Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

CHEFKONSULENT TIL KONTROLMILJØET I FORSVARSMINISTERIET

Forsvarsministeriet, Flyvestation Karup

Viborg, Midtjylland

Indrykket
07-04-2021

Forsvarets Økonomidivision søger en leder til et nyoprettet element, med fokus på compliance- og kontroloptimering af forsvarets økonomiske forretningsgange. Hovedfokus vil være på indkøbs- og betalingsprocesser. Der er tale om en stilling som chefkonsulent med personaleansvar.

 

Om os

Forsvarsministeriet har igangsat et stort program for at styrke kontrolmiljøet for indkøb og betaling.

 

Det nyoprettede kontrol- og Complianceelement indgår i Forsvarskommandoens Økonomidivision. Økonomidivisionen er en enhed under Forsvarsministeriet Departement, som fungerer som partnerelement til Forsvarskommandoen. Den overordnede opgave er, at støtte Forsvarskommandoen indenfor økonomistyring, compliance og udvikling af økonomiske forretningsgange og processer generelt.

 

Du vil skulle indgå i den del af Økonomidivisionen, der er hjemmehørende på Flyvestation Karup.

 

Om stillingen

Som leder af kontrol- og complianeelementet vil du have ansvaret for at skabe og aktivt promovere agendaen om regeloverholdelse og god adfærd på tværs af Forsvarskommandoen, særligt ift. vores indkøbs- og betalingsprocesser.

 

Hovedformålet med de nyoprettede funktioner er at understøtte Forsvarskommandoens øverste ledelse, Forsvarsministeriets koncernstyringskreds og andre interessenter ved at:

  • Udvikle og sikre en professionel indkøbskultur i hele organisationen.

  • Motivere compliance ved effektiv risikostyring, ved planlægning og udførsel af en professionel kontrolstrategi.

  • Sikre løbende udvikling, optimering og drift af risiko- og kontrolrammer, samt monitorering af interne nøglekontroller

  • Rådgive omkring håndtering af compliance, kontrol og risici på tværs af hele koncernen. Fra Forsvarets øverste ledelse og til de medarbejdere, der dagligt beskæftiger sig med indkøb.

 

De arbejdsopgaver, du vil komme til at løse vil bl.a. være:

  • Daglig ledelse af kontrolelementet med indledningsvist tre medarbejdere.

  • At gennemgå processer, systemer og kontroller på tværs af Forsvarskommandoen og vurdere, om de fungerer effektivt, og om regler og lovkrav bliver overholdt.

  • Løbende rådgive om compliance-relaterede forhold (fx Økonomistyrelsens vejledning om finansiel kontrol eller Regnskabsbekendtgørelsen).

  • At rapportere resultaterne af dine gennemgange til ledelsen i Forsvarskommandoen

  • Varetage samarbejdet med andre af ministerområdets styrelser med proces og kontrolansvar for de anvendte indkøbsprocesser.

  • Kortlægning af nye processer, identifikation af ændrede/ nye risici og kontroller samt dokumentation af forretningsgange.

  • Udvikle risiko- og kontrolrammeværket inden for Forsvarskommandoen område, på baggrund af den koncernfælles tilgang.

  • Bidrage til at uddanne og formidle viden om regeloverholdelse og kontrolmiljø til Forsvarskommandoens medarbejdere.

 

Din hverdag vil være præget af tæt dialog med ledelsen og medarbejdere på tværs af Forsvarskommandoen, og du får et godt indblik i koncernens mangeartede indkøb. Du medvirker direkte til at drifte og udvikle det økonomiske kontrolmiljø i Forsvarskommandoen.

 

Om dig

Har du erfaring med at sikre regeloverholdelse, undersøge og følge op på risici og understøtte forretningsprocesser i staten? Så kan du være med til at understøtte vores operative kerneopgave ved at sikre korrekte indkøb, drifte det økonomiske kontrolmiljø og aktivt styrke koncernens regeloverholdelse.

 

Du vil være med til at designe og drive fremtidens indkøbs- og betalingsprocesser fra et kontrolperspektiv, inden for et af de største og mest komplekse områder af slagsen i staten. Du får mulighed for at sætte dit præg på kontrolmiljøet på tværs af Forsvarskommandoen

 

Vi forestiller os, at du har en videregående økonomisk, revisionsmæssig, finansiel eller juridisk uddannelse som fx cand.merc.aud., cand.merc.jur, cand.jur eller cand.merc.

 

Din indgang til stillingen kan være forskellig. Du kommer gerne fra et revisions- eller konsulenthus, eller fra en offentlig eller privat virksomhed, hvor du har arbejdet med risikostyring og interne kontroller.

 

Vi forestiller os at du har minimum 5 års erfaring fra en seniorrolle, eller minimum 2 års erfaring ift. varetagelse af opgaver indenfor compliance, risikostyring og interne kontroller.

 

Vi forestiller os at du har kendskab til finansiel lovgivning, økonomisk offentlig forvaltning og/ eller drift af interne forretningsgange og kontrolmiljøer.

 

Det vil være en fordel, men ikke et krav, at du har kendskab til COSO og INTOSAI rammeværkerne.

 

Vi forestiller os at du har erfaring med at rapportere til ledelsesniveau, bestyrelser eller lignende, gerne omkring risikostyring og compliance.

 

Vi forventer ikke forudgående kendskab til forsvaret, men at du er villig til at sætte dig ind i vores komplekse organisation.

 

Du er personlighedsmæssigt analytisk og struktureret, med en proaktiv og selvstændig tilgangsvinkel.

 

Du har gå-på-mod og en nysgerrig tilgang til tingene, med vilje til at lære. Til gengæld understøtter vi med et team af dygtige og engagerede kollegaer.

 

Ansættelsesvilkår

Du bliver ansat som chefkonsulent med ledelsesansvar og aflønnet efter den til enhver tid gældende Akademikeroverenskomst mellem Finansministeriet og akademikere i Staten. Derudover vil der, afhængigt af dine kvalifikationer, være mulighed for at forhandle tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 17,1 % af basisløn og pensionsgivende tillæg.

 

Som ansat i Forsvarsministeriet er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne godkendelse under hele ansættelsesforløbet.

 

Dit daglige tjenestested er Flyvestation Karup.

 

KONTAKT OG ANSØGNING

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at Økonomidivisionens vicechef Jesper Schou på tlf. 2523 9207.

Hvis du ønsker at vide mere om løn- og ansættelsesforhold, er du velkommen til at kontakte HR konsulent Isabel Hoffmann på tlf. 3266 5426.

 

Ansøgningsfristen er 15. april 2021.

 

Samtaler forventes afholdt i uge 16.

 

Stillingen er til besættelse 1. juni 2021.

 

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

 

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

 

Læs mere om Forsvarsministeriet som arbejdsplads på www.fmn.dk

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

     

 

ANSØGNINGSFORLØBET

 

ANSØGNING

Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

 

VURDERING AF DIN ANSØGNING

Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

 

SAMTALER

Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cvet.

 

TILBAGEMELDING

Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Forsvarsministeriet, Flyvestation Karup

Adresse 1
Herningvej 30
7470 Viborg
Danmark
Praktisk information
Oprettet
07-04-2021
Udløber
15-04-2021
Kviknummer
LJA-81926378
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Finans, økonomi og regnskab, Konsulent og rådgivning, Ledelse
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Forsvarsministeriet, Flyvestation Karup

Adresse
Herningvej 30
7470
Viborg
Danmark
Praktisk information
Indrykket
07-04-2021
Ansøgningsfrist
15-04-2021
Kviknummer
LJA-81926378
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Finans, økonomi og regnskab, Konsulent og rådgivning, Ledelse
Beliggenhed