Udvikling af en by med muligheder og ambitioner kræver Samarbejde og Ledelse
Odense vil * Skabe en by med høj sammenhængskraft, * Inspirere og lade sig inspirere på internationalt niveau, * Lykkes sammen i arbejdsfællesskaber.
At være chef i By- og Kulturforvaltningen i Odense giver mulighed for - og stiller krav til at du med høj faglighed og god ledelse kan drive den fortsatte udvikling i en progressiv kommune med markant høje ambitioner for udviklingen af byen. For hverdagslivet, kulturlivet og erhvervslivet. En udvikling, der allerede er i fuld fart synligt succesfuld.
Både som leder og fagperson tilbyder stillingen betydelige muligheder for udvikling; ledelsesmæssigt, fagligt og personligt. Hver dag kommer du til at indgå i samarbejde og udvikling med mange fagligt højtkvalificerede og ambitiøse medarbejdere, kolleger og samarbejdspartnere., ikke mindst som/i:
Byens ansigt udadtil i mange eksterne samarbejder med developere og erhvervsvirksomheder og i en lang række spektakulære udviklingsprocesser, fx Fremtidens Vollsmose, Grøn mobilitetsplan m.m.
Politisk rådgiver og sparringpartner for rådmand og By- og Kulturudvalget, hvor Byudvikling er en absolut hovedleverandør af sager til politisk behandling.
By- og Kulturforvaltningens chefgruppe, forvaltningens topledelse med de øvrige 3 chefer og direktøren.
Chef for Byudvikling, din egen afdelings 3 kontorchefer, 7 funktionsledere og 100 medarbejdere. Der er tre kontorer i Byudvikling; Byplan, Arealudvikling og Erhverv samt Bygge- og Vejmyndighed.
Generelt vil du komme til at øve indflydelse og løfte ansvar i en lang række samarbejdsfora, der arbejder med strategisk (by-)udvikling og -ledelse på øverste hylde. Særligt i by- og kulturudvalgsmøder, i kommunens tværgående strategiske lederforum, rådmandsmøder og cheffora.
Vi søger en Byudviklingschef med høje faglige ambitioner for byudvikling og for ledelsesopgaven internt i egen afdeling. Du er funderet og opdateret i aktuelle tendenser og udvikling inden for byudvikling.
Du er som en fisk i vandet i at lede i interessemæssige krydspres og faglige dilemmaer det ved du, at du er, for du har prøvet det før, det har givet dig energi og du er lykkedes med det. Sandsynligvis i en kommunal kontekst - internt eller eksternt.
Du står og agerer kompetent og sikkert i din faglighed, din ledelse - i dig selv.
Du kan læse meget mere om Odense, By- og Kulturforvaltningen, stillingen, forventningerne og ansættelsesprocessen i det uddybende notat.
Ansøgningsfristen udløber mandag den 12. august kl. 9.00.
Om virksomheden
Læs mere om Odense Kommune på www.odense.dk