Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Brug din erfaring og relationskompetencer til at levere organisations- og ledelsesudvikling, der gør en forskel i en ambitiøs organisation

Finansministeriet

København, Storkøbenhavn

Indrykket
01-07-2022

Bliv en del af et udviklingsorienteret og fagligt team, der bidrager til at løfte organisations- og ledelsesudviklingen i Finansministeriets departement, og som leverer professionel sparring til chefer og medarbejdere.

 

En stilling med stort ansvar og mange muligheder

Kontor for Organisation og Jura understøtter, at Finansministeriet er en professionel, proaktiv, samarbejdsorienteret og fremsynet organisation, der giver den siddende regering det bedst mulige grundlag for at føre en sund økonomisk politik. Vi er tæt på medarbejdere og chefer i det daglige. Det giver store muligheder for at gøre en forskel og fordrer, at vi gør os umage hver dag.

 

Du bliver en del af vores organisationsteam, hvor der er kort fra tanke til handling. Vi identificerer muligheder og udfordringer og omsætter dem til gode løsninger i organisationen. Vores opgaver er meget forskelligartede ligesom vi i teamet er det. Men opgaverne og vi har det tilfælles, at det summerer til, at Finansministeriets departement er en god, velfungerende og attraktiv arbejdsplads med medarbejdere i udvikling og i trivsel.

 

Stillingen giver samlet set mulighed for, at du kan gøre strategisk prioriterede initiativer konkrete, og at du med en finger på pulsen i organisationen kan agere sparringspartner for særligt ledere, men også medarbejdere. Afhængig af dine kompetencer vil der særligt være fokus på:

  • Medarbejder- og ledelsesudvikling

  • Sparringssamtaler

  • Trivsel og trivselsrelaterede initiativer

  • Talentudviklingsprogram

  • Rekruttering og onboarding af nye ledere

  • Ledelsesbetjening og ledelsesunderstøttende aktiviteter.

 

Du bliver en del af et diverst og imødekommende team med en stor kontaktflade til hele organisationen. Vi motiveres af at skabe værdi på de indre linjer både for medarbejdere, ledere og for huset som helhed. Du får dygtige kollegaer med drive og engagement, der løfter opgaverne som et hold. Endeligt får du spændende faglige såvel som personlige udviklingsmuligheder og gode rammer for at sætte dit eget præg på dine opgaver, så de passer til dine kompetencer og faglige interesser.

 

Om dig

I stillingen lægger vi særligt vægt på, at du: 

  • Har en god organisationsforståelse og evne til at omsætte en organisations behov til konkrete løsninger, indsatser og aktiviteter med blik for det bestående

  • Kan skabe tillidsfulde relationer på alle niveauer af en organisation fra leder til medarbejder

  • Har erfaring med coaching og udvikling af medarbejdere og chefer

  • Kan håndtere mange forskelligartede opgaver sideløbende og stadig bevare overblikket og en høj eksekveringshastighed også når prioriteterne ændrer sig, og opgaverne skal løses inden for skarpe deadlines

  • Har gode proceskompetencer og erfaring med at drive projekter såvel som at understøtte chefer og topledere i deres ledelsesgerning

  • Har faglig viden inden for organisations- og ledelsesudvikling og kan oversætte denne indsigt til handling

  • Er samarbejdsorienteret, proaktiv og serviceminded.

 

Vi prioriterer et godt kollegaskab og et stærkt sammenhold i teamet og i kontoret. Vi søger en ambitiøs kollega, der sammen med os vil bidrage med en positiv, imødekommende og løsningsorienteret tilgang også når de daglige driftsopgaver og løbende ad hoc opgaver skal løftes.

 

Du har en relevant akademisk baggrund fx cand.psych., cand.soc.(HRM) eller cand.merc.(psyk./HRM). Vi ser gerne, at du har minimum et par års erfaring med sparringssamtaler/coaching, organisations- eller ledelsesudvikling fra en større organisation eller fx som managementkonsulent. Vi tilpasser opgaverne til dine specifikke kompetencer og interesseområder.

 

Om os

Kontor for Organisation og Jura skaber gode rammer for, at Finansministeriets departement kan lykkes med sine kerneopgaver og -processer. Det gør vi ved at have et vedvarende fokus på at udvikle Finansministeriets departement til en attraktiv og bæredygtig high performance organisation.

 

I organisationsteamet løser vi en bred vifte af opgaver relateret til departementets indre linjer, hvor vi alle bidrager til gode løsninger godt understøttet af ministeriets HR-funktion, som varetager størstedelen af de administrative HR-driftsopgaver.

 

Om Finansministeriet

Finansministeriets departement indtager en central rolle i det politiske maskinrum på Slotsholmen og spiller en vigtig og koordinerende rolle i udarbejdelsen af regeringens politik.

 

Departementets ca. 275 medarbejdere er karakteriseret ved, at de er ambitiøse på egne og samfundets vegne og motiveres af arbejdsopgaver, der løses i et højt tempo, og hvor resultaterne har betydning for samfundet. Samtidig er holdånd, samarbejde med kollegerne og en god relation til vores eksterne parter en bærende værdi for os som arbejdsplads.

 

I Finansministeriet er der fra begyndelsen af din ansættelse fokus på din faglige og personlige udvikling gennem tilrettelæggelsen af arbejdsopgaverne og via onboardingprogram "FM KickStart".

 

Vi lægger stor vægt på at give dig en spændende og stejl læringskurve, hvor du bliver udfordret og får stort ansvar i det daglige arbejde.

 

Hvert kontor er organiseret i relativt små enheder, der giver gode rammer for faglig sparring og feedback fra din nærmeste leder og kollegaer i kontoret.

 

Se mere om at arbejde i Finansministeriet på www.fm.dk/karriere

 

Ansættelsesvilkår

Du ansættes efter overenskomst for akademikere i staten og vil blive indplaceret som fuldmægtig eller konsulent på baggrund af dine kvalifikationer.

 

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Digitaliseringsstyrelsen, Statens Administration, Statens It og Økonomistyrelsen.

 

Yderligere oplysninger

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte souschef Martin B. Sars på mabrs@fm.dk eller telefon 2012 2239.

 

Ansøgning

Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen Søg stillingen senest den 11. august 2022.

 

Samtaler afholdes løbende i august, så send gerne din ansøgning allerede nu.

 

Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.

 

Ansøgningsfrist

11-08-2022

 

Arbejdssted

Christiansborg Slotsplads 1

 

Hjemmeside

www.fm.dk

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Finansministeriet

Adresse 1
Christiansborg Slotsplads 1
1218 København K
Danmark
Web
Praktisk information
Oprettet
01-07-2022
Udløber
11-08-2022
Kviknummer
LJA-83780262
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Akademisk arbejde, Jura, HR og personale, Konsulent og rådgivning, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Finansministeriet

Adresse
Christiansborg Slotsplads 1
1218
København K
Danmark
Praktisk information
Indrykket
01-07-2022
Ansøgningsfrist
11-08-2022
Kviknummer
LJA-83780262
Jobtype
Fuldtid
Kategori
Akademisk arbejde, Jura, HR og personale, Konsulent og rådgivning, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Beliggenhed