremtidssikret prognosemodel til forudsigelse af Uddannelse Københavns årlige regnskabsresultat

  • medvirke til opbygning og kvalitetssikring af nye modeller til styring af kommunens praktikpladskapacitet

  • udvikle modeller til beregning og indhentning af praktikpladsrefusioner fra interne og eksterne samarbejdspartnere

  • medvirke til en videreudvikling af Uddannelse Københavns regnskabsrutiner og -rapporteringer

 

På sigt får du mulighed for at arbejde bredere end blot med økonomiopfølgning, idet vi på tværs af afdelinger bruger vores kompetencer, hvor det giver værdi for opgaveløsningen.

Det betyder, at opgaveporteføljen stiller store krav til viden og erfaring med økonomi og regnskab, så de budgetterede midler anvendes effektivt samtidig med, at de budgetterede midler matcher det tildelte budget.

Vi forventer, at du har en uddannelsesmæssige baggrund som cand.merc. indenfor regnskabsvæsen/økonomistyring eller en baggrund, der niveaumæssigt flugter med en cand.merc.-uddannelse. Vi forventer desuden, at du

  • er nysgerrig og har en analytisk tilgang til arbejdet

  • har en imødekommende og åben samarbejdsstil

  • evner at kommunikere kompliceret stof på en simpel og forståelig måde til samarbejdspartnere, som ikke nødvendigvis har den samme økonomiske indsigt som dig selv

  • har kompetencer inden for driftsregnskab, det dobbelte bogholderi og er ekspert i Excel og Access, gerne med programmeringskompetencer i VBA og makroer

 

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en fuldtidsstilling til besættelse den 1. september 2021. Løn- og ansættelsesvilkår forhandles med udgangspunkt i dine kvalifikationer og gældende overenskomst. Vi har røgfri arbejdstid.

Uddannelse Københavns adresse er pr. 1. september på Serridslevvej på Østerbro.

Yderligere oplysninger

Du er velkommen til at kontakte chef for Uddannelse København Helle Stang Traasdahl på 5153 9593 eller controller Frank Skaaning på 2046 7749.

Søg via nedenstående link senest tirsdag den 1. juni 2021

Der bliver gennemført to samtalerunder, og der vil indgå test i forbindelsen med ansættelsesprocessen. Vi påbegynder første samtalerunde i uge 23 og forventer at være færdig med ansættelsesprocessen inden udgangen af juni.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Uddannelse København

Adresse 1
Helsingborggade 16
2100 København Ø
Danmark
Praktisk information
Oprettet
28-04-2021
Udløber
01-06-2021
Kviknummer
LJA-82024088
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Uddannelse København

Adresse
Helsingborggade 16
2100
København Ø
Danmark
Praktisk information
Indrykket
28-04-2021
Ansøgningsfrist
01-06-2021
Kviknummer
LJA-82024088
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed
Gem annonce
   |