Rønne Havn er placeret centralt i Østersøen, som er et af de mest befærdede områder i verden. Havnen er Østdanmarks mest centrale dybvandshavn og betjener over 3500 skibsanløb årligt. De mange anløb stiller krav til en effektiv og serviceorienteret havnevirksomhed. Havnen er inde i en rivende udvikling, hvilket har givet anledning til en stor udbygning og udvikling af havnen for at fremtidssikre, at den forbliver strategisk stærk, og for at ambitionen om, at havnen bliver Østersøens centrum for energi, kan indfries. Til at fortsætte denne udvikling er der nu brug for en dygtig Contract Manager med en god forretningsforståelse, som skal sørge for, at Rønne Havn også på det kontraktmæssige område er blandt de bedste i branchen.
Organisation
Rønne Havn er inddelt i fire forretningsområder: Færger, Krydstogt, Bulk og Offshore samt Port Service. Hertil kommer en række stabsfunktioner: Økonomi og IT, HR og Sekretariat, Kommunikation og Public Affairs. Færger omfatter den faste færgetrafik til og fra Ystad, Køge og Sassnitz. Krydstogt har ansvaret for alle krydstogtskibe, som anløber havnen. Havnebyggeriet vil skabe bedre forhold for skibsanløb, og dermed mulighed for flere skibe årligt. Bulk omfatter flydende og fast gods, som passerer gennem havnen. Rønne Havn har et stort fokus på bæredygtighed, og i Bulk arbejdes med ambitionen om, at havnen i nærmeste fremtid kan udbyde grønne brændstoffer. Offshore arbejder hovedsageligt med udskibnings- og monteringsopgaver for vindenergi, og er det område med mest vækstpotentiale i de kommende år. Havnen har pt. opgaver for MHI Vestas, og der er voldsomt stigende interesse blandt vindenergi-virksomheder i at anvende Rønne Havn til disse opgaver.
Opgaven som Contract Manager
Som Contract Manager skal du bistå alle områderne med kontraktmæssige forhold og forpligtelser i forhold til kunderne. Den nye kollega skal kvalitetssikre, at Rønne Havn lever op til sine kontraktlige forpligtelser, så kunden får den gode og professionelle oplevelse af samarbejdet med havnen - samtidig med, at han/hun skal sørge for at identificere og kommunikere muligheder og risici for Rønne Havn til de relevante internt i organisationen.
Det vil desuden være Contract Managerens opgave at sørge for, at der skabes sammenhæng mellem funktions- og forretningsområderne i Rønne Havn. Det stiller krav til, at personen kan sidde for bordenden og formidle juridisk sprog forståeligt til cheferne samt klæde den administrerende direktør på til at kunne tage større beslutninger vedr. kontrakter. Der vil de kommende år fortsat være et stigende antal store projekter blandt andet og især omhandlende udvikling af havnen, offshore vindenergi og grønne brændstoffer, hvor Contract Manageren vil være en central aktør i forhold til udarbejdelse og forhandling af kontrakterne.
Din baggrund
Til stillingen som Contract Manager søges en person med følgende egenskaber:
-
En kandidatuddannelse som cand.merc.jur. eller cand.jur.
-
Min. 3-4 års relevant erfaring, herunder gerne projekterfaring
-
Forståelse for og erfaring med at udarbejde og forhandle komplekse kommercielle kundekontrakter og relevante compliance opgaver
-
God forretningsforståelse og forretningsmæssigt drive
-
Gode kommunikative evner både mundtlig og skriftligt
-
Stærke forhandlings- og samarbejdsevner samt vilje og evne til at sætte sig ind i nye situationer, målgrupper og faglige verdener
-
Er detaljeorienteret og kan arbejde selvstændigt og struktureret
-
Basisforståelse for havne, gerne erhvervshavne
-
Erfaring inden for havne-/energiindustrien vægtes
-
Derudover er det et plus, hvis du har en vis finansiel forståelse for store projekter inden for havneområdet, især inden for vindenergi
Arbejdssted vil være Rønne Havn, Bornholm. Der vil være mulighed for pendleraftale/transportaftale samt fjernarbejde i et vist omfang.
Mercuri Urval deltager i hele processen. Har du spørgsmål til stillingen, kan du rette en fortrolig henvendelse til konsulent Jesper Lund på telefon 4045 3435. Du er også velkommen til at kontakte administrerende direktør Lars Nordahl Lemvigh på telefon 2479 1776.
Ansøgning og CV uploades på www.mercuriurval.dk via søgefeltet på siden her. Referencenummer DK-09613.
Ansøgningsfristen udløber den 2. januar 2023 kl. 09.00. Samtaler planlægges afholdt hhv. den 10. og 20. januar 2023. Der vil være test og blive taget referencer mellem de to samtaler.
Tiltrædelse. Den 1. marts 2023 eller snarest muligt herefter.
Løn fastsættes efter kompetencer og erfaring med mulighed for bonusordning.
Læs det uddybende notat og se og hør mere om stillingen i videoen nedenfor
Rønne havn søger Contract Manager - Video
Sted
Rønne/Danmark
Referencenr.
DK-09613
Læs mere
www.roennehavn.dk/