Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Chef for Digitaliseringsstyrelsens internationale kontor søges

Digitaliseringsstyrelsen

København, Storkøbenhavn

Indrykket
28-06-2022

Vil du være med til at forme den danske indsats på et vigtigt policyområde i EU? Har du lyst til at bidrage til udviklingen af den digitale offentlige sektor? Og motiveres du af at lede et kontor og være del af en stærk chefgruppe, så skal du søge stillingen som teamleder for Digitaliseringsstyrelsens internationale kontor.

 

Om stillingen

Vores tidligere teamleder har fået nye spændende udfordringer i Udenrigsministeriet. Derfor leder vi nu efter en ny teamleder, som kan tage ansvar for at varetage danske interesser ift. offentlig digitalisering internationalt.

 

Som teamleder får du ansvaret for den daglige ledelse af kontorets 9 medarbejdere (heraf to studenter) og for at sætte retningen for kontorets arbejde og understøtte, at kontoret når sine mål. Du bliver en del af den samlede chefkreds i Digitaliseringsstyrelsen, og du vil referere direkte til styrelsens ene vicedirektør.

 

Digitaliseringsdagsordenen fylder i stigende omfang i de internationale institutioner ikke mindst i EU. I Digitaliseringsstyrelsen er vi særligt opmærksomme på at sikre, at det europæiske digitaliseringsarbejde understøtter Danmarks digitale infrastruktur, herunder de nuværende og kommende digitale serviceløsninger, som leveres til borgere og virksomheder. Lige nu gælder det særligt Kommissionens forslag til regulering af digitale identiteter og kunstig intelligens.

 

Kontorets hovedopgaver er følgende:

  • Det overordnede ansvar for koordinering og varetagelse af den offentlige sektors interesser i EU-forhandlinger på digitaliseringsområdet - tværministerielt og ift. Finansministeriets koncern.

  • Danmarks deltagelse i øvrige internationale digitaliseringssamarbejder, bl.a. OECD, Nordisk Ministerråd og Digital Nations.

  • Drive politiske processer og policyarbejdet på det internationale digitaliseringsområde.

  • Stå for udenlandske delegationsbesøg i samarbejde med Digital Hub Denmark og styrelsens andre kontorer.

 

Om dig

Vi søger en dygtig teamleder, der kan varetage den daglige ledelse af et fagligt og processtærkt kontor, og som har lyst til at understøtte den offentlige sektor i at indfri potentialerne i offentlig digitalisering. Du motiveres af at positionere Danmark ift. internationale udspil om offentlig digitalisering i Europa.

 

Derudover forventer vi, at du har:

  • Et stærkt samarbejdsgen og er god til at sætte det konstruktivt i spil i et bredt interessentlandskab.

  • Erfaring med arbejdet i EU institutionerne og den danske EU beslutningsprocedure

  • Eventuelt har erfaring med offentlig digitalisering og samarbejde på tværs af staten

  • Politisk tæft og erfaring med håndtering af politiske processer

  • Erfaring med eller lyst til at arbejde med ledelsesrollen og trives i en politisk styret organisation.

  • Erfaring med at navigere mellem forskellige fagligheder og dagsordener.

 

Du har en akademisk baggrund, et smittende engagement og har lyst til at være med til at forme og sætte gode rammer for kontorets trivsel og formåen.

 

Om os

Du vil blive del af en engageret og dynamisk organisation, hvor du som teamleder har en vigtig rolle i den løbende udvikling af medarbejderne. Vores hverdag er travl og præget af kompleksitet og mange samarbejdsflader. Samtidig har vi en engageret arbejdskultur, hvor vi lægger vægt på at samarbejde på tværs og hjælpe hinanden. Og vi synes, at det er vigtigt at have det sjovt, når vi går på arbejde. 

 

I Digitaliseringsstyrelsen er vi ca. 350 medarbejdere, som hver dag går forrest i arbejdet for et mere digitalt offentligt Danmark med borgere og virksomheders behov i centrum. Vi sætter barren højt og har et klart fokus på din trivsel og kompetence- og karriereudvikling.

 

Hvis du er interesseret, kan du læse mere om vores arbejde på www.digst.dk.

 

Ansættelsesvilkår

Du ansættes som chefkonsulent med personaleansvar efter overenskomst for akademikere i staten.

 

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes til HEMMELIGT og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode.

 

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Digitaliseringsstyrelsen, Statens Administration, Statens It og Økonomistyrelsen.

 

Yderligere oplysninger

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du er velkommen til at kontakte vicedirektør Adam Lebech på mail adaml@digst.dk eller telefon +45 2211 0519.

 

Ansøgning

Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen Søg stillingen senest den 7. august 2022. Vi forventer at holde 1. samtaler i uge 32 og 2. samtaler i uge 34 med henblik på ansættelse den 1. oktober 2022. Der kan indgå test og case i rekrutteringsforløbet.

 

Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.

 

Ansøgningsfrist

07-08-2022

 

Arbejdssted

Landgreven 4

 

Hjemmeside

www.digst.dk

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Digitaliseringsstyrelsen

Adresse 1
Landgreven 4
1017 København K
Danmark
Praktisk information
Oprettet
28-06-2022
Udløber
07-08-2022
Kviknummer
LJA-83768594
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Akademisk arbejde, IT, web og teknologi, Ledelse, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Digitaliseringsstyrelsen

Adresse
Landgreven 4
1017
København K
Danmark
Praktisk information
Indrykket
28-06-2022
Ansøgningsfrist
07-08-2022
Kviknummer
LJA-83768594
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Akademisk arbejde, IT, web og teknologi, Ledelse, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Beliggenhed