Region Hovedstadens Akutberedskab

Region Hovedstadens Akutberedskab,

Ballerup
05-09-2018

Chef til nyoprettet enhed for Patientforløb og Organisation i Akutberedskabet

Kontakt

Region Hovedstadens Akutberedskab

Telegrafvej 5
2750
Ballerup
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
05-09-2018
Udløber:
18-09-2018
Kviknummer:
LJA-65186964
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Ledelse,
Politik og samfund,
Sundhed
Beliggenhed
Beregn rute-/rejseplan
Fra:
Til:
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Har du mod på en stor ledelsesopgave og er du en stærk administrativ leder? Tænker og bedriver du ledelse på både taktisk, strategisk og operationelt niveau og kan du skabe følgeskab blandt mange faggrupper og interessenter? Vi søger en enhedschef til den nyoprettede enhed Patientforløb og Organisation, der med ledelsesmæssig tyngde og strategisk flair kan bidrage til virksomhedens fortsatte udvikling. Er det dig vi søger? 

 

Om stillingen 

Du får en central rolle i en ung og fleksibel organisation, der er i rivende udvikling. Region Hovedstadens Akutberedskab er ansvarlig for Akuttelefonen 1813, AMK-Vagtcentralen 1-1-2 & Præhospital Akutmedicin. Akutberedskabet er derudover ansvarlig for den operative ledelse af Region Hovedstadens tværgående sundhedsberedskab samt for ambulanceområdet. 

 

Du bliver chef for én af Akutberedskabets 5 enheder og bliver en del af en tæt samarbejdende enhedschefgruppe, der refererer direkte til vicedirektøren. Patientforløb og Organisation består af tre sektioner; HR og Arbejdsmiljø, forskning og Aktiv Patientstøtte. Derudover refererer én risikomanager, to projektledelseskonsulenter og en medarbejder med specialistviden indenfor Sundheds-IT til dig. Enheden vil derudover have en væsentlig opgave i forhold til varetage den overordnede kvalitetssikring og udvikling af fagligt stærke patientvisitationer og forløb med en høj grad af borgerservice og i tæt samarbejde med øvrige ledere og stabe og Direktionen. 

 

Som Enhedschef for Patientforløb og Organisation vil du have en central rolle i forhold til at drive større tværgående indsatser og forløb, der forbedrer patientforløbet såvel internt i organisationen, men også patientforløb mellem det præhospitale område, akutmodtagelser, psykiatrien, kommuner og praksislægerne m.fl. 

 

Din profil 

Vi forventer, at du har en væsentlig ledelsesmæssig erfaring og tyngde, som gør dig i stand til at levere en synlig og troværdig ledelse og ikke mindst fagligt solidt arbejde af høj kvalitet til tiden, er strategisk kompetent og formår at samarbejde på tværs af organisationen. Du har dokumenteret erfaring med at lede større forandringsprocesser og implementering af tværgående projekter og har altid patienten i centrum. Det er en fordel, hvis en del af din ledelseserfaring stammer fra sundhedsområdet.  

 

Faglige kvalifikationer:

 

  • Bred administrativ og forvaltningsmæssig kompetence og erfaring
  • Kendskab til HR, forskning og patientforløb
  • Kendskab til sundhedssektoren
  • Erfaring med arbejdet i en politisk styret organisation
  • Evner at navigere i projekter med høj grad af data og IT-understøttelse
  • Relevant uddannelse på kandidat- eller masterniveau eller anden relevant lederuddannelse
  • Erfaring med ledelse på højt niveau og udvikling af en kompleks organisation, personale og økonomi
  • Ledelsesmæssig tyngde, som gør, at du kan arbejde strategisk og visionært med at udvikle områderne

 

 

Personlige kvalifikationer:

 

  • Naturlig gennemslagskraft og dokumenteret evne til at lede, prioritere opgaver og ressourcer samt skabe resultater
  • Arbejder struktureret og systematisk med projektledelse og har god erfaring med at komme i mål til tiden.
  • Strategisk overblik
  • Lydhørhed samt evnen og viljen til samarbejde, både internt og eksternt
  • Politisk tæft og gennemslagskraft
  • Gode kommunikationsevner
  • Er tilgængelig og nærværende
  • Er anerkendende og tillidsvækkende i ledelsesstil
  • Kan motivere og skabe engagement
  • Agere som rollemodel og viser vejen
  • Kan bevare overblikket og til tider træffe beslutninger i presset situationer

 

 

Vi lægger desuden vægt på, at du er troværdig, struktureret, en stærk kommunikator, og at du lever naturligt op til vores værdier om Åbenhed, Helhedssyn, Professionalisme og Tillid.

 

Et arbejde der giver mening, fordi det handler om liv  

Akutberedskabet i Region Hovedstaden har til formål at skabe et sammenhængende akutberedskab for borgerne. Vores opgaver består bl.a. af at modtage opkald til Akuttelefonen 1813 og 1-1-2 og disponere ambulancer og akutlægebiler. Akutberedskabet står også for planlægning og operativ ledelse af regionens tværgående sundhedsberedskab. 

 

Virksomheden har primært til huse i Ballerup, men er geografisk spredt på flere destinationer, hvor bl.a. akutlægebilerne har baser. 

 

Akuttelefonen 1813 er borgerne i Region Hovedstadens indgang til akut hjælp ifm. skade og sygdom, når egen læge har lukket. Enheden varetager både telefonisk rådgivning, visitation til akutmodtagelser/klinik samt hjemmebesøg ved læge. 

 

Vi investerer i dig 

Som en del af jobbet vil du blive introduceret til dine kollegaers arbejdsopgaver. Vi vægter tværfagligt samarbejde højt, og vi mener, vi har en arbejdsplads med højt til loftet og en god stemning. Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle, der kan se sig i stillingen til at søge. 

 

Løn og ansættelsesforhold  

Løn og ansættelsesforhold i henhold til aftale for chefer indgået mellem RLTN og AC. 

 

Yderligere information 

For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte vicedirektør Trine Mottlau på tlf. 30 70 67 49. Yderligere oplysninger om Akutberedskabet kan findes på www.regionh.dk/akutberedskabet.

Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med ansættelse indhentes og gennemføres en sikkerhedsgodkendelse v. PET. Dette er en forudsætning for, at kunne varetage stillingen.

 

Ansøgningsfrist 

Upload din motiverede ansøgning, CV samt relevante bilag senest tirsdag den 18. september kl. 13.00. 

Relevante bilag kan uploades under øvrige dokumenter.  

Første samtale afholdes den 20. og 21. september. Vi vil desuden gøre opmærksom på, at der i forbindelse med anden samtale indgår et testforløb, bl.a. indeholdende en testsamtale med en konsulent. Anden samtale forventes at blive afholdt den 25. og 26. september.  

Skriv gerne at du har set jobbet hos Djøfs Jobunivers...

Populære job

Høje-Taastrup Kommune søger erhvervsservicechef

Høje Taastrup Kommune
Frist: 
01-10-2018

POLITISK CHEF TIL FINANSFORBUNDET

Finansforbundet
Frist: 
09-10-2018
Lignende job
Københavns Kommune
København, Storkøbenhavn
Frist:
07-10-2018
Erhvervsministeriet
København, Storkøbenhavn
Frist:
07-10-2018