Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Category Manager til indirekte varer og tjenesteydelser

Energinet

Fredericia, Syd- og Sønderjylland

Indrykket
22-05-2020

Vær med til at sikre en smidig og effektiv indkøbsproces og sætte standarden for, hvordan vi foretager indkøb i Energinet. Hvis du har evnen til at køre en udbudsproces, forhandle store kontrakter og samtidig har en stærk kommerciel forståelse og solid erfaring med strategisk indkøb, kan du som vores nye Category Manager i den indirekte kategori være med til at videreudvikle det strategiske fundament i kategorien i tæt samarbejde med forretningen. Din nye arbejdsplads bliver på vores hovedkontor i Fredericia.

 

Fokus på kategoristrategier og forhandling

Du indgår i afdelingen Driftsindkøb, der er en del af et professionelt indkøbsområde præget af høj faglighed og tæt samarbejde. I Driftsindkøb har vi ansvaret for at udvikle og implementere kategoristrategier og rammeaftaler samt at yde kompetent og serviceorienteret kommerciel support og rådgivning til koncernens forretningsenheder. Vi understøtter anlægs- og driftsprojekter med markedskendskab i forbindelse med leverandørscreening- og valg, ligesom vi faciliterer EU-udbud og forhandlinger. Udover den indirekte kategori er afdelingen ansvarlig for kategorierne konsulenter, gas og IT.

 

Som Category Manager har du en central rolle i at planlægge, prioritere og styre den indirekte kategori samt facilitere indkøbs- og udbudsprocessen inden for de juridiske rammer - med et resultat, der indfrier forretningens behov og efterlader tilfredse stakeholders. Du får en bred tværfaglig kontaktflade til mange af koncernens forretningsenheder og til eksterne leverandører i ind- og udland. Du er ansvarlig for at udbyde og forhandle mange typer af kontrakter inden for det indirekte område lige fra kantineordninger, revisionsydelser og kontorartikler til helikopteroverflyvninger og vedligeholdelse af grønne arealer kategorien dækker meget bredt. I den Indirekte kategori er du med til at videreudvikle den strategiske retning i samarbejde med stakeholderne, ligesom du evner at effektivisere og udfordre den måde, hvorpå vi i dag foretager indkøb hos Energinet.

 

At kunne udvikle en effektiv strategi for den indirekte kategori og skabe værdi på tværs af forretningsområderne, kræver i min optik flere kompetencer end blot at være god til Excel-ark og hårde forhandlinger. Først og fremmest kræver det en stærk forståelse for, hvordan man sammen med stakeholders skaber værdi for forretningen i en helhed, hvor pris kun er en del af ligningen, fortæller afdelingsleder Inge Dall.

 

Du kan se frem til et udfordrende job, hvor du med stor indflydelse også arbejder på et strategisk niveau med dit kategoriområde og dermed er med til at sætte retning og skabe resultater. Du får en bred kontaktflade til vores interne kunder på tværs af koncernen, så det er vigtigt, at du med en holistisk og samarbejdende tilgang kan sætte dig ind i kundernes strategiske behov og på den baggrund udvikle en meningsfuld kategoristrategi og foretage relevante prioriteringer.

 

Resultatorienteret indkøber med gode samarbejdsevner

Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund på kandidatniveau, fx cand.merc.jur. - idet der lægges vægt på både det kommercielle fokus og den udbudsretlige forståelse. Samtidig har du mindst 5 års erfaring fra et job som strategisk indkøber eller udbudskonsulent, hvor du har fået et solidt kendskab til de udbudstekniske rammer og betingelser. Du er vant til at arbejde med spend-analyser samt portefølje- og ressourcestyring og har gode kompetencer indenfor projektledelse og stakeholder management. Det er en fordel men ikke et krav, at du har erfaring med offentligt indkøb og EU-udbud. Da du skal kommunikere med mange forskellige mennesker i og uden for virksomheden, er det vigtigt, at du har gode kommunikationsevner både skriftligt og mundtligt på dansk og engelsk.

 

Som person er du udstyret med gode analytiske evner og et struktureret overblik, der gør dig i stand til at drive komplekse anskaffelsesprocesser. Med din pragmatiske og lyttende facon bidrager du til et konstruktivt samarbejde og kan drive og motivere kolleger og stakeholders. Samtidig gør din personlige pondus og veludviklede forretningssans dig til en dygtig forhandler, som både kan opnå fordelagtige aftaler og skabe gode relationer til såvel interne kunder som leverandører. Sidst men ikke mindst er du selvmotiverende og evner at holde retning og fremdrift ligesom du trives i et travlt miljø, hvor du løbende bliver stillet over for nye og forskelligartede opgaver.

 

Ansøgning og kontakt

Send din ansøgning med cv og andre relevante bilag via linket send ansøgning. Vi holder samtaler løbende og lukker rekrutteringen, når vi har fundet den rette kandidat, så vent ikke for længe med at sende din ansøgning. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Inge Dall på 52 15 94 07. Du kan læse mere om vores virksomhed på www.energinet.dk.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Energinet

Adresse 1
Tonne Kjærsvej 65
7000 Fredericia
Danmark
Tlf
70 10 22 44
Praktisk information
Oprettet
22-05-2020
Udløber
07-06-2020
Kviknummer
LJA-80316355
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Analyse og information, Handel, indkøb og transport, Jura, HR og personale, Strategi og udvikling
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Energinet

Adresse
Tonne Kjærsvej 65
7000
Fredericia
Danmark
Tlf: 70 10 22 44
Praktisk information
Indrykket
22-05-2020
Ansøgningsfrist
07-06-2020
Kviknummer
LJA-80316355
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Analyse og information, Handel, indkøb og transport, Jura, HR og personale, Strategi og udvikling
Beliggenhed