Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Centerchef for Borger, Kultur og Social i Dragør Kommune

Dragør Kommune

Dragør, Storkøbenhavn

Indrykket
18-03-2025

I Dragør Kommune får du mulighed for at være tæt på kollegerne, politikerne og borgerne. Der er ikke langt fra idé til handling og du kan for alvor gøre en stor forskel. Samtidig er du omgivet af smuk natur, en stærk lokal identitet og et levende lokaldemokrati.

 

Vi tilbyder en spændende centerchefstilling i en overskuelig og smidig organisation, hvor du kommer til at bidrage til det tværgående samarbejde i en velfungerende chefgruppe. Du får mulighed for at betjene politikerne og hos os kommer du også helt tæt på borgerne og deres liv i Dragør. Det kan godt være, at vi er en mindre kommune, men det skorter ikke på ambitioner og høje forventninger til hinanden. Vi har korte beslutningsveje og hjælpen er lige rundt om hjørnet.

 

Du bliver centerchef for et bredtfavnende center med mange snitflader, der omfatter borgerservice, ydelses- og socialservice samt kultur- og fritidsområdet. Det er en spændende blanding af sikker drift og udviklingsopgaver. En vigtig del af jobbet er det forpligtende samarbejde med Tårnby Kommune, som varetager det specialiserede voksenområde og beskæftigelsesområdet for os. Her skal vi både kunne samarbejde og være skarpe på den løbende ressourcestyring for at sikre fremdrift og resultater. Stillingen har også en spændende blanding af ledelse af ledere og direkte personaleledelse af medarbejdere.

 

Organisatorisk sammenhængskraft og strategisk flyvehøjde

Vi gør ikke tingene sværere, end de nødvendigvis er. Vi er en kommune i øjenhøjde, hvor vi både samarbejdsorienteret og professionelt er sammen om at levere service til kommunens borgere. Vi gør heller ikke tingene større end nødvendigt. Vi sætter det tværgående samarbejde i centrum og sammen får vi enderne til at mødes, siger direktør Lasse Falck Steenland.

 

Centret for Borger, Kultur og Social er organisatorisk inddelt i tre afdelinger - Borgerservice, Ydelses- og Socialservice samt Kultur- og Fritid. Sidstnævnte er opdelt i henholdsvis Dragør Bibliotek, Dragør Musik- og Kulturskole og Idrætshallerne, med hver sin leder. Du vil i stillingen få direkte ledelsesansvar for 4 ledere og 13 medarbejdere i Borgerservice samt indirekte personaleledelse af alle centrets medarbejdere. I alt er der ca. 65 medarbejdere i centret, der i øvrigt er ét ud af fem centre i kommunen.

 

Om dig

Du har bevist, at du kan navigere i - og skabe forandringer for - en politisk ledet organisation. Du har haft ledelse af ledere og du evner at skabe fremdrift i et center med mange snitflader, også ud af kommunen. Det vil være en fordel, hvis du har et godt kendskab til centrets opgaveportefølje, men du behøver ikke at kunne det hele - der er både dygtige ledere og medarbejdere til at hjælpe. Du har i karrieren lykkes med at skabe stærke resultater og høj trivsel blandt medarbejdere, og så har du talent for tæt politisk betjening. Din uddannelsesbaggrund indeholder som minimum en master eller kandidatgrad. Du har gerne en formel lederuddannelse.

 

Som person er du nysgerrig, omstillingsparat og kan samarbejde med de fleste. Du har lyst til at forbedre, har mod til at afprøve nye idéer og trives fint med skiftende dagsordner. Endelig så er du empatisk og lyttende - og stadigvæk retningssættende.

 

Det med småt

Hvis du vil vide mere, kan du læse mere om stillingen i dette uddybende notat her. Du er også velkommen til at kontakte partner Jakob Westh fra Mercuri Urval på 6089 6436 eller direktør Lasse Falck Steenland på 4212 3900. Dragør Kommune tilbyder ansættelse via cheflønsaftalen. Vilkårene aftales konkret mellem Dragør Kommune og den forhandlingsberettigede organisation. Der er ansøgningsfrist den 6. april 2025. Første samtale er den 10. april 2025. Går du videre, vil der være anden samtale den 24. april 2025.

 

Send din ansøgning med oplysning om uddannelse og tidligere beskæftigelse via kommunens rekrutteringssystem

 

Sted

Dragør / Danmark

 

Virksomhed

Dragør Kommune

 

Læs mere

www.dragoer.dk

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Dragør Kommune

Adresse 1
Kirkevej 7
2791 Dragør
Danmark
Adresse 2
Kirkevej 7
2791 Dragør
Danmark
Praktisk information
Oprettet
18-03-2025
Udløber
06-04-2025
Kviknummer
LJA-85998465
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Jura, HR og personale, Ledelse, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Dragør Kommune

Adresse
Kirkevej 7
2791
Dragør
Danmark
Praktisk information
Indrykket
18-03-2025
Ansøgningsfrist
06-04-2025
Kviknummer
LJA-85998465
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Jura, HR og personale, Ledelse, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Beliggenhed