Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Centerchef til Børne- og Ungdomsforvaltningen

Københavns Kommune

København, Storkøbenhavn

Indrykket
13-09-2019

Tør du tage et medansvar for 10% af Danmarks fremtid?

Vi søger en centerchef med evner og lyst til ledelse i feltet mellem faglighed, drift og politik i Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune.

Vores skoler, dagtilbud, og fritidstilbud skal give alle kommunens børn og unge de bedste muligheder for at udleve deres drømme, og det fordrer en forvaltning, der understøtter deres faglige udvikling. Til at understøtte den faglige udvikling har vi i forvaltningen et fagligt center, der ledes af to centerchefer. Nu er den ene chefstilling ledig og ønskes besat hurtigst muligt og nej, der er ikke en intern ansøger, der står i kø til stillingen.

Ledelse, implementering og orkestrering af faglig udvikling

Som chef i Fagligt Center har du sammen med din chefkollega i centeret, ansvar for ledelsen af en stabsfunktion med omkring 100 ansatte. Hertil kommer det direkte ledelsesansvar for forvaltningens bydækkende enheder, bl.a. byens Børne- og Ungdomstandpleje, Ungdomsskole og Undervisnings- og Uddannelsesvejledning. Samlet set har centret et budget på ca. 800 mio. kr. og ansvar for ca. 1.200 ansatte.

En væsentlig del af centrets opgaver er at

  • understøtte ledelsesstrengen fra det politiske udvalg over direktion og områdeforvaltninger til dagtilbud og skoler, bl.a. med robust viden om den faglige kvalitet og udvikling

  • sikre arbejdet med at implementere politisk besluttede forandringer

  • understøtte en tværgående dialog om udvikling af den faglige kvalitet på tværs af byen

  • varetage forvaltningens fælles kompetenceudvikling for både medarbejdere og ledere

  • sikre bydækkende serviceniveauer på centrale områder, fx gennem visitation til specialområdet

  • koordinere og lede større forandringsprogrammer og udviklingsopgaver

 

Hvad kræver det af dig?

Som chef i Fagligt Center er du en del af flere arbejdsfællesskaber. Du har en chefkollega i centret, du har et centerfællesskab med det administrative ressourcecenter, du er en del af en chefgruppe på samlet set 14 kollegaer og så refererer du til forvaltningens administrerende direktør og skal arbejde sammen med hele direktionen. Du skal således være fabelagtig til at samarbejde og hjælpe andre til at blive endnu bedre end de ville være, hvis du ikke var med på holdet.

Du skal desuden være god til at lede både medarbejdere og andre ledere og til at inddrage mange forskellige interessenter i løsningen af centrets opgaver. Derfor er betydelig ledelseserfaring en forudsætning for at kunne varetage opgaven. Du skal med naturlig autoritet og visionær ledelse kunne samle medarbejdere og ledere, sætte retning og skabe arbejdsglæde.

Du skal kunne tænke analytisk i implementeringsprocesser, og du skal kunne formidle dine tanker klart og overbevisende til mange forskellige modtagere i både skrift og tale. I Børne- og Ungdomsforvaltningen har vi en ambition om øget digitalisering, og vi vil bemærke, hvis du har erfaring med digitaliseringsprocesser. Endelig vil det tælle positivt, at du har erfaringer fra dagtilbuds-, skole- eller andre dele af børne- og ungeområdet.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes på overenskomstvilkår. Vi tilbyder en årsløn på 830.000 kr. eksklusive pension. Tiltrædelse pr. 1. december 2019.

Kontakt

Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at ringe til adm. direktør Tobias Børner Stax på 2147 6696 eller partner i Mercuri Urval Jan Kjeldsmark på 4073 4950. Yderligere oplysninger om Børne- og Ungdomsforvaltningen findes på www.kk.dk.

Søg via nedenstående link senest søndag den 6. oktober 2019.

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 43.

Om Børne- og Ungdomsforvaltningen

Børne- og Ungdomsforvaltningen har et årligt budget på 10 mia. kr. og ca. 18.000 medarbejdere og over 100.000 brugere. Forvaltningen har ansvar for kommunens aktiviteter for børn og unge fra 0-18 år, herunder folkeskoler, dagtilbud, specialinstitutioner, fritidsinstitutioner, fritidscentre, sundhedspleje, tandpleje m.v.


Del dette job

Kontakt

Københavns Kommune

Adresse 1
Børne- og Ungdomsforvaltningen
Adresse 1
Gyldenløvesgade 15
1502 København V
Danmark
Adresse 2
Børne- og Ungdomsforvaltningen
1502 København V
Danmark
Praktisk information
Oprettet
13-09-2019
Udløber
06-10-2019
Kviknummer
LJA-75592121
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Akademisk arbejde, Ledelse, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu
Lignende job

Universitetet i Oslo

Universitetet i Oslo

Universitetet i Oslo

Del dette job

Virksomhedsinformation

Københavns Kommune

Adresse
Børne- og Ungdomsforvaltningen
1502
København V
Danmark
Praktisk information
Indrykket
13-09-2019
Ansøgningsfrist
06-10-2019
Kviknummer
LJA-75592121
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Akademisk arbejde, Ledelse, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed