Gem annonce

Controller til store it-projekter i en af landets største it-afdelinger

Region Midtjylland, Regionshuset Viborg

Viborg, Midtjylland

Aarhus, Østjylland

Indrykket
21-06-2022

Brænder du for økonomistyring, rådgiverrollen og at have et selvstændigt ansvar? Og har du lyst til at være en del af en udviklingsorienteret organisation? Så er du måske vores nye projektøkonom.

Som projektøkonom i Region Midtjylland er du med til at varetage økonomistyring, controlling og kontrakt- og licensstyring for hele It-afdelingen. Regionen har it-projekter som både fødes fra den nationale- og fællesregionale scene samt fra regionens egne enheder. Du kommer til at arbejde med økonomistyring af disse It-projekter. Vi arbejder indimellem ad hoc og projektorienteret, og vi sætter professionelle samarbejdsværdier højt på tværs af områder og fagligheder.

Dine væsentligste opgaver bliver:

  • Økonomistyring og afrapportering af projekter
  • Styring af anlægsfinansieret projekter
  • Økonomisk controlling
  • Projektøkonomistyring og udvikling heraf
  • Håndtering af nationale og fællesregionale initiativer
  • Formidling af økonomi i forskellige kontekster

Du kommer også i berøring med økonomiske analyser og indgår i projektarbejde med fokus på økonomien. Du vil få en stor kontaktflade i vores organisation og vil komme til at samarbejde med mange fagligheder.

Hvem er du?

Din hverdag bliver præget af et dynamisk og travlt arbejdsmiljø, som stiller krav til, at du er selvkørende og dygtig til at operere med korte deadlines. Arbejdsopgaverne kræver både præcision og overblik men det er også vigtigt, at du har engagementet og evnen til med kort varsel at sætte dig ind i sagsfremstillinger med kompleks projektøkonomi, så du kort efter kan detaljerne på fingerspidserne.

Vi samarbejder på tværs i hele it, og du får en bred berøringsflade med mange forskellige kolleger. Du skal være en dygtig kommunikator med stærke samarbejdsevner, der nemt skaber relationer og kommunikerer på tværs af organisationen og geografi.

Vi søger dig, der

  • Har en relevant, økonomisk videregående uddannelse
  • Erfaring fra en lignende stilling
  • Er procesorienteret, og du både igangsætter og følger processerne til dørs
  • Er detaljeorienteret, du arbejder ubesværet i komplekse regneark, og du forstår at bruge økonomiske metoder i praksis

Du vil ofte opleve, at der i de forskellige projekter er mange interessenter og mange meninger rundt omkring bordet. Det er derfor vigtigt, at du agerer professionelt, og at du har stor pondus til at stå fast på dine meninger.

Vi lægger vægt på, at du, foruden at være en dygtig rådgiver og sparringspartner, kan producere og levere økonomiske overblik, økonomistyring og skriftlige sagsfremstillinger til gavn for hele organisationen også så ikke-økonomer forstår det.

Derudover håber vi, du er

  • En der vil bidrage til et godt, kollegialt fællesskab
  • Udadvendt med et naturligt drive; du lader dig ikke begrænse
  • Ambitiøs og initiativrig, og du går gerne et skridt længere, hvis opgaven kræver det
  • Ansvarsbevidst og sætter en ære i at levere den rette kvalitet til tiden.

Bliv en del af Økonomiområdet

Du får et job i en åben og agil organisation præget af et højt fagligt niveau og med mulighed for stor fleksibilitet i arbejdstiden.

I Økonomi får du 14 engagerede og dedikerede kolleger, der sætter pris på at samarbejde. Vi har en hverdag med gode grin og en uformel omgangstone med højt til loftet. Du kommer til at indgå i et ambitiøst og nytænkende team, som gerne vil udfordres med kompetent, faglig viden og erfaringer. Vi er dristige og ikke bange for at prøve noget nyt; skub derfor gerne til vores verdensbillede og tag ansvar.

Samarbejde på tværs og fokus på kompetenceudvikling

Vi tror på, at samarbejde på tværs og løbende efteruddannelse er med til at skabe et godt arbejdsklima, hvor vi lærer nyt og inspirerer hinanden. Derfor arbejder vi målrettet med strategisk kompetenceudvikling, og tilbyder dig gode muligheder for personlig og faglig udvikling.

Vi sørger for et tilpasset introduktionsforløb og en seriøs og interesseret opfølgning efter din ansættelse. Du kommer til at deltage på vores interne akademi, som er et struktureret kursusforløb, der skaber et fælles afsæt og et godt og bredt kendskab på tværs af It og Region Midtjylland. Vi arbejder for at skabe de bedste rammer, så du kan udvikle dig og blive endnu dygtigere.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i It på vores karriereside

Er du interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte områdeleder, Morten Skjoldsøge, på 2494 6604 eller morskj@rm.dk  eller controller Camilla Holm på 2361 8261 eller caihol@rm.dk

Send din ansøgning senest den 15. august 2022. Vi regner med at holde samtaler den 25. august 2022, og du må inden da forvente at skulle lave en personprofil.

 

Digitalisering på patientens og borgerens præmisser

It-afdelingen består af ca. 530 medarbejdere. Vi udvikler, drifter og supporterer it for de 36.000 brugere på hospitaler, institutioner og koncernstabe i Midtjylland. Vi er specialister i at udvikle samspillet mellem teknologien og de sundhedsprofessionelle. Vores strategi bygger på udvikling af digitale løsninger på patienternes og borgernes præmisser. Digitale løsninger skal gøre det nemmere at være ansat i regionen og nemmere at være borger.

Få et indblik i vores hverdag på LinkedIn

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Region Midtjylland, Regionshuset Viborg

Adresse 1
Skottenborg 26
8800 Viborg
Danmark
Web
Praktisk information
Oprettet
21-06-2022
Udløber
15-08-2022
Kviknummer
LJA-83744973
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Finans, økonomi og regnskab, Konsulent og rådgivning, Kontor og administration, Projektledelse og styring
Ansøg nu
Lignende job

Del dette job

Virksomhedsinformation

Region Midtjylland, Regionshuset Viborg

Adresse
Skottenborg 26
8800
Viborg
Danmark
Praktisk information
Indrykket
21-06-2022
Ansøgningsfrist
15-08-2022
Kviknummer
LJA-83744973
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Finans, økonomi og regnskab, Konsulent og rådgivning, Kontor og administration, Projektledelse og styring
Beliggenhed
Gem annonce