Vil du omsætte teori til praksis? Vil du opruste dit CV maksimalt under studiet? Og vil du arbejde i en kultur, hvor ansvar og udfordringer er hverdag? Så er du vores nye stud.jur/stud.merc.jur.
Business Danmark fagforeningen for salg og marketing. Du bliver en del af en kultur og et team, hvor faglig sparring og opbygningen af dine faglige kompetencer er i fokus. Vores daglige arbejde består i at rådgive medlemmer fra ansættelsens start til dens ophør. Vi fører medlemmernes sager helt til Højesteret om nødvendigt.
Vi rådgiver primært funktionæransatte. Derfor er vores fokus funktionær- og ferieloven. Derudover behandler vi sager også vedrørende handelsagentloven, konkurser, herunder anmeldelser til LG.
Din profil:
Med frihed under ansvar skal du kunne varetage og selvstændigt planlægge din arbejdsdag som består af telefonisk rådgivning, gennemgange af kontrakter, samt anden lettere sagsbehandling.
-
Studerer jura på KU eller HA(jur) på CBS.
-
Har interesse for ansættelsesret.
-
Mundtligt stærk, og kan gøre juridiske problemstillinger letforståelige over for medlemmerne.
-
Har/har haft grundlæggende arbejdsret eller individuel arbejdsret eller påtænker dette.
-
Kan arbejde ca. 15 timer om ugen fordelt på to-tre hverdage i tidsrummet 8.30-16.
-
Er samarbejdsdygtig med andre studentermedhjælpere, jurister og advokater.
-
Kan jonglere flere arbejdsopgaver i en travl hverdag.
Du får:
-
Et fagligt stærkt miljø, hvor du får det ansvar, du tager, og hvor sparring er i højsædet.
-
Muligheden for at anvende din teoretiske viden i praksis.
-
Kompetencegivende kurser såvel som sociale arrangementer.
-
Fleksibilitet i eksamensperioder.
Dit potentiale: Business Danmarks studentermedhjælpere er eftertragtede og får typisk efter endt uddannelse fast arbejde i advokatvirksomhed, arbejdsretslige organisationer og konsulenthuse.
Sådan søger du: Send et kort skriv om dig selv samt CV. til: jurjob@businessdanmark.dk
Vi afholder samtaler hurtigst muligt.
Spørgsmål til stillingen: Kontakt souschef Nanna Lyhne på 3374 0200 eller på nly@businessdanmark.dk.