Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Chef til Overborgmesterens Sekretariat

Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen.

København, Storkøbenhavn

Indrykket
29-03-2021

Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune søger en ny chef for Overborgmesterens Sekretariat på rådhuset. Som chef for Overborgmesterens Sekretariat arbejder du helt tæt på den politiske ledelse i Københavns Kommune og får unik indsigt i hovedstadens liv og udvikling.

 

Overborgmesterens Sekretariatet har blandt andet ansvar for pressehåndtering, sagsbehandling, kalenderstyring, mødeforberedelse og andre administrative opgaver. Foruden chefen er der ni fuldtidsmedarbejdere i sekretariatet.

 

Som chef for Overborgmesterens Sekretariat er du ansvarlig for, at overborgmesteren altid er opdateret og velforberedt. Du bruger derfor en stor del af din tid på at sparre med medarbejderne i sekretariatet om opgaveløsningen, kvalitetssikre indstillinger og mødemateriale samt rådgive overborgmesteren om håndteringen af aktuelle og kommende sager.

 

Indadtil i organisationen er du bindeled mellem overborgmesteren, Økonomiforvaltningens direktion og den øvrige forvaltning. Sammen med dine medarbejdere sikrer du, at sekretariatet opleves som professionelt, imødekommende og samarbejdsorienteret af både interne og eksterne interessenter.

 

Som sekretariatschef er du et vigtigt omdrejningspunkt for at understøtte de processer, som sikrer, at vi fortsat kan give gode tilbud til københavnerne og omsætte det politiske flertals visioner til virkelighed. I Økonomiforvaltningen arbejder vi sammen med de øvrige forvaltninger i Københavns Kommune for at sikre, at vækst, hverdag og livskvalitet følges ad i København.

 

Det gør vi i Økonomiforvaltningen bl.a. ved at sikre det økonomiske råderum til at realisere politiske beslutninger og ved at bidrage til at skabe beslutningsgrundlaget for byens udvikling, så København kan være verdens bedste by at bo og leve i.

 

Høj faglighed og kærlighed til kompleksitet

Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en sekretariatsfunktion, der betjener topledelsen i en politisk ledet organisation, og hvis du har politisk strategisk og faglig rådgivning samt effektiv ekspedition af komplekse sager som spidskompetencer.

 

For at få succes i stillingen skal du have et stort overblik, være stærk på processer og have en god politisk forståelse, der gør dig i stand til at navigere i det politiske miljø på og uden for rådhuset og varetage Københavns Kommunes interesser. Derudover er det en fordel, hvis du har et bredt funderet netværk inden for byens og kommunens forskellige interesseområder og forståelse for forholdene i erhvervslivet i København.

 

Vi lægger vægt på følgende faglige og personlige kvalifikationer:

  • Kender de politiske processer og arbejdet i en politisk ledet organisation og har forståelse for Københavns Kommunes organisation

  • Kan skabe et åbent og tillidsbaseret arbejdsmiljø

  • Kan drive strategiske udviklingsprojekter

  • Er en eminent dialogpartner for både interne og eksterne samarbejdspartnere

  • Er en stærk kommunikatør med blik for at formidle den faglige og politiske vinkel

  • Kan rådgive om betjening af pressen i samarbejde med forvaltningens kommunikationsafdeling

  • Har et stort personligt drive og gennemslagskraft

  • Erfaring med ledelse

 

Ansættelsesforhold

Dit arbejdssted er Københavns Rådhus. Vi tilbyder løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Løn er efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

 

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål, kan du kontakte adm. direktør Søren Hartmann Hede på 5121 5160 eller kontorchef Cecilie Wulff Juul Jørgensen på 2130 4466.

 

Søg via nedenstående link senest onsdag den 14. april 2021

 

Vi forventer at afholde samtaler i uge 16 og 17, og der kan blive anvendt test i rekrutteringsforløbet.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen.

Adresse 1
Københavns Rådhus, Rådhuspladsen 1
1599 København V
Danmark
Adresse 2
Københavns Rådhus, Rådhuspladsen 1
1599 København V
Danmark
Praktisk information
Oprettet
29-03-2021
Udløber
14-04-2021
Kviknummer
LJA-81891132
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Finans, økonomi og regnskab, Ledelse, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu
Job i virksomheden

Del dette job

Virksomhedsinformation

Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen.

Adresse
Københavns Rådhus, Rådhuspladsen 1
1599
København V
Danmark
Praktisk information
Indrykket
29-03-2021
Ansøgningsfrist
14-04-2021
Kviknummer
LJA-81891132
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Finans, økonomi og regnskab, Ledelse, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed