Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Byggepolitisk konsulent til public affairs

Konstruktørforeningen

København, Storkøbenhavn

Indrykket
30-09-2022

Konstruktørforeningen søger en konsulent til at drive og udvikle foreningens byggepolitiske interessevaretagelse på vegne af snart 11.000 bygningskonstruktører.

Som byggepolitisk konsulent i Konstruktørforeningen (KF) skal du understøtte arbejdet med at fremme det fleksible, bæredygtige og klimatilpassede byggeri og styrke bygningskonstruktørernes position som centrale aktører i hele den grønne omstilling af byggeriet.

Dine opgaver

Som byggepolitisk konsulent skal du fx:

  • Samarbejde med foreningens formand, næstformand, bestyrelse og kolleger om at repræsentere foreningens synspunkter og dagsordner over for politikere, presse og byggebranche
  • Etablere relationer med relevante politikere og samarbejdspartnere samt deltage i relevante netværk og samarbejder
  • Have viden om og holdninger til byggeriet, som du kan bruge til at udarbejde oplæg til debatindlæg, artikler og opslag på fx Twitter og LinkedIn
  • Engagere vores medlemmer i udviklingen af foreningens synspunkter og skabe, forberede og facilitere byggefaglige arrangementer som fx vores Konstruktørdage og gåhjemmøder, som typisk har et byggefagligt indhold
  • Være tovholder for KFs byggepolitiske udvalg, som består af medlemmer med en stærk faglighed
  • Varetage arbejdet med at fremme det gode arbejdsmiljø i byggeriet.

Stillingen er forankret i afdelingen for Public Affairs, som udover dig består af fem fuldtidsansatte og to deltidsansatte kolleger. Til sammen dækker afdelingen områder som interessevaretagelse, kommunikation, arrangementer samt tiltrækning og fastholdelse af foreningens medlemmer. Du vil også få et udstrakt samarbejde med resten af huset, som består fx jurister og administrative medarbejdere.  

Om dig

Vi forestiller os, at du har god politisk tæft, en vis indsigt i byggeri og byggefaglige emner og erfaring inden for formidling og kommunikation i både skrift og tale på dansk og engelsk.  

Det vil være en fordel at være udstyret med en god portion gå-på-mod, selvstændighed, gode samarbejdsevner og en proaktiv dialogskabende adfærd.

Du kan have mange forskellige uddannelsesmæssige baggrunde. Du kan for eksempel have en samfundsfaglig uddannelse, en uddannelse inden for byggeriet som fx bygningskonstruktør eller en anden form for videregående uddannelse. Du må meget gerne have erfaring med at arbejde med politisk interessevaretagelse og evt. fra en interesseorganisation.

Om stillingen
Du bliver en del af et aktivt sekretariat, der har fingeren på konstruktørprofessionens puls og er med til at præge udviklingen af profession og branche. Vi er i alt 28 medarbejdere.

Stillingen er uden højeste arbejdstid. Arbejdsstedet er midt i København med Christiansborg og Rådhuspladsen som nære naboer. Du må forvente et vist antal rejsedage om året, da sekretariatet dækker hele landet, men opgaverne løses primært på kontoret i København.

Lønnen aftales individuelt med reference til Statens lønskala.

Søg jobbet
Send en ansøgning med cv til kf@kf.dk mærket Byggepolitisk konsulent senest mandag den 31. oktober 2022 kl. 15.00. Samtaler forventes afholdt i uge 45-46. Tiltrædelse: den 1. januar 2023 eller efter aftale.

Vil du vide mere?
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatsleder Kim Benzon Knudsen på mail kim@kf.dk / telefon 29 93 12 01.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Konstruktørforeningen

Adresse 1
Ny Kongensgade 15
1472 København K
Danmark
Web
Praktisk information
Oprettet
30-09-2022
Udløber
31-10-2022
Kviknummer
LJA-84080767
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Konsulent og rådgivning, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Konstruktørforeningen

Adresse
Ny Kongensgade 15
1472
København K
Danmark
Praktisk information
Indrykket
30-09-2022
Ansøgningsfrist
31-10-2022
Kviknummer
LJA-84080767
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Konsulent og rådgivning, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed