Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Chef for Folketingstidende

Folketingets Administration

København, Storkøbenhavn

Indrykket
07-11-2023

Som chef for Folketingstidende bliver du en del af ledelsen på en af landets mest kendte, traditionsrige og betydningsfulde arbejdspladser. Du får rig mulighed for at understøtte det parlamentariske arbejde og dermed et stærkt og velfungerende demokrati i Danmark.

 

Du bliver chef for 23 fagligt dygtige og meget engagerede medarbejdere, herunder også en redaktionssekretær.  Dit eget ledelsesområde er kendetegnet ved en stærk faglighed, et stort engagement og en tillidsbaseret ledelsesstil. Du refererer til vicedirektøren for det parlamentariske område, og du bliver en del af en velfungerende tværgående chefgruppe i Folketingets Administration.

 

Dine primære arbejdsopgaver

Du bliver chef for Folketingstidende, der siden 1850 har været en vigtig brik i det danske folkestyre, og i dag er en del af det parlamentariske område i Folketingets Administration. Folketingstidende har ansvar for at udarbejde referater fra forhandlingerne i Folketingssalen, læse korrektur på parlamentariske dokumenter, drive folketingstidende.dk og Sprogbasen, der er Folketingets elektroniske opslagsværk om retskrivning, redigering af og formalia for referatet. Hertil kommer, at Folketingstidende løser mange ad hoc-opgaver i administrationen og bistår alle enheder med sproglig vejledning.

 

Du kommer til, med respekt for traditionerne, at stå i spidsen for en fortsat udvikling og fornyelse af arbejdsmåder- og -former i enheden. Du får samtidig en rolle i   ledelsen i Folketingets Administration. Det forventes, at du sammen med direktionen og den øvrige chefgruppe deltager aktivt i arbejdet med at udvikle overordnede strategier for Folketingets Administration.

 

Ledelsesmæssigt er vi i 2023 påbegyndt et fælles tværgående ledelsesudviklingsforløb. Vi arbejder bl.a. med den enkelte leders individuelle ledelsesgrundlag, som vi kobler med de strategiske indsatsområder i den vedtagne strategi. I forløbet indgår både fælles og individuelle aktiviteter, så vi sammen kan trække organisationen i den rigtige retning. Vi arbejder målbevidst med at styrke medarbejdernes kompetencer og ressourcer inden for samarbejde, videndeling, digitalisering, ansvarlighed, initiativ og kommunikation. Vi forventer, at du aktivt og engageret står i spidsen for denne proces i din enhed.

 

I det daglige arbejde er der en høj grad af præcision i arbejdet. Det gælder skriftlighed, afrapportering, personaleledelse og besvarelse af spørgsmål om parlamentariske procedurer. Og der er stort fokus på at sikre gode og gennemarbejdede vejledninger i arbejdet med at skrive referater fra møder i Folketingssalen, korrekturlæsning på lovgivning og sikre en korrekt sprogbrug i hele administrationen.

 

Folketingstidende arbejder tæt sammen med husets øvrige enheder, især Lovsekretariatet og Udvalgssekretariatet. Folketingstidende arbejder desuden tæt sammen med it-udviklings- og it-serviceenheden, da arbejdet med at udarbejde referater fra forhandlingerne i Folketingssalen i stor udstrækning er baseret på digitale løsninger. Eksternt samarbejder chefen for Folketingstidende i høj grad med leverandører af digitale tale til tekst-løsninger og med ledere af lignende enheder i andre parlamenter.

 

Din profil

Din uddannelsesmæssige baggrund er inden for det juridiske område. Du har flere års dokumenteret ledelseserfaring fra en politisk ledet organisation. Det er en fordel, hvis du har særlig indsigt i digitalisering, parlamentariske processer, herunder lovgivningsarbejde, og samfundsforhold.

  • Du er en dygtig leder, der viser tillid og har en anerkendende og situationsbestemt ledelsesstil.

  • Du skaber resultater både selv og gennem andre.

  • Du har forståelse for en arbejdsplads med lange traditioner, der er en del af arbejdspladsens image.

  • Du har stærke formidlingsevner, både mundtligt og skriftligt.

  • Du er udviklingsorienteret.

  • Du har gode samarbejdsevner og ser kvaliteten i et bredt samarbejde i hele organisationen.

  • Du arbejder målrettet og selvstændigt med god forståelse for, hvornår Folketingets øverste ledelse skal inddrages.

  • Du agerer konstruktivt, inddragende og positivt i din omgang med kolleger og samarbejdspartnere.

 

Folketingets Administration er en serviceorganisation, og vi lægger vægt på dine evner til inddragelse og samarbejde.

 

Læs mere om Folketingets Administration på www.ft.dk.

 

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er indplaceret i løngruppe 1, jf. rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten. Grundlønnen udgør 619.800 kr. årligt. Der er herudover mulighed for at aftale et personligt tillæg.

 

Information og ansøgning

Du kan få flere oplysninger ved at kontakte HR-chef i Folketinget Lotte Spanggaard på 3337 5500 eller lotte.spanggaard@ft.dk eller partner i Genitor Jens Marcussen på 3141 0587 eller jm@genitor.dk.

 

Der vil i forbindelse med rekrutteringen gennemføres et testforløb mellem første og anden samtalerunde hos Genitor.

 

Ansøgningsfrist: mandag den 27. november.

 

Stillingen ønskes besat snarest.

 

Vi forventer at holde 1. samtalerunde i uge 49 (5. december), test i uge 49/50 og 2. samtalerunde i uge 50 (12. december).

 

Send din ansøgning og dit CV via knappen nedenfor.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Folketingets Administration

Adresse 1
Christiansborg Slot 1
1218 København
Danmark
Tlf
33375500
Web
Adresse 2
Christiansborg Slot 1
1218 København
Danmark
Praktisk information
Oprettet
07-11-2023
Udløber
27-11-2023
Kviknummer
LJA-85082099
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Kommunikation og medier, Ledelse, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Folketingets Administration

Adresse
Christiansborg Slot 1
1218
København
Danmark
Tlf: 33375500
Praktisk information
Indrykket
07-11-2023
Ansøgningsfrist
27-11-2023
Kviknummer
LJA-85082099
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Kommunikation og medier, Ledelse, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Beliggenhed