Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Cheføkonom til Venstre

Venstre, Center For Kommunikation Og Politik

København, Storkøbenhavn

Indrykket
22-11-2021

Er du en talknuser med sans for politik? Venstres Center for Kommunikation og Politik på Christiansborg tilbyder dig en unik mulighed for at omsætte komplicerede økonomiske nøgletal til politiske løsninger og skarpe budskaber og hvor du sammen med Folketingsgruppen og dine kollegaer hver dag er med til at skabe et Danmark med mere frihed og flere muligheder 

 

I Venstres Sekretariat på Christiansborg er vi et stærkt og dynamisk team af politiske konsulenter, hvis fornemmeste opgave er at rådgive og understøtte vores folkevalgte politikere, så de altid har det rette grundlag for at træffe beslutninger og er klædt ordentligt på til at møde omverdenen.

Som vores nye cheføkonom tilbyder vi dig en central rolle i sekretariatet, hvor du bliver talknuseren, der sørger for at tallene passer, og at de økonomiske ender mødes i Venstres politiske udspil. Det bliver blandt andet din opgave at klæde Venstres finansordfører på, når han skal på talerstolen i Folketinget eller skal give kommentarer til en vismandsrapport på TV 2 NEWS. Du kommer helt ind i maskinrummet, og din indsigt og indsats bliver vigtig for udformningen af Venstres politik.

Du bliver selvstændigt ansvarlig for finans-, skatte- og erhvervsområdet og sidder med ved bordet, når der skal udarbejdes store politiske udspil på dine områder, ligesom du bliver den, som politikere, medarbejdere og kollegaer går til, når de har spørgsmål og behov for sparring på dine områder. Du får også mulighed for at opbygge et netværk med interesseorganisationer og tænketanke, der kan bidrage til et mere borgerligt Danmark.

Vi tilbyder dig en bred og varieret opgaveportefølje, der spænder fra at servicere gruppen med notater og budskaber, følge aktuelle politiske sager og forhandlinger, etablere relationer til relevante samarbejdspartnere, skrive taler samt rådgive Venstres folketingsgruppe politisk og fagligt såvel som mediemæssigt. Derudover får du mulighed for at deltage i planlægningen og eksekveringen af større politiske udspil, kampagner og satsninger. Med andre ord er det vigtigt, at du kan producere en lind strøm af solidt materiale.

Ansvaret er stort, og læringskurven er stejl, men du er ikke alene du bliver en del af et dynamisk sekretariat med flere fagligheder, der arbejder tæt sammen om et fælles formål: at Venstre genvinder regeringsansvaret.

Lidt om hvad vi forventer af dig:

Du er som udgangspunkt cand.polit. eller cand.oecon. - gennemført på et højt niveau - og har særlig indsigt i finans-, skatte- og/eller erhvervsområdet. Du har minimum et par års erfaring fra enten centraladministrationen, Christiansborg, en interesseorganisation, en tænketank eller lignende. Du er også vant til at være skarp og præcis i både skrift og tale og har rådgivet enten politikere eller centrale beslutningstagere. Du får energi af politisk arbejde og interesserer dig for vores demokrati. Endelig har du politisk tæft, strategisk overskud og et skarpt øje for, hvad vores modstandere gør.

 

Næste skridt:

Du er velkommen til at kontakte chef for det Politisk-Økonomiske Sekretariat på Christiansborg, Alexander Reventlov Petersen, på 6162 4056 eller direktør i Mercuri Urval, Jakob Westh, på 6089 6436 for at få yderligere informationer.

 

Ansøgningsfristen er d. 6. december kl. 12. Førstesamtaler afholdes den 10. december og anden-samtaler den 20. december. Imellem samtalerunderne vil der være et testforløb ved Mercuri Urval. Venligst søg stillingen via søgefeltet på denne side.


Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Venstre, Center For Kommunikation Og Politik

Adresse 1
Christiansborg
1240 København K
Danmark
Praktisk information
Oprettet
22-11-2021
Udløber
06-12-2021
Kviknummer
LJA-82986327
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Finans, økonomi og regnskab, Konsulent og rådgivning, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Venstre, Center For Kommunikation Og Politik

Adresse
Christiansborg
1240
København K
Danmark
Praktisk information
Indrykket
22-11-2021
Ansøgningsfrist
06-12-2021
Kviknummer
LJA-82986327
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Finans, økonomi og regnskab, Konsulent og rådgivning, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed