Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Chef for kommunaldirektørens sekretariat

Norddjurs Kommune

Norddjurs - inkl. Anholt, Østjylland

Indrykket
13-01-2022

Har du lyst til at varetage opgaver tæt på kommunaldirektøren i en kommune med store ambitioner og fantastiske muligheder? Sætter du pris på at arbejde tæt på det politiske niveau i en veldreven kommune, og har du lyst til at være chef for 12 dybt engagerede og dygtige specialister? Så læs nysgerrigt videre:

 

Du vil som chef for kommunaldirektørens sekretariat stå i spidsen for nogle af kommunens store strategiske indsatsområder, helt tæt på den øverste ledelse og med mulighed for at sætte dit præg på den fortsatte udvikling i Norddjurs Kommune.

 

Norddjurs Kommune er i dag en økonomisk og ledelsesmæssigt veldrevet kommune. Ambitionerne for den fortsatte udvikling af kommunen er store ambitioner, som du som chef for kommunaldirektørens sekretariat skal være med til at realisere.

 

Du får ansvaret for en række nøgleopgaver, der løses for borgmesteren, kommunaldirektøren og stabschefen samt en række eksterne og interne samarbejdspartnere. Du vil i det daglige arbejde have et meget tæt samspil og samarbejde med kommunaldirektøren. Den daglige dialog starter typisk om morgenen og vil ofte afslutte dagen.

 

Det er sekretariatets hovedopgaver at sikre og understøtte organisationens arbejde med politisk og administrativt prioriterede (udviklings)dagsordener, politisk betjening, bæredygtig udvikling, strategisk HR, arbejdsmiljø og MED, kommunikation og markedsføring, sekretariatsbetjening samt jura.

 

Sekretariatet agerer hurtigt og effektivt og løfter opgaver med stor fleksibilitet. Kulturen er præget af stort commitment og løsningsorienteret tilgang samt en tillidsbaseret og uformel tone. Der er en helt særlig puls i afdelingen.

 

Du får mulighed for at præge sekretariatets udvikling og skal være med til at tegne afdelingen udadtil og sætte retningen indadtil. Du bliver mødt af engagerede og fagligt dygtige medarbejdere. Hverdagen er dynamisk, pulsen er høj, og samarbejdet sker i et stærkt socialt fællesskab. Man vil gøre noget særligt, og man vil det sammen.

 

Sekretariatets medarbejdere er selvstændige og fagligt yderst kompetente på hver deres områder, men efterspørger også kompetent og inddragende personaleledelse, der kan medvirke til at skabe større synergi i afdelingen og overordnet prioritere indsats og ressourcer.

 

Du forventes blandt andet at have erfaring med og et stort engagement i forhold til politisk betjening og ledelsesunderstøttelse. Du har erfaring fra en politisk ledet organisation og kan navigere sikkert i et fortroligt og tæt samspil med den politiske og administrative ledelse. Du har solid leder- eller projektledererfaring og har et stort ledelsesmæssigt potentiale.

 

Som person er du analytisk stærk, har gode relationelle kompetencer og er dialogsøgende og løsningsorienteret. Du vil noget, har mod og overblik og agerer proaktivt.

 

Læs mere om Norddjurs Kommune og stillingen i job- og personprofilen her. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte konstitueret fællesforvaltningsdirektør Kim Bruun Nielsen på telefon 2374 4984, kommunaldirektør Christian Bertelsen på telefon 2491 2436 eller chefkonsulent i Genitor Evald Eriksen på telefon 4057 8708.

 

Ansøgningsfristen er mandag den 7. februar kl. 10.

 

Søg stillingen på via nedenstående knap.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Norddjurs Kommune

Adresse 1
Torvet 3
8500 Grenaa
Danmark
Tlf
89 59 10 00
Adresse 2
Torvet 3
8500 Grenaa
Danmark
Praktisk information
Oprettet
13-01-2022
Udløber
07-02-2022
Kviknummer
LJA-83222780
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Ledelse, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Norddjurs Kommune

Adresse
Torvet 3
8500
Grenaa
Danmark
Tlf: 89 59 10 00
Praktisk information
Indrykket
13-01-2022
Ansøgningsfrist
07-02-2022
Kviknummer
LJA-83222780
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Ledelse, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed