Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Chefkonsulent til Budget og Regnskab i syddansk psykiatri

Region Syddanmark - Psykiatri

Vejle, Syd- og Sønderjylland

Indrykket
30-01-2019

Bag ethvert velfungerende sygehus står kompetente økonomifolk, der understøtter og udvikler sikker drift og den bedste brug af borgernes skattekroner. Vi søger en fagligt stærk chefkonsulent, der kan stå i spidsen for Budget og Regnskab og fortsat styrke og udvikle økonomistyringen. Måske er det dig?

Som chefkonsulent for Budget og Regnskab vil det være dig, der skal være med til at føre psykiatrisygehuset ind i en ny tid, hvor fokus på aktivitetsstyring afløses af rammestyring og fokus på kvalitet i behandlingen.  Du skal guide Administrationen på vejen til øget digitalisering og automatisering på økonomiområdet, ligesom du skal indgå i Administrationens forbedringsarbejde i regi af Den Syddanske Forbedringsmodel og være drivende for forbedringsarbejdet i Budget og Regnskab.

Din hverdag vil desuden byde på konkrete opgaver inden for de fire hovedområder regnskab, budget, forskningsøkonomi og patientbefordring. Du får den daglige ledelse af medarbejdere og opgavevaretagelse i enheden. Du skal sikre, at Budget og Regnskab leverer god kvalitet til tiden herunder sikre udvikling, forbedring og styring af opgaverne i tæt samarbejde med den enkelte medarbejder.  

Du skal derudover være en kompetent rådgiver for økonomi- og planlægningschefen, administrationschefen samt for afdelingsledelser og sygehusledelse.

Psykiatrien er i fokus nationalt og regionalt, dine og enhedens opgaver skal udføres inden for de fastsatte rammer. Du vil være psykiatrisygehusets repræsentant i relevante interne og eksterne fora.

Du har

  • lyst til ledelse og gerne ledelsesmæssig erfaring
  • solidt fagligt grundlag relateret til opgaveindholdet i budget og regnskab
  • samarbejdsevne og evne til at skabe gode relationer
  • strategisk og politisk tæft og kan sætte sygehusets drift og udvikling ind i en helhedsorienteret kontekst
  • erfaring fra arbejde i en politisk styret organisation, gerne på sundhedsområdet
  • analytisk sans og arbejder struktureret og målrettet
  • overblik og blik for sammenhænge og behov for koordinering i opgaveløsningen
  • evne til at kommunikere og skabe netværk
  • faglig og personlig robusthed
  • en uddannelse på kandidatniveau og gerne en projektlederuddannelse

 

Om os

Psykiatrisygehuset er et af fem sygehuse i Region Syddanmark. Vi varetager udredning og behandling af borgere i alle aldre med psykisk sygdom. Psykiatrisygehuset har desuden fokus på forskning, kompetenceudvikling samt på at udvikle digitale og internetbaserede løsninger, der kan understøtte kvaliteten af behandlingen.

Sygehusets vigtigste strategiske indsatsområder er beskrevet i sygehusets udviklingsplan: www.psykiatrienisyddanmark.dk.   

Dit daglige arbejdssted vil være psykiatrisygehusets administration i Vejle. Her er vi cirka 90 medarbejdere, fordelt i Økonomi og Planlægning, Klinisk IT, HR og Ledelsessekretariatet. Sygehusets kliniske afdelinger og funktioner er fordelt i hele Region Syddanmark fra Svendborg til Esbjerg.

Du bliver en del af Økonomi og Planlægning. Vi er aktuelt 40 medarbejdere med både akademisk, HK og sundhedsfaglig baggrund - hvor de11 medarbejdere hører til i Budget og Regnskab. Vi løser opgaver inden for budget, og økonomistyring, regnskab, patientregistrering, tværsektorielt samarbejde, kvalitet, patientsikkerhed, driftsplanlægning samt medicinrådgivning.  Vi har et dynamisk arbejdsfællesskab, hvor vi arbejder sammen på tværs og hjælper hinanden. Hos os er omgangstonen uhøjtidelig og fyldt med faglighed og humor. Du vil møde engagerede, dygtige og sjove kollegaer i et sygehus med fokus på patienten, faglighed, dialog og samarbejde.

Vil du vide mere

Kontakt økonomi- og planlægningschef Berit Matzen, tlf. 3055 2937 eller berit.matzen@rsyd.dk. Du kan se funktionsbeskrivelsen for stillingen her

Løn og ansættelsesvilkår fastlægges i henhold til aftale mellem Danske Regioner og forhandlingsberettiget organisation.

Tiltrædelse hurtigst muligt.

Ansøgningsfrist 

15. februar 2019. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 20. februar 2019 og anden samtalerunde gennemføres den 25. februar 2019. Mellem samtalerne vil du blive bedt om at gennemføre en personlighedstest.

Psykiatriområdet er et af Region Syddanmarks fire hovedområder: sundhed, psykiatri, socialområdet og regional udvikling. Psykiatrien i Region Syddanmark yder det regionale behandlingstilbud til patienter med psykiatriske lidelser og har afdelinger og lokalpsykiatri fordelt i hele regionen. Området tæller cirka 3.000 medarbejdere, og budgettet er cirka 1.55 mia. kr. Hvert år udskrives 9.300 patienter fra psykiatrien, og der gennemføres omkring 236.000 ambulante besøg. Cirka 30.000 syddanskere er i kontakt med psykiatrien i Region Syddanmark hvert år.

Del dette job

Kontakt
Region Syddanmark - Psykiatri
Lille Grundet Hulvej 25
7100 Vejle
Praktisk information
Oprettet
30-01-2019
Udløber
15-02-2019
Kviknummer
LJA-70212214
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Konsulent og rådgivning, Ledelse, Økonomi og regnskab
Ansøg nu
Lignende job

Stiftung Gedenkstätte Berlin Hohenschönhausen

Del dette job

Virksomhedsinformation

Region Syddanmark - Psykiatri

Adresse
Lille Grundet Hulvej 25
7100
Vejle
Praktisk information
Oprettet
30-01-2019
Udløber
15-02-2019
Kviknummer
LJA-70212214
Jobtype
Fuldtid
Fag
Konsulent og rådgivning, Ledelse, Økonomi og regnskab
Beliggenhed