Vil DU være med ombord i en organisation som er med til at revolutionere det danske sundhedsvæsen?
Vil du være med til at optimere det tværsektorielle samarbejde, så borgerne i højere grad oplever sammenhængende patientforløb?
Er du målrettet, struktureret og brænder du for politisk betjening?
Så kig nærmere her.
Det Nære Sundhedsvæsen har ansvaret for samarbejder og udviklingsaktiviteter mellem sygehuse, almen praksis, kommuner og borgere med afsæt i Sundhedsaftalen.
I de kommende år skal der etableres sundhedsklynger i regionen, hvilket indebærer en styrket indsats i forhold til det tværsektorielle arbejde. Her spiller Det Nære Sundhedsvæsen en væsentlig rolle.
Om stillingen
Vi leder efter dig, der vil være med til at løfte indsatsen relateret til sundhedsklynger. Dine opgaver vil primært være indenfor sekretariatsbistand og opgaveløsning ift. udvalgsarbejde. Men der vil også være brug for, at du understøtter implementering af Sundhedsaftalen.
Herudover vil der komme opgaver inden for det politiske sekretariats generelle ansvarsområde, f.eks. bestillinger fra regionens ledelsessekretariat (eks. høringer fra Danske Regioner, ministerbesøg, oplæg i nationale fora mv.).
Opgaveporteføljen kan ændres løbende og vil udvikle sig i takt med de politiske og administrative behov.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:
-
Udvalgsbetjening og politikudvikling
-
Servicering af direktør eks. udarbejde beslutningsoplæg til diverse strategiske ledelsesfora
-
Facilitere tværsektorielle indsatser herunder samarbejde med kommuner og praktiserende læger
-
Implementering af Sundhedsaftalen
Om dig
Du har en kandidatuddannelse - gerne cand.scient.adm, cand.scient.pol eller cand.polit og gerne med erfaring indenfor en politisk styret organisation.
Vi lægger vægt på, at du:
-
Har solide kompetencer indenfor og erfaring med politisk betjening; herunder udarbejdelse af sagsfremstillinger, beslutningsoplæg og præsentationer
-
Er stærk i skriftlig formidling og kan vinkle dine produkter i forhold til rette kontekst
-
Kan lede processer, organisere opgaver med mange interne og eksterne interessenter og tænker innovativt ift. opgaveløsning
-
Tager ansvar for faglige og strategiske leverancer og sikrer proces (koordinering, struktur, involvering, kommunikation) mod målopfyldelse
-
Kan yde strategisk og administrativ rådgivning til ledelsen i forhold til sagsprocesser i en politisk kontekst; herunder klæde lederne på i forhold til deres deltagelse i diverse udvalg og fora
-
Er lydhør, reflekteret i forhold til at lære din ekspertviden fra dig og evner at skabe rammerne for løbende forbedringer
-
Er fleksibel i opgaveløsningen og kan trives i en omskiftelig hverdag
-
Etablerer konstruktive samarbejdsrelationer og bidrager til et socialt godt arbejdsmiljø i teamet
Hvem er vi?
I det politiske sekretariat vil du møde dedikerede kolleger med kort vej fra idé til handling og en kultur med åbenhed for nye input. Vi styrer den ugentlige drift via procestavlemøder, som sikrer flow og koordinering i forhold til opgaveløsningen. Arbejdsklimaet er uformelt og præget af stort fagligt engagement, hvor der løftes i flok. Du vil referere til enhedschefen for området.
Der er gode togforbindelser fra Fyn og København, parkeringsforhold lige ved din arbejdsplads, god kantineordning og fleksibilitet i arbejdsopgaver og arbejdstider.
Det Nære Sundhedsvæsen arbejder på at realisere strategien Region Sjælland For borgerne, som er overskriften for alt, hvad der arbejdes med. Det handler om, at skabe større sammenhæng for borgerne i et sundhedsvæsen, hvor ydelserne rykker tættere på borgernes hverdagsliv og i stigende grad ud i eget hjem.
Vi har aktiviteter på flere matrikler, blandt andet i Regionshuset i Sorø, i Næstved, i lægevagtskonsultationerne og Test- og vaccinecentrene rundt i regionen. I alt er vi en medarbejderstab på over 1000 medarbejdere.
Du kan orientere dig yderligere her:
Om ansættelsen
Stillingen er en fastansættelse (37 timer) med tiltrædelse 1. marts 2023 eller snarest derefter. Løn- og ansættelsesvilkår aftales i henhold til gældende overenskomst.
Sammen med din ansøgning og CV bedes du vedhæfte relevante eksamens- og uddannelsesbeviser.
Kontakt os gerne
Har du lyst til at høre mere om stillingen, så kontakt enhedschef Tina Haar på mail th@regionsjaelland.dk eller chefkonsulent Sara Pasquali på mail sapas@regionsjaelland.dk eller tlf. 2442 9381.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er den 13. februar 2023. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 16. februar (1. samtaler) og den 20. februar 2023 (2. samtaler).
Fakta:
Arbejdssted:
Regionshuset
Stilling:
Chefkonsulent
Quicknr:
023790
Jobtype:
Fuld tid
Opslået:
24.01.23
Ansøgningsfrist:
13.02.23
Ansættelsesstartdato:
01.03.23
Hjemmeside:
www.regionsjaelland.dk