Gem annonce

Commercial and technical solution intern in submetering

Kamstrup A/S

Skanderborg, Østjylland

Indrykket
02-09-2019

Interesserer du dig for tekniske løsninger med et stærkt kommercielt aspekt? Har du lyst til at prøve kræfter med et forretningsområde med vækstpotentiale? Har du lyst til at omsætte din viden til praksis i en international virksomhed?

Bliv en del af Submetering teamet i Kamstrup
I Submetering teamet arbejder vi fokuseret på at bidrage til Kamstrups ambitiøse vækstmål og indfri vores vision om at blive den førende leverandør af intelligente løsninger til måling af energi og vand.

Du kommer til at indgå i vores submetering team, der har fokus på markedsudvikling på flere europæiske markeder. Submetering er et forretningsområde i Kamstrup, der har fokus på alle kunder, der ikke er en del af forsyningsselskaberne. Det kan være alt fra boligforeninger til campingpladser, butikskæder, institutioner etc.

Du bliver en del af et mindre team med gode kolleger, der alle arbejder mod at udvikle dette forretningsområde og skabe succes med Kamstrups kvalitetsprodukter. Vi er en afdeling med fart på. Det giver plads til udfordringer, input og en hverdag, hvor ikke to dage er ens.

Et praktikforløb med udfordringer
Som Commercial and technical solution intern vil du få varierende opgaver. Dine primære opgaver bliver at omsætte markedskrav til mulige løsninger samt afdække potentielle partnere på udvalgte markeder. Du vil derfor få en tæt dialog med PM funktionerne internt i huset, samt vores salgskontorer på de pågældende markeder. Du skal dog også være klar på at have direkte kontakt med eventuelle samarbejdspartnere.

Det er vigtigt, at du brænder for udvikling og kan se de muligheder der findes, men samtidig kan omsætte det til realiserbare mål. Du er yderst velkommen til at udfordre organisationen med nye vinkler og idéer.

Din personlighed er vigtig for os
Som person arbejder du struktureret og har det godt med at samarbejde med kolleger på tværs af forskellige niveauer i organisationen. Du er god til at skabe overblik og arbejder målrettet med en opgave. Vi søger en seriøs studerende, der er i gang med en teknisk-merkantil uddannelse, gerne global business Engineer eller lign. Som person er det vigtigt at du kan arbejde selvstændigt og kan vise initiativ, men samtidig sætter pris på sparring og dialog for at finde frem til den bedste løsning. Vedholdenhed er en vigtig egenskab, da informationer og løsninger ikke altid ligger lige for.

Da vi er en international virksomhed, er det et krav, at du behersker engelsk og dansk i både skrift og tale.  Tysk vil blive betragtet som en fordel.

Vi tilbyder mere end bare en praktik
Vi tilbyder en udfordrende praktikstilling i et internationalt og fagligt miljø, hvor du får ansvaret for konkrete opgaver og projekter, og hvor du kan omsætte din teoretiske viden til praktiske erfaringer. Dette gør, at du som praktikant vil få styrket både din personlige udvikling såvel som faglige kompetencer. Som praktikant får du frihed til at handle og tage ansvar, og faglig sparring er en naturlig del af hverdagen.

Desuden vil du indgå på lige fod med dine kollegaer i teamet, og du kan derfor forvente en stejl læringskurve.

I Kamstrup gør vi meget for det sociale mellem vores praktikanter på tværs af organisationen, og hvis du er klar, tilbyder vi et spændende forår med udfordringer og socialt sammenhold. I 2019 blev vi desuden af Aarhus Kommune og Studenterhus Aarhus kåret til Østjyllands bedste praktikvirksomhed på baggrund af vores arbejde med praktikanter.

Der vil evt. blive givet en erkendtlighed, som påskønnelse for indsatsen, såfremt dit studie tillader det. Endvidere betaler Kamstrup offentlig transport til og fra arbejde samt et væld af personalegoder. De tæller bl.a. kantineordning, frugtordning, fri afbenyttelse af vores fitnesscenter, in-house tandklinik, frisørordning og gratis sundhedsklinik.

Vil du være en del af Kamstrup?
Send os din ansøgning ved at søge på nedenstående link. Ansøgningerne behandles løbende, men du kan forvente svar inden for 6 uger.

Praktikforløbet aftales individuelt, men forventes at løbe fra primo februar 2020 til ultimo juni 2020

Kamstrup ligger i Stilling nær Aarhus, og bus 200 kører lige til døren.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Solution Manager Heidi Seiger Thomsen på tlf.: 89 93 10 00.

Om Kamstrup
Kamstrup udvikler og producerer innovative løsninger til måling af energi- og vandforbrug. Kamstrup er verdens førende producent af avanceret og innovativt måleudstyr til fjernvarmebranchen og en af de førende europæiske leverandører af intelligente elmålere og andet udstyr til elsektoren.

Kamstrup beskæftiger over 1500 medarbejdere i +20 lande med hovedkontor i Stilling mellem Aarhus og Skanderborg. Kamstrup har en sund økonomi samt høj vækst og satser stærkt på udvikling af teknologi og medarbejdere. Du kan læse mere om Kamstrup via vores hjemmeside og se vores årsregnskab her. Du kan også "følge" Kamstrup på LinkedIn og Facebook, som løbende opdateres med nye stillinger og interessante nyheder.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Del dette job

Kontakt

Kamstrup A/S

Adresse
Industrivej 28, Stilling
8660 Skanderborg
Danmark
Praktisk information
Oprettet
02-09-2019
Udløber
30-11-2019
Kviknummer
LJA-75291741
Jobtype
Praktikant/trainee
Arbejdsområde
Kontor og administration, IT, web og teknologi, Kommunikation og medier, Strategi og udvikling
Ansøg nu
Job i virksomheden

Del dette job

Virksomhedsinformation

Kamstrup A/S

Adresse
Industrivej 28, Stilling
8660
Skanderborg
Danmark
Praktisk information
Indrykket
02-09-2019
Ansøgningsfrist
30-11-2019
Kviknummer
LJA-75291741
Jobtype
Praktikant/trainee
Kategori
Kontor og administration, IT, web og teknologi, Kommunikation og medier, Strategi og udvikling
Beliggenhed
Gem annonce