Gem annonce

Chefkonsulent til daglig betjening af borgmesteren i Odense

Odense Kommune

Odense, Fyn

Indrykket
08-04-2021

Kunne du tænke dig at være med til at rådgive og betjene borgmesteren i Danmarks tredje største by? Er du en stærk kommunikatør og strategisk tænkende? Har du styr på detaljen og samtidig det helt store overblik? Og trives du med høj intensitet og en stor grad af ansvar? Så er stillingen som chefkonsulent i Borgmestersekretariatet lige noget for dig!

 

Odense arbejder i de her år meget målrettet på at forandre byen. Fysisk er Odense godt på vej til at blive en moderne dansk storby med en livlig bykerne, grønne åndehuller og aktive lokalmiljøer. Der bliver skabt flere arbejdspladser ved at udvikle rammerne for verdens bedste robotby, et stærkt iværksættermiljø og grøn vækst. Samtidig er der ambitiøse planer for byens velfærd, klima og for udviklingen af indsatser, der i endnu højere grad afspejler borgernes behov gennem ny og progressiv borgerinddragelse.

 

Om jobbet

For at sikre det bedste grundlag for at udvikle Odense er der behov for, at kommunen er en effektiv og professionelt styret organisation. Her spiller Borgmesterforvaltningen en central rolle. Alle forvaltninger i Odense Kommune bidrager til at udvikle Odense til en storby med omtanke, men Borgmesterforvaltningen har en særlig rolle som den forvaltning, der sikrer sammenhængen på tværs.

 

Som chefkonsulent i Borgmestersekretariatet vil du blive en del af et mindre team omkring borgmesteren. Det er mere reglen end undtagelsen, at hverdagen har høj intensitet og er uforudsigelig, men opgaverne er spændende og fulde af variation.

 

Du bliver involveret i den daglige betjening af borgmesteren, hvilket blandt andet indebærer rådgivning af borgmesteren og koordinering af hans aktiviteter. Med det følger, at du kommer til at være med borgmesteren ude i byen, når han møder borgere, virksomheder og strategisk vigtige aktører. 

 

Eksempler på konkrete opgaver er:

  • Sikre koordination, planlægning og forberedelse af borgmesterens aktiviteter.

  • Udarbejde taler, præsentationer og oplæg.

  • Udarbejde mødemateriale og sikre opfølgning på møder.

  • Koordinere på tværs af forvaltningen.

  • Planlægge og afvikle ministerbesøg.

  • Ansvar for større projekter, der er vigtige for byrådet og byrådets ambitioner.

  • Sikre at faglige indsatser og kommunikation hænger sammen.

 

Som sparringspartner for borgmesteren i Borgmesterforvaltningen skal du være i stand til selvstændigt at drive forskellige indsatser. Men du skal også på et strategisk niveau være i stand til at se tendenser i tiden og koble dem til nye dagsordner.

 

Om dig

Vi ønsker os, at du:

  • Er resultatorienteret og strategisk tænkende.

  • Har gode kommunikative evner og formår at målrette skriftlige produkter til forskellige segmenter.

  • Har erfaring fra en lignende stilling i en politisk ledet organisation, hvor du har siddet med generel ledelses- og sekretariatsbetjening.

  • Er struktureret og har blik for detaljen, men har samtidig det store overblik og kan fange de bolde, der kan tabes i en travl hverdag.

  • Er selvkørende og kan arbejde med tillid under ansvar.

  • Er vant til at arbejde i et hurtigt tempo, er fleksibel i forhold til arbejdstid og kan fastholde et godt humør, selv når der er pres på.

 

Vi tilbyder

  • En spændende stilling som sparringspartner for borgmesteren i Borgmesterforvaltningen, hvor du får mulighed for at præge den strategiske tænkning og udvikling i Odense Kommune.

  • Et varieret og fagligt stærkt miljø med højt til loftet.

  • En hverdag i et spændende kontor med højt arbejdstempo og alsidige opgaver.

 

Løn og -ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Stillingen er placeret i Borgmestersekretariat & Borgerinddragelse i afdelingen Transformation & Organisation i Borgmesterforvaltningen. Tiltrædelse ønskes pr. 1. juni 2021 eller snarest muligt.

 

Vil du vide mere?

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte konsulent Alexander Mose-Johansen på 2437 3397 eller almos@odense.dk.

Alle henvendelser behandles fortroligt.

 

Det praktiske

Ansøgningsfrist er onsdag den 21. april 2021. Vi forventer at holde samtaler primo uge 17. Bemærk vi indkalder med kort varsel. Vi forventer jf. corona-restriktionerne at afholde samtalerne digitalt.

I forbindelse med samtalen vil du blive bedt om at gennemføre en personprofil og en case, ligesom der også kan afholdes en 2. samtalerunde, hvis ansættelsesudvalget vurderer, at der er behov for dette.

 

Odense Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.

 

Fakta

 

Jobområde

Administration, HR, Økonomi og Jura, Kommunikation og Formidling, Ledelse og Projektledelse

 

Ansøgningsfrist

21-04-2021

 

Arbejdstid

Fuldtid

 

Varighed

Fast

 

Tiltrædelse

Hurtigst muligt

 

Kontaktperson

Alexander Mose-Johansen

2437 3397

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Odense Kommune

Adresse 1
Flakhaven 2
5000 Odense C
Danmark
Adresse 2
5000 Odense C
Danmark
Praktisk information
Oprettet
08-04-2021
Udløber
21-04-2021
Kviknummer
LJA-81932243
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Finans, økonomi og regnskab, Jura, HR og personale, Kommunikation og medier, Konsulent og rådgivning, Kontor og administration, Ledelse, Politik, kultur og samfund, Projektledelse og styring, Strategi og udvikling
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Odense Kommune

Adresse
Flakhaven 2
5000
Odense C
Danmark
Praktisk information
Indrykket
08-04-2021
Ansøgningsfrist
21-04-2021
Kviknummer
LJA-81932243
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Finans, økonomi og regnskab, Jura, HR og personale, Kommunikation og medier, Konsulent og rådgivning, Kontor og administration, Ledelse, Politik, kultur og samfund, Projektledelse og styring, Strategi og udvikling
Beliggenhed
Gem annonce