Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Controller til Regnskab og Kontrakt

Københavns Kommune

København, Storkøbenhavn

Indrykket
26-07-2020

Kan du forstå og analysere Big Data, og har du interesse for økonomi og databehandling i en stor og kompleks organisation? Så er du måske vores nye kollega i Danmarks største socialforvaltning.

Cand.merc.aud. (controller) med flair og interesse for Big Data søges til Regnskab og Kontrakt i Socialforvaltningen.

Stillingen

I Regnskab og Kontrakt arbejder vi målrettet med analyse, rapportering, optimering og effektivisering på økonomi- og regnskabsområdet. Vi mangler en medarbejder, som kan gennemskue, overskue og analysere store mængder data og også behandle data, så de kan anvendes af andre, som ikke har samme forståelse for dataanalyse.  

Din primære opgave bliver at behandle data til opgørelse af særligt dyre enkeltsager, hvilket vil udgøre omkring halvdelen af din arbejdstid. Opgaven løses i samarbejde med 2-3 andre kolleger i kontoret.

Dine øvrige opgaver vil bl.a. være ad hoc-analyser f.eks. til brug ved controlling af Socialforvaltningens regnskab eller forslag til mere effektive sagsgange og arbejdsmetoder. Du får derfor ansvar for både drifts- og udviklingsopgaver til gavn for de københavnske borgere. 

Dine kvalifikationer

Du er cand.merc.aud.; du kan være nyuddannet, og du kan også meget gerne have nogle/mange års erfaring med databearbejdning, dataanalyse og/eller budget- eller regnskabsanalyse.

Dine faglige kompetencer inkluderer

  • en god tal- og dataforståelse

  • evner for problemnedbrydning bl.a. at omsætte komplekse regelsæt og organisationens behov til databehandling og -analyse

  • Excel på højt niveau, herunder evt. VBA-kodning

  • erfaring med eller interesse for andre typer dataanalyseværktøjer

  • erfaring med eller interesse for SAP-data eller SQL-databaser

  • lyst og evne til at formidle dine analyser og resultater til kolleger med andre faglige baggrunde

  • interesse for kommunal økonomi og det sociale område

 

Der er gode muligheder for at tilpasse opgaverne til dit erfarings- og ansvarsniveau, så du bliver udfordret og udvikler dine faglige kompetencer, ligesom opgaveporteføljen vil kunne tilpasses dine personlige interesser og kompetencer.

Vi søger dig, der

  • er systematisk, så du kan lægge en plan og følge den 

  • er analytisk, hvor du overskuer mange løse ender, og selv formår at samle dem  

  • kan arbejde selvstændigt, så du ser både problemerne og løsningerne 

  • er serviceminded, dvs. du leverer til tiden og i en god kvalitet 

  • bidrager til helhedsorienterede løsninger, som andre kan arbejde videre med 

 

Om Regnskab og Kontrakt og Socialforvaltningen

Regnskab og Kontrakt er et administrativt kontor centralt i Socialforvaltningen. Vi understøtter de borgerrettede enheder i forvaltningen samt udvalg, borgmester og direktion med betjening og vejledning af høj faglig kvalitet. I Regnskab og Kontrakt er vi 32 medarbejdere med forskellige fagligheder. 

Vi sigter mod at være en fagligt dygtig og troværdig samarbejdspartner, som kan bidrage med den skarpeste viden om kommunale regnskaber på socialområdet og om indkøb og kontraktforhold.  

Vi er også en arbejdsplads, der lægger vægt på høj kvalitet og faglig ekspertise. Derfor arbejder vi hele tiden med kvalitetsudvikling af vores opgaver og med kompetenceudvikling af vores ansatte gennem vidensdeling og faglig sparring i hverdagen. Vi afprøver løbende nye samarbejdsformer og nye arbejdsgange.  

Socialforvaltningen er en social arbejdsplads med en uformel tone og ligger centralt i København tæt på Hovedbanegården.  

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelse sker efter gældende overenskomst. For den rette ansøger vil der være mulighed for ansættelse som specialkonsulent.

Arbejdstiden er 37 timer ugentligt.

Tiltrædelse snarest muligt.

Mere information

Socialforvaltningen skaber effektive fremskridt til gavn for borgerne i kommunen. Læs mere om Københavns Kommune og Socialforvaltningens arbejdsområder på www.kk.dk og www.kk.dk/sof.

Du kan få mere at vide om jobbet og arbejdspladsen ved at kontakte vicekontorchef Jette Nielsen på 2912 8908 eller chefkonsulent Lars Christoff Andersen på 2939 9711. 

Søg via nedenstående link senest søndag den 9. august 2020

Vi afholder ansættelsessamtaler mandag den 17. august 2020.


Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Københavns Kommune

Adresse 1
Bernstorffsgade 17
1592 København V
Danmark
Web
Praktisk information
Oprettet
26-07-2020
Udløber
09-08-2020
Kviknummer
LJA-80724169
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Københavns Kommune

Adresse
Bernstorffsgade 17
1592
København V
Danmark
Praktisk information
Indrykket
26-07-2020
Ansøgningsfrist
09-08-2020
Kviknummer
LJA-80724169
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed